Regeringen er - stik imod anbefalingerne fra egne rådgivere - på vej til markant at forringe mulighederne for, at fattige borgere får hjælp i retssystemet.
Det mener Advokatrådet, som i skarpe vendinger advarer om, at f.eks. pensionister og enlige forsørgere i fremtiden vil få mere end svært ved at få den hjælp til juridiske spørgsmål, som loven i dag giver mulighed for.
Sagen drejer sig om et nyt lovforslag om retshjælp og fri proces.
Her har justitsminister Lene Espersen (K) tilsidesat råd fra regeringens egne rådgivere i Retsplejerådet, der ellers lægger op til bedre hjælp til de svageste borgere.
"Det store problem bliver, at mange svage grupper ikke længere kan få hjælp. Og at den hjælp, de kan få, ikke er tilstrækkelig," siger Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch.
Spareplan
Ordningen med gratis offentlig retshjælp til de fattigste borgere kostede i 2002 samfundet 26 millioner kroner.
Sidste år udgav Retsplejerådet, der består af en stribe juridiske eksperter, en rapport, som anbefalede regeringen at forbedre ordningen, så de svageste borgere kan opnå bedre juridisk assistance.
Helt konkret foreslog rådet, både at hæve den øvre grænse for, hvor meget man må tjene for at opnå gratis hjælp. Samt at hæve grænserne for de beløb, som staten vil yde i retshjælp.
Men det fremlagte lovforslag fra justitsministeren indeholder ikke disse forbedringer.
Der synes ikke at være andre begrundelser end ønsket om at begrænse statens udgifter, mener advokaternes formand, som samtidig advarer om en skævvridning af retssystemet til ugunst for de fattigste borgere.
Mere hjælp
Er lovforslaget et skridt i retning af, at de rige har mere ret end de fattige?
"Ja. Sådan vil det være, men parterne burde jo stilles lige," siger formand for Advokatrådet, Sys Rovsing Koch.
Problemet gælder også, når borgerne står over for staten, repræsenteret ved Kammeradvokaten. Her giver staten typisk sin egen advokat tre gange så stort et beløb, som borgeren får til at føre sagen for.
I dag kan borgere opnå fri proces eller retshjælp, hvis den samlede husstandsindtægt er på højest 300.000 kroner. Retsplejerådet vil forhøje grænsen til 350.000 kroner, men det afviser justitsministeren.
Desuden vil rådet forbedre omfanget af den hjælp, de økonomisk svagt stillede borgere kan få. Rådet vil hæve betalingen fra 800 kr. til 1.500 kr. Og i egentlige tvister, eller sager, skal grænsen op fra 1.830 kr. til 3.000 kroner, mener eksperterne. Gennem årene er borgernes hjælp blevet udhulet, fordi beløbene ikke er blevet forhøjet siden henholdsvis 1995 (småsager) og 1988 (større sager). Reelt får borgerne altså mindre hjælp.
Medlem af Retsplejerådet professor Eva Smith, Københavns Universitet, ønsker ikke at kommentere, at regeringen overhører rådet om at udbygge hjælpen til de fattige:
"Enhver kan læse vores indstilling - det siger næsten sig selv," siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra jutitsminister Lene Espersen.
