Læsetid: 1 min.

LO-forbund svigter ligelønsstatistik

LO-fagbevægelsen kæmper politisk for kønsopdelt lønstatistik i virksomheder, men kun 4 af 22 organisationer i LO-fagbevægelsen lever selv op til idealerne, viser LO’s første officielle ligestillingsregnskab
18. april 2005

Ligestilling
Kun fire af de 22 organisationer i LO’s nye ligestillingsregnskab har udarbejdet kønsopdelt lønstatistik for sit eget personale, selv om fagbevægelsen i flere år har kæmpet politisk for at tvinge de danske virksomheder til at føre ligelønsstatistik. Det viser LO’s første officielle ligestillingsregnskab, som offentliggøres i.
Kun Handelskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund og LO kan prale af en ligelønsstatistik, skriver Ugebrevet A4 i dag.
Ligestillingsforsker Anette Borchorst, lektor på Aalborg Universitet, og Anne Grete Holmsgaard, ligestillingsordfører for SF og mangeårig ligestillingsforkæmper og tidligere formand for Ligestillingsrådet, kritiserer fagbevægelsen for ikke at holde orden i eget hus: »Jeg er noget overrasket over, at de ikke selv laver ligelønsstatistik. Det gør det vanskeligt at slås politisk for sagen. Ens troværdighed lider et knæk udadtil, når man ikke har styr på tingene indadtil,« siger Anne Grete Holmsgaard.
Mette Kindberg, næstformand i HK, har så sent som i folketingsvalgkampen for to måneder siden kritiseret VK-regeringen, fordi dens udspil til ligelønsstatistik ifølge HK og LO-fagbevægelsen er alt for uambitiøst. Men det nye ligestillingsregnskab viser, at HK ikke selv har nogen kønsopdelt lønstatistik for sit personale: »Vi bør selvfølgelig lave statistikken internt, når vi selv arbejder for det politisk. Når vi ikke har gjort det hidtil, skyldes det, at vi har haft et meget åbent lønsystem, hvor alle har vidst, hvad kollegerne tjente. Og uden at jeg skal forsvare den manglende statistik, tror jeg, at det er forklaringen mange steder i fagbevægelsenÇ« siger Mette Kindberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her