Læsetid: 6 min.

Politikere frygter EU-skepsis

Valgforsker vil ikke udelukke muligheden for endnu et EU-nej. Politikerne på Christiansborg frygter for konsekvenserne, hvis de danske vælgere siger nej til forfatningstraktaten den 27. september
13. april 2005

EU-afstemning
Regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti advarer i skarpe vendinger danskerne mod at stemme nej til forfatningstraktaten til september:
»Hånden på hjertet, så mener jeg faktisk, at et dansk nej betyder, at vi må melde os ud. Det kan godt lyde som en skræmmekampagne, hvis man siger, konsekvensen er udmeldelse, men sådan tror jeg faktisk, det bliver,« vurderer Jakob Axel Nielsen, konservativt medlem af Folketingets Europaudvalg
I Weekendavisen kunne man for nylig læse, at statsministeren frygter for landets fremtid i EU, hvis afstemningen skulle ende med et nej.
»Et dansk nej vil efterlade os i en meget, meget dyb usikkerhed om, hvad vores fremtidige EU og Europa så er,« lød det fra Anders Fogh Rasmussen.
Anne Mette Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier er en af landets førende eksperter i EU-politik. Hun mener ikke, man skræmmer vælgerne til at tro, at vi må forlade EU efter et eventuelt dansk nej til forfatningstraktaten.
»Ethvert nej vil føre til en diskussion om det pågældende lands fremtid i EU,« forklarer hun.
Medlem af Folketingets Europaudvalg Jens Kirk (V) er enig: »Hvis vi siger nej denne gang, må vi kraftigt revurdere vores position i forhold til EU.«
Det er alt eller intet, mener Kirk, som pointerer, at stemmer danskerne nej, kan vi ende med at skulle forhandle os frem til en ordning meget lig den, Norge har i dag. Nordmændene retter sig efter en meget stor del af EU-lovgivningen, ikke mindst med hensyn til reglerne om det indre marked, men uden at have nogen direkte indflydelse på de fælles beslutninger.
Blandt de skarpeste kritikere af forfatningstraktaten finder man Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU:
»I praksis vil ja-partierne sætte himmel og jord i bevægelse for at finde en EU-løsning med henvisning til, at forfatningsafstemningen jo ikke drejer sig om medlemskabet, men blot om de nye styrelsesregler, der ligger i forfatningen,« siger bevægelsens parlamentsmedlem.

Hver tredje vælger i tvivl
Et halvt år før danskerne skal ud og stemme om deres fremtid i EU, tyder en del meningsmålinger på et ja. Samtidig er mere end hver tredje vælger i tvivl om, hvor krydset skal sættes. Tendensen ligner tidligere danske afstemninger om EU, hvor der også var en stor gruppe
af tvivlere, som først tog endeligt stilling tæt på valgdagen. Tilhængere frygter, at tvivlerne igen skal blive skræmt af nej-sidens kampagner og dermed bestemme udfaldet.
Lektor og valgforsker Lars Bille fra Københavns Universitet har gennem en årrække beskæftiget sig med tendenser op til EU-afstemninger.
»Det er slet ikke unormalt, at nej-siden er bagud på nuværende tidspunkt. De bliver mere synlige og markerer sig altid meget stærkt op til valgdatoen, og det gør altså, at de får mere vind i sejlene,« siger Lars Bille.
»Selv om målingerne i dag tyder på et ja, så viser erfaringerne, at det sagtens kan ende med et nej«, forklarer valgforskeren.

Nej-partier optimistiske
Dansk Folkeparti og Enhedslisten opfordrer som de eneste partier i Folketinget danskerne til at stemme nej til forfatningstraktaten. Og her mener man ikke, at et nej til forfatningstraktaten vil betyde et endeligt farvel til unionen. Tværtimod mener begge partier, at ja-siden fører skræmmekampagne, når de antyder, at et nej vil få alvorlige konsekvenser for vores fremtidige tilknytning til EU-samarbejdet.
Morten Messerschmidt, medlem af Folketingets Europaudvalg for Dansk Folkeparti, mener derimod, at Danmark vil stå stærkt efter et nej.
»Vi vil stå i en helt enestående situation i forhold til at påvirke udviklingen i EU,« siger han og understreger, at han ikke tror, Danmark bliver det eneste land, som siger nej til forfatningen.
Enhedslistens EU-ordfører, Rune Lund, betragter ikke et dansk nej den 27. september som en udmeldelse af EU. Dog understeger han, at det er Enhedslistens erklærede mål at kappe alle bånd til Bruxelles.
»Det, der kommer til at ske ved et dansk nej, er, at forfatningen falder, og så er det jo Nice-traktaten, der er gældende«.
Rune Lund fortsætter:
»Nogen udmeldelse er det jo ikke, men vi betragter ethvert skridt i den retning som et skridt i den rigtige retning.«

Forfatningen stopper ikke
EU-lovgivningen foreskriver, at enhver ny traktat skal ratificeres i alle medlemslandene, før den kan træde i kraft. Dog er det de færreste, som tror på, at Danmark kan få nedskrevet flere undtagelser eller på nogen måde sætte en kæp i forfatningshjulet.
Christine Antorini, medlem af Folketingets Europaudvalg for Socialdemokraterne, siger om konsekvenserne ved et dansk nej:
»Stemmer vi nej til september, vil man acceptere vores beslutning. Danmark og EU vil finde en fælles aftale, som vil respektere det standpunkt«.
Antorini mener, at det er at gå for vidt, hvis man taler om udmeldelse som en direkte af konsekvens af et nej.
»Det er ikke knald eller fald, det her. Det er politik. Vi finder en løsning,« forklarer hun.
Christine Antorini pointerer dog, at skulle vi ende med at stå i en situation, hvor et dansk nej står alene i Europa, vil forfatningsprocessen køre videre uden Danmark.

Mulighed for ny traktat?
Siden Socialistisk Folkepartis partikongres i november sidste år besluttede at anbefale et ja til traktaten, er antallet af ja-partier på Christiansborg større end nogensinde før. Anne Grete Holmsgaard, EU-ordfører for SF, frygter dog alligevel for Danmarks position i EU efter et eventuelt nej.
»Som udgangspunkt vil et dansk nej sætte Danmark i en meget svær situation. Selv om andre lande også skulle sige nej, vil vores position være endnu dårligere på grund af de fire undtagelser, vi i forvejen har,« siger Anne Grete Holmsgaard.
Hun siger dog, at en genforhandling af traktaten vil være en mulighed, hvis Danmark ikke står alene med et nej.
»Men det er vanskeligt at pege på, hvad det præcist er, der skal genforhandles,« understreger Anne Grete Holmsgaard.
Bekymringerne om konsekvenserne af et dansk nej deles ikke af JuniBevægelsen. Bevægelsens eneste medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, er overbevist om, at en række lande – inklusive Danmark – ender med at stemme nej til traktaten.
»Forfatningen vil blive forkastet i flere lande, og man vil genforhandle traktaten ud fra recepten: åbenhed, nærhed og demokrati,« lyder det fra Jens-Peter Bonde.
Formanden for Folketingets Europaudvalg, den radikale Elisabeth Arnold, har dog svært ved at pege på områder, som kan genforhandles.
»Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvad vi skal forhandle om. Efter et dansk nej kan vi ikke forvente at skulle sidde med ved forhandlingsbordet. Vi kan nemlig ikke forhandle noget som helst. Jeg mener derimod, at de, der anbefaler et nej, har et stort ansvar i at fortælle, hvad der herefter skal ske.«

FAKTA
Fire gange ja og to gange nej
• Siden 1972 har der i alt været seks danske folkeafstemninger om EU. Det er blevet til fire gange ja, men ved den første Maastricht-afstemning i juni 1992 valgte et meget lille flertal af vælgerne at forkaste traktaten. Politikerne på Christiansborg blev igen underkendt af vælgerne, da 53 procent af danskerne gik stik imod et stort politisk flertals ønske om dansk deltagelse i euroen ved afstemningen i september 2000.

• Spanien har som det eneste land allerede stemt om traktaten. Spanierne sagde ja med et spinkelt flertal. Og inden danskerne til efteråret skal afgøre om de vil acceptere eller forkaste traktaten, vil yderligere tre lande have afsagt dom over forfatningstraktaten.

Frankrig stemmer den 29. maj, Holland den 1. juni og Luxembourg den 10. juli.

Luxembourg betragtes som et sikkert ja, mens flere meningsmålinger tyder på, at franskmændene kan ende med at forkaste traktaten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu