Læsetid: 2 min.

Politik – ikke religion – står i vejen for arabisk demokrati

Undertrykkelse, korruption og magtmisbrug fra de herskende eliters side er hovedårsagen til mangel på demokrati og udvikling i de arabiske lande, siger FN-eksperter fra regionen i ny, kontroversiel rapport
5. april 2005

DEMOKRATI
Arabiske landes mangel på demokrati og frihed skyldes hverken deres kultur eller religion, hvilket ellers er en udbredt opfattelse i Vesten. Problemerne udspringer primært af dårlig regeringsførelse, siger forfatterne bag den nye udgave af FN’s omstridte ’arabiske rapport for menneskelig udvikling’, som offentliggøres i dag i Jordans hovedstad Amman.
»Af alle forhindringerne for en arabisk renæssance er politiske restriktioner for menneskelig udvikling de mest genstridige. Autoritære regimer begrænser i vidt omfang friheden og retten til politisk deltagelse for at sikre, at ingen opposition rejser sig for at udfordre deres ikke-repræsentative regeringsform. Forfatningsmæssige rettigheder bliver desuden krænket, når autoritære regimer tager kontrol over loven og manipulerer med den for at forstærke deres greb om magten og varetage deres egne interesser,« konkluderer rapporten.
Ifølge rapporten er korruption også stadig en systematisk del af de arabiske landes politik, og det udgør en af de største forhindringer for effektive reformer.
»Personligt misbrug af et offentligt embede og misbrug af offentlige finanser bliver betragtet som normalt ifølge dominerende skik – eller endda som nødvendigt for at regimet kan overleve,« lyder det i rapporten.
Korruptionen bliver systematisk brugt til at sabotere politisk og civil aktivitet og kreere klasser, som har en interesse i, at status quo opretholdes.

Sharia og demokrati
Derimod mener rapportens forfattere ikke, at islam i sig selv er en hindring for demokrati. Mange arabiske ledere har blot tilpasset islam, så religionen støtter deres undertrykkende styre.
»Koranen anerkender religiøs frihed, og frihed er til stede i en arabisk, historisk kontekst inden for både, politik, etik og økonomi,« skriver forfatterne.
Heller ikke den islamiske sharialovgivning er i sig selv i modstrid med frihed og menneskerettigheder. Kun hvis tolkningen af sharialovgivningen overlades til et individuelt dommerskøn, kan den komme på kant med menneskerettighederne, mener de.
Forfatterne anbefaler derfor, at de arabiske lande underskriver alle de deklarationer, pagter og traktater, som tilsammen udgør folkeretten, inkorporerer dem i deres forfatninger og lader dem afspejle i deres retssystemer. Derudover er især tre faktorer afgørende for, at de arabiske lande kan fremskynde processen mod frihed og demokrati: Fænomenet undtagelsestilstand, som i mange lande nærmest er blevet permanent, og som udnyttes til at sætte landets love ud af kraft, skal ikke kunne misbruges, alle former for diskrimination af mindretal skal ophøre, og landenes statsledere skal garantere et uafhængigt retssystem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu