Analyse
Der er næsten tumultariske scener ved dirigent-bordet, hvor partiets filistre er strømmet til. Der er et spirende kup-forsøg i gang. De peger på papirer, argumenterer og gør fagter.
Klokken har passeret 10 på Lundgårdskolen i Herning, og fra talerstolen forsøger dirigenten at gøre de forsamlede SFere klart, hvad de stemmes om.
»Først tager vi stilling til forslag 1Ay,« siger han, mens folket på gulvet rækker røde og grønne sedler i vejret uden helt at være sikre på, hvad de stemmer på.
Det er så rørende smukt demokratisk og alligevel så håbløst arkaisk. Som et amen i kirken går der kuk i det hav af ændringer til ændringsforslagene, som SFerne stemmer om.
Først knap to timer senere er det lurende kup-forsøg afværget marginalt: SFs knap 8.000 medlemmer får mulighed for at stemme om den ny formand: Pia Olsen, Meta Fuglsang eller Villy Søvndal.
Partiets landsmøde i weekenden styrkede Pia Olsens kandidatur på to fronter. Spørgsmålet er blot, om det er nok til at indhente favoritten Søvndal.
Pænt parti
Først og fremmest er det en fordel for Pia Olsen, at medlemmerne overhovedet får en chance for at give deres besyv med.
De fremmødte på landsmødet er i større omfang folk, der i mange år har færdedes i partiet, blevet valgt til tillidsposter, og føler sig tættere knyttet til Villy Søvndal.
Alene klapsalverne og antallet af anbefalelsestaler viste, at Søvndal ville have vundet, hvis sagen var blevet afgjort på landsmødet.
Et forslag om at afgøre sagen på landsmødet kunne være blevet vedtaget, men blev afvist. Nu gennemføres den afstemning; hvis den var blevet aflyst, havde det været en skandale for Danmarks måske mest demokratiske parti.
Mere uhensigtsmæssig er afstemningen åben for, at alle kandidater kan melde sig. Valget kan potentielt ske mellem 25 kandidater.
For at vinde urafstemningen drejer det sig for Villy Søvndal om fortsat at advare mod, at Pia Olsen ingen folketingserfaring har, at hun vil splitte partiet med sine meget pro-europæiske holdninger, og at hun for let er til falds for borgerligt tankegods.
Pia Olsen skal til gengæld mobilisere større styrke end blot basen af københavnske EU-progressive. Problemet er, at den pulje af stemmer, som kan tippe valget de EU-skeptiske omkring den såkaldte Børnebande i partiet hælder til Villy Søvndal.
Grøn kurs fremad
En undersøgelse blandt de yngre unionsskeptikere i ungdomsafdelingen SFU viste, at 80 procent af de unge hælder til Søvndal. De unge bryder sig egentlig ikke om den manglende fornyelse i partiet, men EU-begejstringen skræmmer dem væk fra Pia Olsen.
Olsen-fløjen erkender selv det store problem: »Hvis vi bare kunne finde ud af at samarbejde med Børnebanden, så ville vi have magten,« siger en kilde.
Mens magten ser ud til at tilfalde Villy Søvndal, så fik afgående formand Holger K. Nielsen på sin egen snedige facon sat den politiske kurs, han ønsker SF skal følge.
Debatten på landsmødet kredsede igen om det røde eller det grønne den sociale indignation eller bekymringen for miljøet.
Her fik Holger K. Nielsen slået fast, at den grønne kurs hænger uløseligt sammen med SFs socialisme. På den måde kan Pia Olsens dagsorden ende med at vinde indpas i SF selv om hun ikke selv gør det.
FAKTA
Sådan vælges SFs formand
SFs landsmøde besluttede i går, at Holger K. Nielsens efterfølger skal findes ved en urafstemning. Den foregår således:
SFs cirka 8.000 medlemmer får mulighed for at stemme på henholdvis Villy Søvndal, Pia Olsen og Meta Fuglsang.
Resultatet af urafstemningens første runde ventes offentliggjort den 29. april. Hvis en af kandidaterne har samlet 50 procent af stemmerne, er vedkommende valgt. Hvis det ikke er lykkedes nogen af kandidaterne at få opbakning fra halvdelen af medlemmerne i første runde, gennemføres en ny runde mellem de to kandidater, der fik flest stemmer.
Den, der får flest stemmer i anden runde, er valgt. Der er endnu ikke sat dato på en evt. anden runde, men den ventes at kunne være gennemført i slutningen af maj. ritzau
