Læsetid: 3 min.

Zombie Zimbabwe

Der er udsigt til flere ledige hænder, tomme maver og bøjede nakker i Zimbabwe efter valget. Præsident Mugabe får tre år mere til at køre landet i sænk
2. april 2005

ANALYSE
Medmindre Robert Mugabe har nogle helt specielle forbindelser op ad til, så må den 81-årige præsident på et tidspunkt opgive ævred. Spørgsmålet er bare hvornår?
Det spekuleres der over i det sydlige Afrika. Resultaterne fra torsdagens parlamentsvalg peger i skrivende stund i retning af, at Mugabe uden modstand fra parlamentet kan styre landet mindst frem til præsidentvalget i 2008. Den særegne konstruktion med præsidentens forhåndsret til at udpege 30 ud af parlamentets 150 medlemmer, gør det meget svært for oppositionen at få flertal. Den politiske udvikling i landet er nu fortsat i høj grad afhængig af præsidentens helbredstilstand.
Set med Mugabes briller var valghandlingen torsdag en drøm. I modsætning til præsidentvalget i 2002 blev skadestuerne ikke fyldt med gennembankede, politiske modstandere. Tværtimod var der fredeligt ved de omkring 8.000 valgsteder, og de få indbudte observatører fra udlandet fandt ikke større uregelmæssigheder. Dermed har Mugabe og hans parti Zanu-PF sikret sig større legitimitet i andre afrikanske lederes øjne. Zimbabweren Mazoda Kazondo skriver på BBC’s hjemmeside: »Dette valg var frit og fair. Selv formanden for MDC (oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Forandring, red.) smilte, da han stemte. Hvad mere kan I forlange?«
Valg skal imidlertid ikke kun bedømmes på selve valgdagen. Det forudgående er mindst lige så vigtigt. Her har adskillige internationale organisationer som Human Rights Watch og zimbabwiske som Freezim påpeget en lang række problemer. For eksempel menes adskillige hundredetusinder af de 5,7 millioner på vælgerlisterne at være såkaldte zombie-vælgere, idet de er døde. De mere end tre millioner zimbabwere i politisk og økonomisk landflygtighed havde Mugabe afskåret muligheden for at stemme. Valgkredse er blevet lagt om til Zanu-PF’s fordel. Som lederen af Center for Afrikastudier i København, Holger Bernt Hansen, siger:
»Mugabe har en fantastisk evne til at udnytte lovene til sin fordel. Og hvis de er ham imod, får han dem bare ændret.«

Ingen blomsterrevolution
Mugabe har nu et mandat fra et skindemokrati. En situation der blev forudset af ærkebiskop Pius Ncube i den næststørste by Bulawayo, da han forleden opfordrede befolkningen til at gennemføre en roserevolution á la den, der i Georgien sendte Eduard Sjevardnadse på porten. Desværre for Ncube tyder valgreaktionerne på, at den katolske præst har talt for døve øren. Mellemfolkeligt Samvirkes udsendte i landet, Claudia Juhl, sagde på valgdagen om zimbabwerne:
»De er trætte, sultne og skuffede og har ikke lyst til at stemme. Efter flere års undertrykkelse tror de ikke på politik mere. De tænker, ’hvorfor stemme når regeringen alligevel vinder på den ene eller den anden måde?’«
Apatien gav sig udslag i en stemmeprocent, som lå under 50, og folk kommer næppe på gaden i stor stil, selv om MDC i går talte om valgsvindel.

Krig mod Blair
Mugabe slår gang på gang fast, at den tidligere kolonimagt Storbritannien anført af premierminister Tony Blair ikke skal blande sig i, hvad der foregår i Zimabwe og taler om »krigen mod Blair.« Mugabe beskylder endda MDC-lederen Morgan Tsvangirai for at »løbe hen til briterne med logrende hale og opfordre til sanktioner.«
Mugabes ærinde er ud over at distancere sig selv fra Tsvangirai, som ikke var forrest i 1970’ernes kamp mod kolonimagten, at lade udlandet forstå, at det er spild af kræfter at prøve på at påvirke Zimbabwes regering til at overholde menneskerettighederne og opgive tag-selv-jordreformen. Mugabe vil ikke lægge øre til Bush, Blair og andre vesterlændinge.
Naboerne forholder sig påfaldende tavse over for den gamle præsidents misregimente. Selv kollegaen fra den regionale supermagt Sydafrika, Thabo Mbeki, stryger Mugabe med hårene af frygt for uro på hjemmefronten.
De 11 millioner zimbabwere står efter alt at dømme foran flere år med større arbejdsløshed, flere visne majsmarker og politiske partier, de kun tør hviske om. Medmindre selvfølgelig Mugabe falder om under morgengymnastikken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her