Læsetid: 2 min.

Paven sagde klart nej til kommunisme

Den afdøde pave spillede en vigtig rolle i, at kommunismen forsvandt i Østeuropa. Men for mange mennesker i områdets katolske lande var han også vigtig på et mere personligt plan
5. april 2005

UNGARN
Den afdøde paves kategoriske nej til kommunisme havde stor symbolsk betydning i og for Østeuropa. Og det ikke kun i de katolske lande som Polen eller Ungarn, men i området i det hele taget.
I 1980’erne havde mange i de østeuropæiske lande følelsen af, at systemet aldrig ville kunne ændres. Det var en følelse af at skulle leve i stilstand uden håb og udsigt til ændringer og forbedringer.
I denne tid var det utrolig vigtigt, at der i Rom sad en pave, der helt og konsekvent afviste kommunismen. Det betød moralsk støtte.
»Betydningen af, at paven var polsk, kan man næppe overdrive,« siger István Czakó, som er professor i filosofi på det katolske Pázmány Péter Universitet i Piliscsaba nær Budapest.
Som István Czakó forklarer, var Johannes Paul II en pave, der selv havde erfaring med, hvad det betød at skulle leve i et kommunistisk land. Han vidste simpelthen, hvad han talte om, når han afviste systemet.

En anderledes religiøsitet
Ud over pavens betydning for systemets fald i de østeuropæiske lande var hans polske nationalitet også af andre grunde betydningsfuld.
»Den polske katolicisme er en meget inderlig og følelsesladet religiøsitet,« forklarer István Czakó og påpeger, at det samme kan siges om katolicismen i de andre østeuropæiske lande.
»Han repræsenterede med sin person en anden slags religiøsitet, end man var vant til det fra tidligere paver,« siger István Czakó.
I det kommunistiske Ungarn var paven særlig betydningsfuld. Ikke kun fordi, han afviste kommunismen, men også fordi, der var mange fælles træk mellem den polske og den ungarske religiøsitet.
Der udover har de to lande altid haft et særligt venskabeligt forhold til hinanden. Man kan tale om enfælles polsk-ungarsk historie, idet der var flere ungarske konger i Middelalderen, der samtidig var polske konger, som for eksempel Ludvig I i den anden halvdel af 1300-tallet.
På grund af disse fælles historiske rødder mellem de to lande har ungarerne altid følt sig lidt tættere på polakkerne end de slaviske nabolande. Det havde derfor en særlig betydning for Ungarn, da nyheden med den nye paves navn kom den 16. oktober 1978.
Den afdøde pave besøgte Ungarn to gange; første gang i 1991, altså kort efter Murens fald. Det andet besøg var fem år senere.
Efter Murens fald spillede paven en meget vigtig rolle i, at den katolske kirke i Ungarn vågnede af dens lange apati.
»Den kommunistiske stat havde et fjendtligt forhold til kirken, og efter systemskiftet trængte den katolske kirke stærkt til fornyelse. Paven spillede en vigtig rolle i, at dette arbejde kunne begynde,« siger István Czakó.
Den katolske kirke er siden blevet aktiv i forsøget på at motivere folk til større religiøsitet. Men fire årtiers kommunisme forsvinder ikke helt uden videre. Ungarerne er i løbet af denne tid blevet mere og mere sekulære, og denne proces forsætter også nu, på trods af kirkens forstærkede indsats.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her