Læsetid: 7 min.

Irsk vækst har en trist skyggeside

Nye EU-lande som Ungarn drømmer om at gøre Irland kunsten efter: Fra at være et fattigt og underudviklet land har irerne skabt den ’keltiske tiger’ i form af en boomende økonomi. Men hvis de nye lande drømmer om tigre, bør de ikke glemme, at fattigdom er en indbygget del af modellen. ’Hvad er formålet med et samfund, der ikke vil tage vare på sine egne’, spørger en professor ved Dublin City University
7. april 2005

Nye EU-lande som Ungarn drømmer om at gøre Irland kunsten efter: Fra at være et fattigt og underudviklet land har irerne skabt den ’keltiske tiger’ i form af en boomende økonomi.
Men hvis de nye lande drømmer om tigre, bør de ikke glemme, at fattigdom er en indbygget del af modellen. ’Hvad er formålet med et samfund, der ikke vil tage vare på sine egne’, spørger en professor ved Dublin City University

ØKONOMISK MIRAKEL
DUBLIN – Et underudviklet, fattigt land, der med lidt snilde og en del EU-regional støtte blev til det næstrigeste land i hele EU på et årti. Det er da lidt af en drøm! Her bygges tunneller og fabrikker og store huse med dyre natursten.
Siden midten af 1990’erne har Irland udviklet sig fra at være blandt EU’s fattigste til en rig økonomi, ’den irske model’ – kaldet ’den keltiske tiger’ på grund af springet fremad – som ikke mindst EU’s nye lande håber at efterligne. Modellen bliver rost og studeret, udenlandske gæster besøger irske ministerier for at suge erfaringer til sig.
I de nye EU-lande er modellen kilde til inspiration, eksempelvis roser det amerikanske handelskammer i Ungarn Irland for sit »overordentligt gode erhvervsklima«: Irerne er veluddannede, har Europas bedste telekommunikation og ikke mindst en bemærkelsesværdigt lav selskabsskat (12,5 pct., red.), hedder det.
Men den keltiske tiger har et fortvivlet ansigt, mener Peadar Kirby, professor ved Dublin City University og forfatter til bogen The Celtic Tiger in distress (Den keltiske tigers splittelse).
Hvis andre lande vil efterligne modellen, skal de kende hele billedet, ikke kun den del, der viser den økonomiske succes, mener han.
Peadar Kirby tegner et billede af et delt arbejdsmarked og et delt samfund. »Vi har et erhvervsliv, der har nogle meget dynamiske sektorer, de fleste af dem ejet af multinationale selskaber. De tilbyder højtlønnede job, selv om det ikke er særligt sikre job,« siger Kirby.

Arbejdende fattige
»Men side om side med det er der meget lavtlønnede sektorer i det hjemlige erhvervsliv, både i produktionen, men endnu mere på service-området.«
Denne polarisering i erhvervslivet spejler sig i den sociale struktur.
»Der er et stigende problem med ’arbejdende fattige’. Før i tiden havde vi i Irland en høj grad af fattigdom, men det var som regel knyttet til arbejdsløshed. Nu har vi det nye problem: At dele af befolkningen er i arbejde, men er fattige,« siger Kirby.
»De snubler ind i en fattigdomsfælde, fordi folk, der er i arbejde, mister meget af den sociale støtte, særligt sygesikringen. Så kan de komme i en situation, der er værre, fordi de f.eks. ikke kan få lægehjælp, som er meget dyr i Irland. Der har været en undersøgelse for nyligt, der viser, at der er dele af befolkningen, der ikke går til læge, fordi de simpelthen ikke har råd til det. Og det er blot et eksempel på de fælder, folk kan falde ned i,« forklarer Peadar Kirby.

Lav skat – lave ydelser
Irland har en selskabsskat på 12,5 procent, mens det europæiske gennemsnit nærmere er på 30 procent. Den irske regering er kendt for at forsvare sin lave skat, også mod forsøg fra andre EU-lande om at undgå den indbyrdes konkurrence ved at indføre en fælles nedre grænse.
»Regeringen er overbevist om, at netop denne politiske linje er hjertet i dens succes.«
De mange udenlandske investeringer har godt nok givet en masse skatteindtægter i de gode år, men en lavskatte-model er meget følsom for økonomiske udsving.
»Så snart dette boom går over, som det ret dramatisk gjorde i 2000, så tørrer denne indtægtskilde hurtigt ud for regeringen,« siger Kirby.

Del af modellen
I løbet af 1990’erne er Irland sakket langt bagud i forhold til de andre EU lande, når det gælder skatteindtægter.
»En regering, der hele tiden har meget lave skatteindtægter, vil altid være meget forsigtig med ikke at forpligte sig til store, sociale udgifter. Så derfor er de irske socialudgifter også faldet til de laveste blandt de 15 EU-medlemmer.«
Peadar Kirby frygter, at der med tiden kommer og større fattigdom og ulighed.
»Jeg tror, at den irske model underminerer sig selv. Volden i det irske samfund er steget, der er tegn på fremmedgørelse, på selvmord blandt unge, specielt unge mænd, graden af seksuelt misbrug og seksuelle overfald på kvinder – alt det er meget foruroligende. Vi havde et sammenhold og var et samfund med meget lidt kriminalitet. Så Irland har virkelig forandret sig til et samfund, der er svært at genkende. Der var en ung mand her for omkring et år siden ved en biograf, som blev myrdet fordi en gruppe af unge fyre ville have hans mobiltelefon. Der er ikke nogen fornuft bag det, det er bare vold. Stress, fremmedgjorthed og sammenbruddet af social solidaritet er et resultat af graden af ulighed og relativ fattigdom.«
Samtidig er den irske stat ved at blive mere kynisk, mener Kirby.
En paraplyorganisation af socialarbejdere, der kritiserer de dårlige sociale forhold, får frataget sin økonomiske støtte. Et forældrepar, der klager over den dårlige støtte til deres handicappede børn, får fjernet børnene, fortæller han.

Konkurrencestat
»Sundhedsvæsenet, støtten til handicappede og hjælpen til de ældre er blevet så dårlig, så frygtelig dårlig, at det virkelig er tredjeverdens niveau. Folk er ikke dumme. De ser en stat, der har skarpe kanter og ikke er omsorgsfuld,« siger Peadar Kirby.
»Jeg tror, vi har en ny form for stat. Jeg kalder den konkurrence-staten. Det er ikke længere en velfærds-stat, det er ikke en stat, der i sidste ende er interesseret i, at det går dens borgere godt, men som er interesseret i at være konkurrencedygtig, at kunne tiltrække store udenlandske investeringer, skabe mange job etcetera. Jeg siger ikke, at det er forkert at gøre det. Men jeg spørger, hvad der er formålet med økonomisk vækst, hvis ikke det er for at forbedre det sociale liv, særligt for de mest fattige og sårbare. Økonomisk vækst er nu et mål i sig selv. Og vi har fået en elite, der er så overdrevent rige, at de tager på eksotiske udenlandsferier, køber huse over hele Europa, i Sydafrika og på Bahamas. Du kan se annoncerne i alle irske aviser. Og samtidig har mange irere ikke engang et hus at bo i, fordi de ikke har råd,« siger Kirby
»Vi fejrer ikke den økonomiske vækst som en stor succeshistorie. Alle brokker sig. De brokker sig over, at der ikke er nogen støtte, ikke nogen støtte, når vi opdrager vore børn, til vore familier, når de bliver gamle. Vi lever med masser af stress og pres, alting bliver dyrere og dyrere. Så for mig er livet ikke blevet bedre med den keltiske tiger– det er blevet mere stresset. Og almindelige folk har ikke fået det meget bedre. De tjener måske mere, men de har også langt højere omkostninger,« siger Peadar Kirby.

Den store selvmodsigelse
Hvis de central- og østeuropæiske lande drømmer om at blive økonomiske tigre, skal de derfor se på omkostningerne, mener Dublin-professoren.
»Det er det mest interessante og mest foruroligende aspekt af Irland: Hvordan du kan have økonomisk succes koblet sammen med social svigt,« spørger han.
OECD vurderede i 1999 den irske model således »Desværre ser det ud til, at der ikke er en enkel, altoverskyggende strategi, som ville kunne anvendes andre steder for at efterligne de irske erfaringer.«
Ændringerne skyldes en række fordelagtige ændringer i de ydre forhold - flere af dem helt specifikke for Irland - og en klog planlægning fra den irske regerings side, skrev OECD.
Ifølge Peadar Kirby er irsk økonomi i dag sårbar, fordi dynamiske dele af erhvervslivet er domineret af udenlandske selskaber, der ikke altid overholder arbejdsmarkedsaftaler i landet.

FAKTA
Irland – den grønne ø og
dens mørke sider:

• Irland har historisk været plaget af stor nød og fattigdom. I 1840’erne døde over 750.000 af sult. Over fire mio. irere udvandrede i 1800-tallet – til især USA.
• Indtil midten af 1990’erne, var Irland blandt de fattigste af de dengang 15 EU-lande
• Siden ca. 1996 har landet oplevet en uset økonomisk vækst – og fik tilnavnet ’den keltiske tiger’.
• Irland er rykket fra en 12. plads i 1994 over EU-lande og deres bruttonationalindkomst pr indbygger til en fast andenplads siden 2001. (Danmark har i alle årene ligget som nr to eller tre).
• Samtidig med den kraftige økonomiske vækst i landet, er fattigdommen også vokset.
• I 2000 nåede Irland toppen af listen over EU-lande med størst fattigdom, og overhalede blandt andet Portugal og Grækenland som mest fattige. Blandt OECD-landene er det kun USA, der har en større fattigdomskvote.

*Kilder: Eurostat, OECD

SERIE
Det fattige Europa
Tag over hovedet og mad på bordet – det burde være en selvfølge i dagens Europa. Men sådan er det langt fra altid, selv om penge til at udrydde de sorte fattigdomspletter på Europa-kortet er den næststørste post på EU-budgettet efter landbrugsstøtten. Information undersøger, om støtten virker. Og vi tegner et billede af fattigdommens forskellige ansigter i det moderne Europa.

*Læs de tidligere artikler på nettet:
tema.information.dk/detfattigeeuropa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her