Læsetid: 4 min.

Har du penge, ka’ du få...

Den økonomiske vækst ramte Irland pludseligt, og det kniber med infrastrukturen – også den sociale. Irerne er blevet rige på grund af lave skatter, men det mærkes på de offentlige ydelser. Det kniber med alt fra børnepasning til kollektiv trafik. Irland har flest fattige sammenlignet med gamle EU-lande
7. april 2005

DET FATTIGE EUROPA
DUBLIN – »Det er næsten det værste: I den ’keltiske tigers’ æra er det udbredte synspunkt, at fattigdom ikke længere findes i Irland. Og hvis den rammer alligevel, er det nok ens egen fejl. Det er blevet den gængse opfattelse. Men fattigdom findes,« siger Helen Johnston, direktør i Combat Poverty Agency, den irske regerings rådgivningscenter for fattigdom.
Årsagerne til, at den enkelte havner i en fattigdomsfælde i et land, der importerer arbejdskraft fra Kina og Østeuropa, kan være mangel på børnepasning, manglende kvalifikationer, mangel på transportmuligheder eller et handicap, forklarer hun.
Den irske regering satser på job som det bedste middel mod fattigdom. Men i takt med den nye rigdom i landet er priserne også steget, og eksempelvis er udgifterne til sygesikring og børnepasning meget høje.
»Der er to slags fattige,« forklarer John Marc McCafferty fra den katolske organisation St. Vincent de Paul, der arbejder med direkte og praktisk støtte til fattige.
»Der er dem, der er afhængige af bistandshjælp, og så er der de ’arbejdende fattige’. Deres løn er relativt høj sammenlignet med andre lande. Men fordi leveomkostningerne er så høje, kan de ikke klare sig alligevel. Omkostningerne er steget dramatisk i de seneste fem år,« fortæller han. Sideløbende er henvendelserne om hjælp til St. Vincent de Paul næsten firedoblet fra 2002 til 2004, fremgår det af organisationens statistik.

De rige fik skattelettelser
Irland har valgt at være et lavskatte-land. Eksempelvis er selskabsskatten den laveste i hele EU for at tiltrække udenlandske investorer. Og det kan mærkes alle de steder, hvor der er brug for penge – uanset om det er nye veje, offentlig transport, sundhedssystemet eller bistandshjælp.
»Livet var meget mere enkelt dengang, vi ikke havde de økonomiske muligheder. Da kunne vi bare sige til folk: Beklager, det har vi ikke råd til,« siger Gerry Managan med bedste bidske irske humor. Managan er leder for regeringens kontor for Social Inddragelse, der har til formål at koordinere indsatsen mod fattigdom mellem de forskellige ministerier.
Og der kræves meget af regeringen nu, da Irland er blevet EU’s næstrigeste land lige efter banklandet Luxembourg. For samtidig med den kraftige økonomiske vækst siden midten af 1990’erne er fattigdommen i Irland steget til den højeste i de gamle
EU-lande.
»Der er behov for en omfordeling af pengene. Og det bliver der ikke talt ret meget om,« siger Helen Johnston.
Den hurtige økonomiske vækst har simpelthen hægtet mange af, samtidig blev de bedrestillede yderligere begunstiget af skattefordele. På denne måde fik de mere ud af væksten, og afstanden mellem rig og fattig i Irland er vokset, forklarer hun.
Den økonomiske omfordeling kan ske gennem bedre bistandshjælp og bedre støtte til børnefamilier, mener hjælpeorganisationen St. Vincent de Paul. Mange irere mangler simpelthen flere hundreder kroner hver uge.
»Måske har de tag over hovedet, men så har de ikke råd til at betale for varmen. En kvinde sagde til mig, at hun lader brødet blive lidt gammelt, før hun giver det til børnene. Så spiser de ikke så meget. Hvis det er friskt, spiser de det hele på én gang,« fortæller John Marc McCafferty.
Men det er også vigtig at forbedre de offentlige tjenesteydelser som børnepasning, en tidlig pædagogisk indsats, uddannelse, offentlig transport og sundhedsvæsenet, siger Johnston.

Fattige i en rævesaks
Eksempelvis er der en skrigende mangel på børnepasning – de muligheder, der findes, er få og for dyre. Det holder mange enlige forældre fast i en fattigdoms-fælde, som de ikke kan komme ud af.
»Vi har gode mål for at bekæmpe fattigdommen, men gennemførelsen er langsom. Vi mangler en plan,« siger hun.
Det tager tid at ændre arbejdsstrukturer og holdninger i forvaltningen, mener hun.
Det er Gerry Managan enig i. Han er i det hele taget enig i mange af de problemer, som organisationerne peger på, men ser dem som resultat af den meget hurtige udvikling fra et traditionelt fattigt land til et meget rigere land:
»Der er kapacitetsproblemer. Selv hvis der var millioner til børnepasning, kan det ikke opbygges fra den ene dag til den anden,« forklarer han.
For at se, hvordan det gøres bedst, ser Irland gerne på andre lande, og Managan nævner flere gange de nordiske lande som model.
»Vi er i en fase, hvor vi indhenter. Vi har indhentet på det økonomiske område, men vi er endnu i gang på det sociale område og på vores infrastruktur. Se bare på trafikken i Dublin,« siger Managan.
Hans afdeling har kortlagt en masse områder, hvor der er behov for særlig indsats – alt fra børnefamilier, der bor i særligt udsatte forstæder, til indvandrere, der skal integreres.
»Jeg tror helt ærligt, at regeringen gerne vil forbedre de offentlige tjenester. Men når de hører, hvad det koster, så spørger de, om det skatteteknisk er politisk bæredygtigt,« siger han.
Netop pengene – eller med andre ord politisk vilje til skattestigninger – er et ømt punkt.
»Synspunkter er, at lavskatte-systemet er forudsætningen for, at vi fortsat oplever økonomisk vækst,« siger Managan.
Dog er der vilje til forbedringer på det sociale område, hvis der er økonomiske argumenter. Der er alvorlig mangel på arbejdskraft, og hvis offentlig børnepasning kan afhjælpe det, så er der gode chancer for at få gjort noget ved det, mener Managan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her