Læsetid: 5 min.

Er vi klædt på til fri handel?

EU-Kommissionen og Bush-regeringen er på vej med ny protektionisme for at holde Kinas tøjeksport nede. Dansk erhvervsliv og SF protesterer
16. april 2005

Fri handel
• Importen af bh’er fra Kina til EU er steget med over 200 procent fra januar sidste år til januar i år. Samtidig er prisen pr. importeret bh faldet med 20 pct.
• Der er kommet 217 pct. flere kinesiske t-shirts til EU i samme periode, alt mens importprisen pr. t-shirt er faldet med otte pct.
• Strømmen af damekjoler syet i Kina er tiltaget med 244 pct., mens prisen for at importere en kjole er faldet med fire procent.
Dette er konsekvensen af den liberalisering af verdenshandelen for tekstil og beklædning, som blev gennemført pr. 1. januar 2005, og som i disse måneder giver voldsomme stigninger i Kinas tøjeksport til EU og USA.
Vinderne er de kinesiske tekstil- og tøjfabrikker, deres europæiske og amerikanske samarbejdspartnere samt de vestlige forbrugere, der nu vil opleve mere stabile eller ligefrem faldende priser på en række tøjprodukter: »Vi importerer 60 pct. af vore produkter fra Kina. Vi er nu ved at indkøbe efterårskollektionen, og det er højst sandsynligt, at en række produkter bliver billigere i vore danske butikker,« siger informationschef Karen Onsager fra den norskejede lavpriskæde for herretøj Dressmann, der stormer frem i Danmark og p.t. sælger en kinesisk skjorte for 99 kroner.
Tabere ved liberaliseringen er bl.a. medarbejderne i de vestlige beklædningsvirksomheder, som stadig syr tøjet på egne breddegrader – for EU’s vedkommende overvejende i Syd- og Østeuropa – og som nu er udsat for et forstærket konkurrencepres fra lavtlønslandet Kina.
Tabere er også tekstilindustrien i en række små udviklingslande, som har kunnet skabe arbejdspladser og eksportindtægter, så længe den globale handel var reguleret.
Både EU-Kommissionen og den amerikanske regering har prædiket global handelsliberalisering i årevis, og den nu gennemførte åbning på tekstil- og beklædningsområdet har været kendt og forberedt i 10 år. Men nu synes det pludselig at være blevet for meget med al den frihandel. Både i Bruxelles og Washington overvejer man i disse dage at tage protektionistiske skridt mod den eksplosive kinesiske eksport ved at genindføre barrierer for tøj fra Kina.
»Kina må give andre tid til at tilpasse sig,« sagde EU’s handelskommissær Peter Mandelson, da han forleden i diplomatiske vendinger truede med EU-restriktioner, hvis ikke kineserne frivilligt lægger en dæmper på deres eksport.

Krav om indgreb
Handelsliberaliseringen er resultatet af ophævelsen af den 30 år gamle Multifiber-aftale, der i en årrække har tildelt enkeltlande kvoter for eksporten til bl.a. USA og EU. Aftalen har begrænset bl.a. Kinas og Indiens eksportmuligheder og dermed til en vis grad beskyttet arbejdspladser i den vestlige tekstilindustri, men især givet u-lande som Cambodja, Bangladesh, Filippinerne og en række andre mulighed for at opbygge egne industrier i denne sektor.
Eftersom kvotesystemet harmonerede dårligt med principperne i Verdenshandelsorganisationen WTO om fri handel, besluttede man allerede i 1995 at gennemføre en gradvis ophævelse af kvoteordningen og liberalisere handlen med tekstil- og beklædningsprodukter, med fuld virkning fra 1. januar i år. Det har fået mange vestlige tøjforhandlere til at lave aftaler med kinesiske leverandører, ligesom mange producenter har forberedt en udflytning af deres produktioner til Kina. Og nu slår det markant igennem i statistikkerne.
I følge officielle kinesiske statistikker steg beklædningseksporten til Europa med 188 procent i februar i år, mens eksporten til USA voksede med 147 procent. Det har bidraget til at forværre det i forvejen store amerikanske handelsbalanceunderskud over for Kina, fra 118,5 milliarder dollar i februar sidste år til nu 174,8 mia. dollar. Samtidig angives 12.200 amerikanske arbejdspladser i tekstil- og beklædningsindusterien at være forsvundet siden januar.
Derfor presser både beklædningsindusri og fagforeninger i USA nu Bush-regeringen til indgreb.
»Ulven står for døren, og kun den amerikanske regering kan smække den i, og den er nødt til at gøre det lige nu,« sagde formanden for den amerikanske sammenslutning af tekstilorganisationer NCTO, Cass Johnson, for nylig. Og i regeringen vurderes det nu, om den hastigt voksende import fra Kina giver sådanne »forstyrrelser af markedet« i USA, at det efter WTO-regler bliver muligt at genindføre kvoter. Iagttagere i den amerikanske tekstilbranche forudser skrappe kvoter på en række vigtige bomuldsprodukter fra Kina i løbet af få måneder.
I EU skal Kommissionen den 25. april beslutte, om man skal tage første skridt i den formelle proces, der kan lede til EU-begrænsninger i importen fra Kina. Kommissionen presses af syd- og østeuropæiske lande, der stadig har hundredetusinder syersker og beklædningsarbejdere ansat i egne virksomheder.
»Beskyttelsesforanstaltninger vil kun blive gennemført efter nøje undersøgelser og konsultationer med kineserne,« sagde EU-handelskommissær Peter Mandelson forleden. Forventningen er, at nye begrænsninger i frihandelen med Kina vil komme, men at EU-Kommissionen vil forsøge at få kineserne til selv at bremse importen via kinesiske eksportafgifter, så man undgår en regulær handelskrig.

Danske protester
Under dette pres fra EU og USA overvejer den kinsesiske regering ifølge Financial Times at indføre sådanne afgifter på de varegrupper, hvor eksporten til Vest er steget mest dramatisk. En kinesisk beslutning kan ventes inden for en måned.
I Danmark protesteres der både fra erhvervsmæssigt og politisk hold mod udsigten til ny protektionisme.
»Vi støtter klart frihandel og er meget uenige i den måde, Kommissionen lægger det frem på. Vi er også uenig med vor europæiske paraplyorganisation Euratex,« siger underdirektør Nicolaj Dupont-Mersing fra den hjemlige brancheorganisation Dansk Textil & Beklædning.
I Danmark er der stort set ikke en fremstillings-arbejdsplads tilbage i tekstilindustrien. Det hele er flyttet ud. Nicolaj Dupunt-Mersing forstår ikke, at de sydeuropæiske virksomheder ikke har forberedt sig på den ny konkurrencesituation, når man siden 1995 har vidst, at handlen med Kina ville blive åbnet.
»Hvis der kommer kvoter, så går det ud over det, danske virksomheder allerede har bestilt i Kina med henblik på efterårssalget. Det er uacceptabelt. Men vi forventer, at restriktionerne kommer. Når Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Portugal og nogle af de nye medlemslande presser Kommissionen, så kommer det,« siger Nicolaj Dupont-Mersing.

SF: Kina skal have lov
Medlem af EU-Parlamentet for SF Margrete Auken siger, at Kina skal have lov at eksportere deres tekstilprodukter til EU.
»Produktionen flytter nu engang derhen, hvor den er billigst, og det har man i EU kun noget imod, hvis vi selv har en produktion. Der er ikke ret mange, der interesserer sig for, hvem der sidder på verdens kaffeproduktion - men det producerer vi heller ikke i EU,« siger Margrete Auken.
»Der er i sig selv ikke noget galt i, at kineserne løbere med det hele. Det er kun et problem, hvis de sociale og miljømæssige standarder er betydeligt ringere i eksempelvis Kina end i de lande, Kina skal konkurrere med. Men vil vi den globale fattigdom til livs, er vi nødt til at åbne markederne op og fjerne vores egen støtte, som tvinger u-landene til at konkurrere på dårligere standarder,« siger Margrete Auken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her