Analyse
Hun græd på valgnatten i Copenhagen Jazzhouse, da det socialdemokratiske valgnederlag var en realitet.
Hun kaldte tårerne frem i mange partifællers øjne med sin gribende afskedstale til 'Mogens' på den ekstraordinære kongres i marts.
Men når navnet på den nye socialdemokratiske formand offentliggøres på tirsdag, har Mette Frederiksen kun grund til at smile. Hun har forsøgt at spille sine kort på en måde, så hun kan regne med en god placering uanset om den nye leder hedder Helle Thorning-Schmidt eller Frank Jensen.
"Jeg ser Mette med vigtige opgaver. Hun er dygtig til at kommunikere. Hun har et lysende engagement. Hun er et af de talenter, der kan se frem til en vigtig post," siger Helle Thorning-Schmidt.
Fra Frank Jensen lyder det:
"Der er mange gode talenter, der skal bruges, og Mette er helt klart et af dem. Hun er et rigtig godt socialdemokratisk medlem og gruppemedlem."
Ordene fra de to formandskandidater dækker over, at Mette Frederiksen af flere grunde ikke er til at komme uden om. I valgkampen brændte Mette Frederiksen igennem i en grad, der fik adskillige socialdemokrater til at fremhæve den kun 27-årige kulturordfører som bud på ny formand.
Med mindre end fire år i Folketinget har hun formået at hæve sig op over mængden med sit engagement, skarpe synspunkter og retoriske evner. Hun forstår at vække begejstring men også irritation i dele af partiet, der finder hende kontroversiel og har svært ved at acceptere hendes stil.
Som Jytte Andersen sagde allerede for et år siden til Politiken:
"Hun har brudt hakkeordenen hvis nogen stikker næsen for langt frem og har for meget held til at placere sig flot, så falder hammeren," sagde den tidligere minister, som ved samme lejlighed spåede Mette Frederiksen en stor fremtid:
"Når vi engang skal have en kvindelig statsminister, så er jeg sikker på, at det bliver Mette."
Troen på Mette Frederiksens evner og potentiale deles af Mogens Lykketoft. I folketingsgruppen er opfattelsen blandt flere medlemmer, at Mogens Lykketoft forsøgte at lægge kraftigt pres på Mette Frederiksen for at få hende til at stille op som formand. Et træk, der samtidig ville give ham selv mulighed for at øve en ikke uvæsentlig indflydelse på partiets fremtidige kurs.
Optimal position
Mette Frederiksen har behændigt holdt sig ude af fløjgrupperingerne i partiet. Hun taler godt med folk som Jeppe Kofoed, Jytte Andersen og Christine Antorini mens Frank Jensens støtter ihærdigt har forsøgt at gøre den populære Mette Frederiksen til en 'af deres'. Selv om de fleste er overbeviste om, at Mette Frederiksen foretrækker Frank Jensen frem for Helle Thorning-Schmidt, er det ikke lykkes Frank Jensens støtter at presse Mette Frederiksen til at erklære sin støtte åbent et træk, der formentlig ellers ville have styrket Frank Jensens chancer i formandsopgøret.
Selv siger Frank Jensen kort:
"Jeg kender Mette og ved godt, hvor hun er. Men hun har valgt sin måde at udtrykke sig på."
Den konsekvente linje, Mette Frederiksen har anlagt i offentligheden, er dels at afvise selv at vælge side, dels at slå hårdt ned ved optakt til fløjkrige som da tidligere partiformand Poul Nyrup Rasmussen åbnede ballet med sine opsigtsvækkende angreb på Frank Jensen.
Opfattelsen blandt mange socialdemokrater er, at Mette Frederiksen ikke blot forsøger at 'kapitalisere' det vil sige sikre sig en optimal position uanset, hvem der bliver ny formand. Mette Frederiksen kan også med sin insisteren på at begrave fløjkrigene selv stå ubesmittet og klar i kulissen, hvis den nye S-formand mislykkes med sit projekt og må trække sig efter en kortere årrække på formandsposten. Hun vil ikke tilhøre en tabende fløj.
Strategien er imidlertid langt fra ufarlig. Det har vakt irritation i flere grupperinger i folketingsgruppen, at Mette Frederiksen på den side vil fremstå som den modige og rapkæftede, der tør sige regeringen imod. Men på den anden side ikke har modet til at sige noget om, hvilken kandidat hun foretrækker i sit eget parti.
Foreløbig er vurderingen blandt gruppemedlemmer, at Mette Frederiksen muligvis kan se frem til den betydningsfulde post som politisk ordfører, hvis Frank Jensen bliver formand. Frank Jensen har i sin kampagne over for medlemmerne slået på vigtigheden af, at vælgerne bedre skal kunne se forskel på Socialdemokraterne og VK-regeringen.
Politisk ligger Mette Frederiksen til venstre for Frank Jensen, der selv har talt for en mere venstreorienteret linje. De to vil kunne køre parløb i form af en hård, konfrontatorisk linje over for regeringen.
Siger sin mening
Vinder Helle Thorning-Schmidt derimod, kan Mette Frederiksen også se frem til en væsentlig placering men formentlig ikke til posten som politisk ordfører. På den ene side kan Mette Frederiksen sikre gruppen og partiet et ærkesocialdemokratisk touch og tilfredsstille de mere venstreorienterede dele af partiet. På den anden side er der risiko for signalforvirring i forhold til den linje, Helle Thorning-Schmidt ønsker at anlægge.
Helle Thorning-Schmidts stil er langt mere samarbejdsvillig over for regeringen, hun lægger vægt på indre selvransagelse i forhold til valgnederlagene, og hun er slet ikke som Mette Frederiksen tilbøjelig til at give regeringen skylden for 'alt ondt' i samfundet.
Med over 18.000 personlige stemmer opnåede Mette Frederiksen et flot folketingsvalg i februar. Men spørgsmålet for de partimedlemmer, der finder hende for venstreorienteret, frelst og rabiat, er, om hun formår at trække nogle af de frafaldne S-vælgere tilbage eller om hun kun vil kunne gå på hugst i SF's og Enhedslistens rækker.
At Mette Frederiksen har interne modstandere, der følger hendes skridt, illustreres af sagen om Dansk Metal, hvorfra partisekretær Jens Christiansen kommer. For et år siden blev det afsløret, at en medarbejder i Dansk Metal havde søgt efter et gammelt valgkampsbillede af Mette Frederiksen, der skulle posere med bare arme og ben.
Efter 2001-valget var Mette Frederiksen den første til at kritisere tidligere indenrigsminister Karen Jespersens linje i udlændingepolitikken med bemærkningen om, at Jespersens linje var "helt færdig". Det var før, den socialdemokratiske gruppe og kongres tog den stramme udlændingepolitik til sig, og Karen Jespersen har i en erindringsbog efter sin afgang fra folketingspolitik beskrevet, hvorledes Mogens Lykketoft omgav sig med forkerte folk herunder netop Mette Frederiksen.
Som ligestillingsordfører vakte Mette Frederiksen opsigt med sin sammenligning af den amerikanske regerings syn på abort og prævention med forholdene for kvinder i Saudi-Arabien. Hun har også talt for at overveje beskatning af boligejeres friværdier et ømtåleligt tema, der internt i partiet var med til at koste Jakob Buksti posten som skattepolitisk ordfører.
Selv har Mette Frederiksen gentagne gange givet udtryk for, at politikere er til for at sige deres mening - ikke for at tænke i strategier, taktik eller vælgerundersøgelser.
Når den nye socialdemokratiske formand efter på tirsdag går i gang med at sammensætte den nye ledelse, vil det vise sig, om Mette Frederiksens strategi har været rigtig.
*Helle Ib er journalist på Dagbladenes Bureau
