Man ser det for sig. Tina Turner ligger i sit badekar nede i Schweiz med udsigt til Matterhorn, da telefonen kimer. Ud af skumbadet rækker hun efter den. Nogen fra Danmark vil have hende til at optræde ved et H. C. Andersen-show. "Det gider jeg sgu ikke," råber hun til sin kat, der farer forskrækket bort, men i telefonen siger hun høfligt, at det kan der under ingen omstændigheder blive tale om. Røret på.
Lidt efter er telefonen der igen. Om hun dog ikke vil tænke om igen? Andersen var jo det, han var, og hun er den, hun er. Men Tina Turner er determineret. Hun står fast på sit afslag. Tredje gang, telefonen ringer, siger hun, at hvis hun skal forlade sit badekar og drage helt op til det kolde Norden, vil hun i hvert fald have x antal millioner euro, hvis hun skal synge hele to numre.
Menende at hun således har lukket munden på de besværlige tosser nordpå, får hun endnu en opringning med en meddelelse, der kommer fuldstændig bag på hende. Man vil gerne betale det, hun forlanger.
En fantasi, men ikke særlig langt fra virkeligheden, hvis man tør tro B.T. (og hvorfor i alverden skal man ikke det?), der i går kunne fortælle, at Tina Turner fik mellem 10,9 og 14,9 millioner kroner for at optræde med de to numre. Lige ned i foret: En minutløn på en mille. Ikke dårligt af en 66-årig, men så må hun også påregne, at de schwiziske myndigheder modregner pengene i folkepensionen.
B.T., som normalt anlægger stor forståelse for erhvervslederes indtjening, har i dette tilfælde valgt at anlægge det forargede tonefald, formentlig fordi det her drejer sig om en kunstner.
Tilmed håner man Tina Turner. Arrangørerne var på spanden. De var ude af selv, fordi de havde lovet publikum en superstjerne, og alle andre havde sagt nej. Der var kun Tina Turner tilbage at vælge imellem. Hvilket jo ikke er rigtigt. I showet medvirkede også, hvad vi tydeligt husker, tidens andet store, hotte navn Olivia Newton-John.
Andre har også været ude med riven. Med udpræget mangel på respekt for alderdommen skrev Ekstra Bladet (den 3. april) om showets afslutning: "Til sidst kom en ældre dame i gummistøvler ind og sang nogle gamle slagere, som heller ikke havde noget med aftenens fødselar at bestille. Men hun var vist også nærmest med på et afbud."
Visse iagttagere mener, at Tina Turner slet ikke sang selv. At man afspillede hendes numre fra en cd, mens hun blot bevægede læberne, det, der i fagsproget hedder playback.
Hvad pokker venter man egentlig at kunne få for 10-15 millioner kroner? Hvis Tina Turner også skulle have udstødt lyde, ville prisen ganske givet have været betydeligt højere.
Hvad mere? Lige dette: Honoraret betød, at der ikke blev noget overskud af arrangementet. Det skulle ellers være givet videre til læsehjælp for fattige børn via UNICEF. Men altså: Man kan nu engang ikke få både i pose og sæk, og som pokerspillerne siger: The winner takes it all.
