Læsetid: 4 min.

Spanien truet af brasilianisering

Den traditionelle fattigdom er faldet markant i Spanien i takt med, at 100 milliarder euro fra EU’s fonde er strømmet til Spanien. Men fattigdommen har fået nye ansigter, mener to forskere
9. april 2005

Udstødelse
Siden Spanien for 19 år siden blev medlem af det europæiske fællesskab har spanierne vænnet sig til at se det karakteristiske blå EU-flag med de 12 gule stjerner ved byggepladser, lufthavne, broer, motorveje, jernbaner, badestrande, sociale projekter, uddannelsescentre og så videre. En lind strøm af penge er sendt fra EU til den iberiske halvø. Alene siden 1989 har de europæiske struktur- og samhørighedsfonde postet op imod 750 mia. danske kroner i Spanien. Gevinsterne er ikke bare kommet driftige erhvervsfolk, landmænd og entrepenører til gode. Også de fattigere lag har fået et løft. Det mener Joan Subirats, der er professor og leder af institut for offentlig administration ved Autónoma Universitetet i Barcelona.
»Fattigdommen i Spanien er faldet markant takket være EU’s sociale- og strukturfonde. Spanien er blevet et meget mere velstående samfund, og fattigdommen er skrumpet,« siger han til Information.
Joan Subirats offentliggjorde i november sidste år en større analyse, der sammenligner Fattigdom og social udstødelse i Spanien med udviklingen i Europa.
I 1985 var spaniernes gennemsnitsindkomst kun 70 procent af niveauet i andre daværende EF-lande, men i 2002 var spanierne – takket være en markant højere økonomisk vækst end i andre EU-lande – nået en indkomst, der svarede til næsten 85 procent af EU-gennemsnittet.

Hver femte stadig fattig
Selv om der er sket økonomiske fremskridt, er Spanien stadig et af de rige vestlige lande, der er plaget af mest fattigdom. Relativt set. 18,5 procent af den spanske befolkning eller næsten otte millioner personer hutler sig stadig igennem hverdagen for mindre end 60 procent af gennemsnitsindkomsten i Spanien, der er mindre end 3.100 kr. om måneden, og de lever i det forskerne kalder relativ fattigdom.
Kun Portugal, Grækenland og Irland har flere borgere under den fattigdomsgrænse. Sociologen Victor Reynés fra den Caritas-styrede FOESSA-fund i Madrid er i tvivl om, hvorvidt EU-støtten er drysset ned over de fattige:
»EU’s socialfonde, der har støttet uddannelsesprojekter har måske haft en lille effekt, men jeg tvivler på, at EU’s strukturfonde har hjulpet os ret meget i kampen mod fattigdommen,« siger Reynés.
»Halvdelen af EU’s strukturstøtte er gået direkte til landbruget, og det har fastholdt nogle folk på landet, som måske ellers ville have fundet sig et andet og bedre betalt arbejde i byen. De store forskelle mellem land og by er ikke udlignet.«
Joan Subirats understreger, at fattigdommen er mere synlig i byerne.
»Selv om de fattige på landet måske har færre penge, bliver de ikke så let udstødt socialt som fattige i byerne.«
Som Subirats ser det, er den traditionelle fattigdom faldet i Spanien siden optagelsen i EU i 1986, men de sociale uligheder er samtidig forstærket.
»Ulighederne i det spanske samfund er ikke udjævnet. Regioner som Andalusien i Syd og Extramadura mod Vest halter stadig langt bag efter Katalonien og Baskerlandet,« forklarer han.

Nye grupper rives med
Det er især den nye fattigdom, marginaliseringen og den sociale udstødelse, der for alvor bekymrer ham.
»Udover de sædvanlige grupper i farezonen som ledige, enlige og indvandrere er det i Spanien særligt alarmerende, at der er ved at ske en feminisering af fattigdommen. Der er flere og flere kvinder, som bliver udstødt og ender i fattigdom,« forklarer professoren.
»Den klassiske ’fordistiske’ analyse af fattigdommen, der undersøgte folks relative indkomst og deres tilknytning til arbejdsmarkedet er ikke dækkende mere,« fastslår Joan Subirats.
»Som i resten af Europa må vi til at ændre perspektiv. Den sociale udstødelse handler ikke bare om mangel på penge, men også om dårligt helbred, arbejdsløshed, dårlige usikre job, manglende uddannelse, nedslidte boligkvarterer og voksende ensomhed.«
Victor Reynés synes, at der i de senere år er gjort ’store fremskridt’ med hensyn til at give de ældre bedre pensioner, og udbygge det sociale sikkerhedsnet.
Men samtidig er der opstået nye sociale problemer, som samfundet ikke har et hold svar på.
»Ti procent af lønmodtagerne lever i fattigdom, selv om de er i arbejde. De har korttidskontrakter og får dårlig løn,« siger Reynés.
Intet land i EU har så mange arbejdere i kortsstidsjob som Spanien, hvor det er hver tredje. Også den voksende indvandring til Spanien er også med til at give fattigdommen nye ansigter.

Ind i post-fordismen
Joan Subirats synes, at det er vigtigt at have blik for de lange linjer i udviklingen:
»I Spanien er de sociale strukturer under hastig forandring, mange flere har kun korttidsjob, familienetværkene er svagere, og der er heller ikke mere så mange bedstemødre til at passe børnebørnene.«
Der er endnu ikke en stærk velfærdsstat til at rykke ind, dér hvor de gamle netværk i det civile samfund tyndes ud eller bryder sammen.
»Det var først i 80’erne, at Spanien for alvor begyndte at udvikle en socialpolitik, men den har ikke slået rødder, og vi har ikke en veludviklet velfærdsstat som jer i Norden,« erkender Subirats.
»Vi var kun nået halvvejs, da postfordismen skyllede ind over Spanien i 1990’erne. De sociale strukturer er under pres. Hvis ikke vi snart finder et svar på udflytningen af arbejdspladser og på den voksende indvandring, kan vi ende med at få latinamerikanske tilstande med en social udstødelse og marginalisering af store samfundsgrupper. Sat lidt på spidsen tror jeg, at vi kan blive ramt af det nogen har kaldt en ’brasilianisering’, hvor det kun er et mindretal af befolkningen, der har et fast arbejde, og det store flertal er løsarbejdere og på kortvarige kontrakter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu