Læsetid: 4 min.

Små historier kan skygge for den store Historie

Tidens tætte fokus på enkeltskæbner og ofre kan forvride historiens proportioner, frygter historikeren Henrik Jensen. Andre historikere afviser kritikken
12. april 2005

Besættelsen
Det danske selvbillede af Danmark som afmægtig, men ejegod lilleputnation mellem hærgende stormagter krakelerer i denne tid kort før 60-års-jubilæet for Danmarks befrielse. I sin bog Medaljens bagside – jødiske flygtningeskæbner i Danmark 1933-1945, der udkommer på fredag, gør historikeren Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson det klart, at danske myndigheder i besættelsesårene udviste ialt 21 jødiske flygtninge til en grum skæbne i det nazistiske Tyskland. Langt de fleste, heriblandt adskillige børn, døde eller blev myrdet i tyske udryddelseslejre.
Undersøgelsens offentliggøres umiddelbart efter, at historikeren Kirsten Lylloff i sidste uge forsvarede sin ph.d-afhandling om de danske myndigheders kritisable behandling af tyske østflygtninge.

Hændervriden
Historikeren Henrik Jensen er dog ikke begejstret for den ’hændervridende’ tendens i den nye historieskrivning:
»Det er fint, at man vender og drejer alle sten, men der er fare for, at man mister proportionerne,« siger han.
»Man kan altid grave historier op som udvisningen af jøderne og de tyske flygtninge. Det er fint, at de kommer frem, men hvis de dominerer billedet og hele tiden klaskes op på væggen som sandheden om dengang, ødelægger det balancen.«
Jensen frygter, at ’den lille historie’, der tager udgangspunkt i letforståelige ofre og enkeltskæbner, kan overskygge den store historie om Danmark som et kollektiv af mennesker, der søger at overleve i skyggen af en markant og magtfuld aggressor, som Tyskland under Hitler.
»Der er en fare for, at opvoksende generationer kan tro, at det hele kan gå lige op, at alle er lige onde, og at Danmark kun begår fejl på fejl. Så bliver det meningsløst,« mener Henrik Jensen.

Én er én for mange
Men at der skal gå kuk i historieskrivningens proportioner har aldrig bekymret Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson, den islandskfødte middelalderforsker, der på grund af en opsigtsvækkende aviskronik om afvisningen af jødiske flygtninge blev manden bag den statslige undersøgelse, som SR-regeringen søsatte i 1998.
»Jeg har fokuseret på enkeltskæbner,« forklarer Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson.
»Det er handlingen, det kommer an på. Et jødisk ordsprog siger, at ét dødsfald svarer til en million. Hver af de 21 jøder, som ifølge min undersøgelse blev sendt tilbage til Tyskland, er én for mange. Det samme gælder de tyske flygtningebørn,« siger han og hentyder til Kirsten Lylloffs afhandling.
Afslørende for Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson er ikke mindst den nidkære retspraksis, som danske embedsmænd opretholdt gennem alle årene 1933-1945. Blandt andet søgte de danske myndigheder gennem fem-seks prøvesager i 1936-37 og -38-39 at fastlægge en præcedens for at udvise jøder til deres hjemland, selv om tyskerne ikke ville have dem og ikke længere anså personen i sagen for deres problem (naturligvis inden Endlösung blev vedtaget i 1942).
Der er tre hovedårsager, mener Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson :
• Man vil af med jøderne og udviser derfor så mange som muligt.
• Nationaløkonomisk anser man jøderne for en byrde.
• Antisemitisme.
Konkret er der lige så mange udvisningsgrunde, som der er udviste, påpeger Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson:
»En kvinde med fire børn udvises, fordi hun overskrider grænsen på tre børn. En mand udvises, selv om han har penge nok til at bo i Danmark i en årrække.«
Kvinden med fire børn, Brandla Wassermann, døde i Auschwitz den 15. december 1942 af en sprøjte direkte i hjertet for at forhindre den tyfus, der havde angrebet hendes blok, i at brede sig. Børnene har man aldrig fundet spor af siden.
Nidkærheden har chokeret Vilhjalmsson:
»Hvorfor gik man længere, end loven bød? Det mindste, man i Danmark kunne gøre, var da at slæbe på fødderne, som det også skete enkelte gange, så tre jødiske børn, hvis forældre var i Sverige, kunne blive boende på et børnehjem i stedet for at sendes tilbage til Tyskland.«
»Men min historie bør da ikke skygge for, at alle de danske jøder blev reddet, eller forklejne den danske modstandsbevægelse. Man skal ikke relativere tingene. Holocaust gør heller ikke Gulag mindre.«

Skygger ikke
Heller ikke historikeren Morten Thing, der selv har beskæftiget sig med Besættelsen og arbejder på et projekt om danske jøders historie, er nervøs for, at proportionerne skal forsvinde:
»Der er en stor historie om de seks millioner udryddede jøder, og den skygger de små ikke for, selv om dette kun er en dråbe i havet,« mener Thing, der også medgiver, at Danmark var under enormt pres.
»Der kunne være kommet uendelig mange jødiske flygtninge, fordi forholdene i Tyskland var så forfærdelige, og ingen i Europa ville have dem. Strømme af flygtninge ville have været en belastning for landet,« siger han, der dog også påpeger, at Danmark dog realistisk set udmærket kunne have taget imod flere jøder:
»Med de andre nordiske lande kunne man have aftalt, at Danmark, Norge og Sverige tog hver f.eks. 1.000, men det forsøgte man slet ikke,« siger Morten Thing.
Danskerne vidste ikke, at de udviste jøder gik den visse død i møde i tyske udryddelseslejre, da planen om det ’jødefri’ Europa først udformedes i 1942. Men efter Krystalnatten i 1938 kunne en ministeriel embedsmand ikke være i tvivl om, at de svævede i stor fare:
»Det er en forbryderisk form for dumhed og afdækker en forfærdende praksis,« siger han, der dog ikke er i tvivl om, at embedsværket blot har udmøntet de politiske signaler fra justitsministrene K.K. Steincke og (under Besættelsen) Harald Petersen.
Ganske som med Tamilsagen i 1980’erne og udvisningssagerne i 1990’erne, mener Morten Thing. Heller ikke Vilhjalmsson har svært ved at se paralleller til nutiden: »Vi har ikke nogen Hitler syd for grænsen, men man behøver jo bare at åbne avisen for at se, hvordan man diskuterer at sende syge og invalider tilbage,« siger han, der mener, at statsministeren bør undskylde det skete.
I en e-mail til dagbladet Politiken giver statsminister Anders Fogh Rasmussen udtryk for, at regeringen overvejer at undskylde for ’et dramatisk og mørkt kapitel’ i Europas og Danmarks historie.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu