Læsetid: 1 min.

FOLK

20. maj 2005

Anders Fogh Rasmussen

Der er lagt op til et hjerteligt gensyn, når Fogh kl. 10.30 (lokal tid) møder Bush med sit nye, skarpladte FN-forslag i baglommen: Skyd først, Frede!

Herta Müller

Den rumænsk-tyske forfatter Herta Müller er i Stockholm for at promovere sin nyeste bog. Til Dagens Nyheter siger hun, at hun stadig har svært ved at tilgive de østtyske forfattere, der samarbejdede med Stasi. De kunne i det mindste sige undskyld.

Arne Torp

En norsk lingvist slår i Aftenposten til lyd for, at norske skoleelever ikke blot lærer at læse dansk, men også at ytre det - f.eks. at 'steg' udtales 'stai' og løg 'låi'. Udtalen er nemlig det mest eksotiske ved dansk. Go for it, Arne, som vi siger- på dansk.

Thorkild Grosbøll

Den populære Taarbæk-præst skal i dag genbekræfte sit præsteløfte i Roskilde, hvis ellers det går efter planen. De kommende gudstjenester tilføres derved et nyt dramaturgisk element: Vil han pænt holde sig på måtten - eller lige snige lidt tvivl ind.

Peder Skram

For 40 år siden søsattes fregatten, der blev herostratisk berømt, da den ved en fejl affyrede et missil mod et sommerhusområde ved Lumsaas. Fregatten, der er opkaldt efter vores søhelt, er i dag museumsskib og kan beses i Københavns Havn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her