Læsetid: 1 min.

FOLK

26. maj 2005

Abbush

Jeg skulle tage meget fejl, hvis det ikke er...? Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas mødes i dag med den amerikanske ditto i Washington.

Ringmursvrag

Har man en svaghed over for gamle borganlæg, så er Vordingborg i det sydsjællandske ved at blive et hot spot. Planerne om et dansk borgmuseum på 2.500 kvm præsenteres i eftermiddag på Storstrøms Amts Regionale Spillested STARS.

CharmeHansen

Regeringens velbeslåede charmetrold, trafikminister Flemming Hansen, skal i formiddag lægge ører til en deputation fra Rødovres Peugeotforhandler Bo Kjeldsmark, der vil indvie Hansen i firmaets overvejelser vedrørende Frederikssundmotorvejen.

Netentusiaster

Dansk Fisk præsenterer i Industriens Hus i dag branchens analyse af, hvad der kræves af fiskeindustrien i den internationale konkurrence. Herhjemme kan forbrugerne sikkert se frem til endnu flere reklamer uden ben, men med Gunnar.

Bytosser

Nu bliver det sandsynligvis lettere for afrikanske skolebørn at lære kontinentets hovedstæder: Det Sydafrikanske Råd for Geografiske Navne mødes i dag for at diskutere, om hovedstaden Pretoria skal skifte navn til Tshwane.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her