Analyse
Det er ikke blot Socialdemokraterne, der går nye tider i møde med Helle Thorning-Schmidt som leder. Hele det politiske landskab kan blive påvirket af udsigten til, at Socialdemokraterne igen kan blive en stærk og resultatsøgende aktør på Christiansborg.
Selv om partiledernes reaktioner på formandsvalget har været mere afventende end konkluderende, står det klart, at flere allerede er godt i gang med at indrette sig på den ny situation.
Regeringspartierne har således signaleret, at de vil udnytte og holde Helle Thorning-Schmidt op på proklamationerne om samarbejde, pragmatisme og vilje til resultater. Den nye formands evne til at skabe resultater og samtidig holde sammen på partiet bliver første store test på, hvad man kan vente sig med Helle Thorning-Schmidt som formand.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har indtil videre udtrykt glæde over udsigten til et mere samarbejdsvilligt oppositionsparti. Og få timer inden afgørelsen blev offentliggjort, pirkede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til den nye formands muligheder for at nå at påvirke kommunalreformen:
»Det er jo ikke blot Socialdemokraterne, som har lidt under den manglende ledelse i partiet. Det har dansk politik også,« lød det i Venstre-næstformandens ugebrev, hvori han klandrede Socialdemokraterne for at have ført »en gold og visionsløs oppositionspolitik«.
»Helt naturligt har vælgerne straffet et parti i slæbegear, men løbet er ikke kørt endnu.«
Invitation til samarbejde
Også de konservative har benyttet lejligheden til at invitere den nye leder til samarbejde om velfærdsreformer.
Venstre og Socialdemokraterne har gennem flere år holdt hinanden i skak med besværgelserne om ikke at røre ved udvalgte velfærdsordninger. Det billede kan ændre sig allerede i løbet af i år. Helle Thorning-Schmidt har erklæret sig åben over for at diskutere ændringer i efterlønnen til mennesker, der i dag er under 40 år. Og på et debatmøde for få uger siden i København gav hun udtryk for, at end ikke folkepensionen er hellig. Den skal fortsat være til alle men det kan godt være, at folkepensionsalderen skal hæves i takt med, at danskerne lever længere, forklarede hun.
I det spørgsmål ligger Helle Thorning-Schmidt på linje med Velfærdskommissionen, der senest ved udgangen af i år skal komme med konkrete bud på, hvordan velfærdssamfundet fremtidssikres, når der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge et stigende antal ældre.
Det er netop den nye formands tilgang til kontroversielle reformer, der kan få stor betydning.
Brede flertal
På den ene side er det en gave for regeringen, hvis Socialdemokraterne, når det kommer til stykket, vil gå med til omfattende reformer af det danske velfærdssamfund. Når det drejer sig om at indskrænke velerhvervede rettigheder, kan regeringen ikke belave sig på Dansk Folkeparti. Desuden bliver reformer mere holdbare, hvis de bygger på brede flertal hen over midten.
På den anden side kan de nye socialdemokratiske signaler også sætte især Venstre under pres. Hele Venstres 2005-valgkamp var bygget op om tryghed og afvisning af at tage en krone fra nogen. Med et samarbejdsvilligt Socialdemokrati i fremdrift på den ene side og en reformivrig konservativ regeringspartner på den anden side bliver det særdeles vanskeligt for Venstre at fortsætte sin nuværende fastlåsning af systemerne.
Men overordnet kan spørgsmålet om ømtålelige velfærdsreformer også udnyttes strategisk af regeringen til at presse og muligvis udstille mangel på styrke hos den nye S-formand. De interne politiske uenigheder er ikke forsvundet med den socialdemokratiske urafstemning de er snarere blevet bekræftet med det smalle resultat.
Mens Venstre formentlig vil høste anerkendelse i sit bagland ved at tage fat på kontroversielle reformer, er det mere tvivlsomt med opbakningen fra det socialdemokratiske bagland og den samlede gruppe.
Første forsmag på modstanden kom allerede onsdag, da arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen (S) afviste, at det kan komme på tale at ændre i efterlønsordningen.
Helle Thorning-Schmidt har betegnet medlemmernes valg af ny formand som »modigt«. Udfordringen for hende bliver at demonstrere sit eget mod i de politiske forhandlinger uden at få partiet til at knække.
Med sammensætningen af den socialdemokratiske gruppeledelse, som Helle Thorning-Schmidt præsenterede onsdag, bekræftedes indtrykket af den nye leders målrettethed. Skatteordfører Henrik Sass Larsen, der vækker mishag blandt Frank Jensens støtter, er kommet ind i ledelsen, mens Lotte Bundsgaard, der åbent støttede Helle Thorning-Schmidt i opgøret, har fået den centrale post som politisk ordfører og ledelsesmedlem. Med i ledelsen er også den erfarne og driftsikre Jan Petersen og Mette Frederiksen, der er populær i store dele af partiet.
Efter formandsvalget lagde Helle Thorning-Schmidt ikke skjul på, at hun gik efter folk i ledelsen, der er med på hendes ideer og retning for partiet. Det er helt slut med at fordele poster efter fløje, understregede hun.
Hårdtslående håndtaske
At den nye formand er en udfordring for de gamle politikere på Christiansborg bekræftes af vurderinger fra flere partier.
Meningsmålinger under formandsvalgkampen har vist, at Helle Thorning-Schmidt har appel til vælgere langt ind i de borgerlige partiers rækker. Heriblandt til frafaldne S-vælgere, der ved sidste valg satte kryds ved V, K eller DF. Knap 30 procent af de borgerlige vælgere har oplyst, at det er sandsynligt, at de med Helle Thorning-Schmidt i spidsen vil stemme socialdemokratisk.
I disse dage hæfter partilederne sig ved, at de ikke ved særligt meget om, hvilken politik Helle Thorning-Schmidt står for. Hun har dog blandt andet over for det politiske internet-site Altinget.dk gjort opmærksom på, at hun i modsætning til mange andre socialdemokrater ikke kan acceptere en marginal forøgelse af det samlede skatte- og afgiftstryk.
Helle Thorning-Schmidts retoriske tilgang til politik ligner på nogle felter den Foghske med løfter om altid at lytte og tage borgernes bekymringer alvorligt. At brande sig som en politiker, der konsekvent stiller sig på borgerens side frem for systemet, vil givetvis have appel til blandt andet de frafaldne socialdemokrater, der er gået til Dansk Folkeparti.
Konkurrent til R
Men også i den anden ende af det politiske spektrum følges den nye formands skridt med opmærksomhed. Det Radikale Venstre kan næppe undgå at blive påvirket af formandsskiftet.
Helle Thorning-Schmidt har selv givet udtryk for, at samarbejdet og kampen for en SR-regering skal fortsætte, og at hun ser de radikale som en langt mere naturlig samarbejdspartner for sit parti end SF.
Alligevel var glæden i Marianne Jelveds blik til at overse, da den radikale leder skulle kommentere formandsskiftet.
Den forbeholdne attitude dækker over, at der i radikale kredse er en opfattelse af, at den nye S-leder med sin stil og politik vil udgøre en alvorlig konkurrent til Det Radikale Venstre. Den moderne, EU-begejstrede og fordomsfrie tilgang til samfundsspørgsmål, som Helle Thorning-Schmidt har signaleret, ventes at kunne tiltrække mennesker, der ved seneste valg stemte konservativt eller radikalt.
Indtil nu har Marianne Jelved kunnet sole sig i sit partis opsigtsvækkende fremgang, men kendsgerningen er, at de radikale ikke i modsætning til Socialdemokraterne kan danne flertal alene med regeringen. Opmærksomheden i de kommende mange måneder vil derfor glide væk fra de radikale og over på, hvad Politikens politiske redaktør Jakob Nielsen har kaldt dansk politiks nye hårdtslående håndtaske.
*Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau
