Læsetid: 1 min.

FOLK

9. maj 2005

Underskudsfolk

Kulturministeren skal kl. 15.00 dags dato have modtaget en redegørelse om 'Tina Turner Gate', fra HCA-Fonden, der stod bag fejringen i Parken. Spin eller røde ører?

Overgrebsfolk

En 23-årig kvinde er ved en norsk domstol blevet dømt til ni måneders fængsel - for at have voldtaget en mand! Det 31-årige offer forklarede, at han faldt i søvn på en sofa til en fest, og vågnede op til ufrivillig oralsex. Tak skæbne - sikke tider.

Smagsdommerfolk

Der afholdes i dag foredrag om 'det videnskabelige studie af velsmag' i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. Disciplinen molekylær gastronomi har forklaringer på, hvorfor noget - til eksempel kylling i chokolade og chili - er velsmagende.

Kändisfolk

FOLK's serie omhandlende yppige Angelina Jolie og Brad Pitt, kan i dag viderebringe jungletrommer, der fortæller, at parret er par, og opholdt sig sammen på hotel i Marokko i den forgangne uge. 24 timer, uden at forlade værelset.

Sukkerfolk

Danisco Sugar får fornemt besøg, når miljøminister Connie Hedegaard i dag i Nykøbing Falster diskuterer problemstillinger tilknyttet miljø og sukkerfremstilling. Memo til Connie: Sukker. U-lande. Smager godt. Billigt. Fair trade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her