BERLIN - Cementgrå cylinderform på korte betonben? Det kunne ligne et gammelt vandtårn, nogen har stillet op her mellem boligblokkene og kolonihaveforeningen ved General Pape Strasse i Berlin. Men det er det ikke...
Cylinderen er i virkeligheden massiv arkitekturhistorie - det eneste, der er tilbage af Germania, Hitlers drøm om en hovedstad i nazisternes tusindårsrige.
På sine skitseblokke tegnede Adolf Hitler gerne fantasier om bygningsværker, som han engang ville opføre - da det kom til stykket efter valget 1933 fik han dog arkitekten Albert Speer til at klare det praktiske arbejde.
Efter en række mindre opgaver for nazi-spidserne fik Speer til opgave at udbygge rigspartiområdet i Nürnberg, hvor nazisterne hvert år afholdt ugelange parader. Og så kom Germania.
"Disse tegninger har jeg lavet for 10 år siden. Jeg har gemt dem, fordi jeg aldrig tvivlede på, at jeg en dag ville bygge dem," sagde Hitler i 1937 til Albert Speer.
Tegningerne forestillede en enorm kuppelhal og en gevaldig triumfbue. Triumfbuen skulle - havde Hitler bestemt - være 117 meter høj og dermed demonstrativt højere end Triumfbuen i Paris, Kuppelhallen ville få plads til 180.000 mennesker.
"Berlin er en storby, men ingen verdensby," forklarede Hitler.
"Se på Paris, verdens smukkeste by! Eller bare Wien! Det er byer, hvor der er tænkt stort. Berlin er ikke andet end en uregelmæssig ophobning af bygninger. Vi skal overtrumfe Paris og Wien."
Speer lavede planerne for Germania, Hitler medvirkede som en begejstret amatør. De var som to drenge, der leger med byggeklodser.
Storhed i ruiner
Modellen af Germania tog form omkring en fem kilometer lang og 120 meter bred paradegade, hvor alle ministerier og tyske storkoncerner skulle have adresse - i den ene ende af gaden skulle Triumfbuen stå, i den anden ende Kuppelhallen.
Alt skulle bygges i granit, for Hitler havde gjort en vigtig iagttagelse; den dag i dag fortæller ruiner i Rom om Romerrigets storhed. Sådan skulle det også være i Germania: Hvis hans tusindårsrige engang skulle gå i opløsning, kunne granitten til evig tid fortælle om tysk storhed.
Men først skulle Albert Speer finde ud af, om Berlins sandede undergrund overhovedet kunne bære de kolossale bygningsværker.
Til det formål fik han bygget den 12.360 ton tunge betoncylinder, der står ved General Pape Strasse. Jorden gav sig 19 centimeter - det gik an.
I 1941 kom repræsentanter fra den svenske stenindustri til Berlin for at indgå en leveringsaftale med 10 års løbetid. Arbejdet med blokkene til Germania begyndte i de svenske stenbrud, og Tyskland betalte punktligt helt frem til marts 1945 - kun afhentningen kneb det med. Allerede i 1942 måtte tyskerne meddele, at stenene indtil videre skulle opmagasines i Sverige.
Og dér blev de. Krigslykken var vendt, Germania sank i grus, endnu før den var bygget. Kun betoncylinderen ved General Pape Strasse står tilbage.
Og de tusindvis af Hitler-sten i Sverige? Dem solgte svenskerne til andre kunder efter krigen.
