Læsetid: 3 min.

Stor provins i halv størrelse

Den store jyske regionalavis gjorde i går som blandt andre engelske Independent og danske Lolland-Falsters Folketidende før dem: blev kompakt
6. april 2005

Fra vor egen verden
»Jeg er sådan set ligeglad, hvor folk får deres nyheder fra, så længe de betaler os for dem,« siger Mette Bock, chefredaktør på JydskeVestkysten.
Dagbladet Information var den første landsdækkende avis herhjemme, der skiftede format fra velkendte broadsheet til vovede kompakt. Lolland-Falsters Folketidende var den første lokalavis, der tog springet. Og siden i går er også den store regionalavis JydskeVestkysten udkommet i det format, som en række succeshistorier fra det britiske avismarked – ikke mindst den om The Independent – har gjort populær fra Stockholm til San Diego. I Sverige omtales broadsheet’en som ’udrydningstruet og flere medieforskere har herhjemme hævdet, at det kun er et spørgsmål om tid (og mod) før de store danske morgenaviser følger efter. Det er en bemærkelsesværdig trio, der fører an i den progressive ende af skalaen: Dagbladet Information, Lolland-Falsters Folketidende, JydskeVestkysten.
I premiereavisen tirsdag skrev Mette Bock i en leder: »Papiravisen er et fantastisk stærkt medie, der kan noget, som ingen andre medier kan.« Når hun alligevel hævder at være ligeglad med om sydjyder får nyhederne fra JydskeVestkysten eller fra Radio Viktor skyldes det, at hun også er direktør for en anden nyhed: Syddanske Medier.
Det er dog kun navnet, der er nyt. Selskabet, der ejes halvt af det Berlingske Officin og halvt af Den Sydvestjydske Venstrepresse, har i løbet af de sidste tre år, fortæller Mette Bock, udviklet sig fra et bladhus til et mediehus.
»Men avisen er stadig vores flagskib.«

10 ’superemner’
Forsidehistorien på den første kompakte udgave af JydskeVestkysten handler om at det er dyrt at være børnefamilie: ’4238 kroner om måneden – det koster en teenager’ lyder overskriften og det er ikke et tilfælde.
»Vi har arbejdet på den her omlægning i over et år. Og formatet er egentligt det mindste af det. Vi har gennemført det største uddannelsesprogram i avisens historie og har udpeget ti superemner, der skal sikre at det vi skriver også er rettet mod det liv, folk faktisk lever. Alle 13 redaktioner har udarbejdet handlingsplaner for hvordan de kan indfange de 10 emner og alle journalister har fået nye journalistiske værktøjer. Det er resultatet af den proces, du kan se på dagens forside.«
– Hvad er et superemne?
»Det er eksempelvis etik, bolig, børneopdragelse.«
– Har I været bekymret for hvilket signal det nye format ville sende?
»Faktisk ikke. Jeg synes det nye design signalerer det vi gerne vil være: en seriøs nyhedsavis. Og jeg tror fuldt og fast på, at det er det, der står på siderne, som afgør om det er en seriøs avis eller ej.«
Når mediehuset ved samme lejlighed har fået nyt navn, skyldes det ydre omstændigheder. Fra 2007 hedder ’hjemmemarkedet’ Region Syddanmark. Derfor er det nye navn og det nye format kun begyndelsen på en større omlægning. Kommunalreformen får stor betydning for regionalavisen:
»I dag har vi 13 redaktioner og udkommer i syv forskellige udgaver. Efter kommunalreformen bliver det til ni kommuner, så i løbet af forhåbentlig få måneder får vi afklaret, hvor mange redaktioner vi skal have, og hvor mange udgaver vi skal udkomme i.«
Mens de store mediekoncerner længe har opholdt sig i en krigslignende tilstand på det midtjyske marked, sidder JydskeVestkysten solidt på den kommende syddanske region. I Århus har JP/Politikens Hus brugt store summer på at udsulte Århus Stiftstidende, hvis ejer – Det Berlingske Officin – omvendt har været mere end rundhåndede for at holde patienten (Stiftstidende) oppegående. Mette Bock har ikke nogen direkte forklaring på den mere fredelige situation i den sydlige del af Jylland, men siger:
»Vi har en dækning på cirka 50 procent. Jyllands-Posten dækker kun syv procent.« Ganske som det lyder i selvsikre overskrift på forsiden af erhvervssektionen: ’Sydjyder globaliserer bedst.’

FAKTA
Syddanske medier
• JydskeVestkysten udkom første gang i 1991 som resultat af en fusion mellem Jydske Tidende (stiftet 1929) og Vestkysten (stiftet 1917). I 1993 blev også Kolding Folkeblad (stiftet 1872) en del af den jyske vestkystfamilien. Mediehuset dækker fra Tarm i nord til Sønderborg i syd.
• Fusionshistorien fremgår af avisens udgivererklæring, hvor i det bl.a. står at avisen »redigeres ud fra et dansk liberalt og borgerligt grundsyn i respekt for de oprindelige dagblades kristne, nationale, politiske og folkelige tradition.«
• Avisen udkommer i et oplag på cirka 80.000 i hverdagene og 90.000 på søndage. Til sammenligning udkommer Poliken i et oplag på 130.000 / 165.000 og Århus Stiftstidende på 51.000 / 51.000 (senest kontrollerede tal fra 2004).
• Samtidigt med formatskiftet tog selskabet bag JydskeVestkysten navneforandring til Syddanske Medier, der ud over JydskeVestkysten består af Syddanske Online, radiokanalerne Radio Victor og Skala FM og Dansk Avis Distribution.
nith

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her