Kan de franske vælgeres nej til EU-traktaten animere SF til en ny, langt mere skeptisk EU-linje?
Det er håbet - eller frygten - når SF'erne i dag mødes i partiets forretningsudvalg for at diskutere Villy Søvndals endnu ukronede næstformand og den kampagne, som SF skal føre frem mod den danske afstemning den 27. september.
Villy Søvndal har udset sig den yngre Jakob Nørhøj som ny næstformand i SF. Valget vil opfylde ét af Søvndal valgløfter - fornyelse, men svigte det andet - at samle partiet.
Samtidig har Villy Søvndals valg af kronprins sendt en kold rislen ned af ryggen på mange SF'ere: Efter en lang Holger K. Nielsen-æra, hvor SF har bevæget sig fra modstand til fortaler for EU, ser pendulet ud til at svinge modsat, hvis Søvndal får sin vilje. Nørhøj er notorisk blandt de unions-skeptiske SF'ere. Søvndals reaktion på det franske nej skaber da også usikkerhed om det nationale kompromis, som SF har indgået med Venstre, konservative og Socialdemokrater-ne. Søvndal advarer mod at fortsætte køreplanen. Traktaten skal garneres med "en social- og beskæftigelsespagt", lyder det nu fra SF-formanden.
Lad os se på detaljerne i det spil, der udfolder sig i SF's kulisse.
Manden
For at begynde med manden. I Jakob Nørhøjs øjne ser EU således ud:
"EU's målsætning er fortsat markedskræfternes og kapitalens frihed".
Kommentaren er forfattet sammen med unions-skeptiker og tidligere JuniBevægelse-kandidat Trine Mach og bragt i Information.
Nørhøj var også manden, der ved SF's urafstemning om traktaten i december formulerede det nej-papir, som blev sendt ud til medlemmerne.
Her blev EU-modstanderne i SF sat til vægs af et klart flertal for traktaten.
Villy Søvndals kone, Pernille Frahm, stod på modstander-siden. Og Søvndal var under mistanke for kun nølende at tale for et ja for at gøre sig spiselig som partiformand, når Holger K. Nielsen senere gik af. Villy Søvndal gør selv opmærksom på, at han med hud og hår har kæmpet for et ja hele tiden, selv om den opfattelse ikke er særlig udbredt i partiets ja-kreds.
Jakob Nørhøj har i årevis været kendt som en "Pernille Frahm-dreng" og støtte i Søvndals kamp for formandsposten. Når Søvndal vil have Nørhøj som næstformand er opfattelsen derfor, at der er tale om en belønning for lang, tro tjeneste. Nu til problemerne.
Jakob Nørhøj, totalt ukendt i offentligheden, opfylder kun ét af de løfter, Villy Søvndal gav under SF's formandsvalg: Han er ung.
Den fordel overskygges af to større problemer: Han er ikke kvinde. Søvndal talte varmt for mere ligestilling - og finder så en mand som næstformand. Det rimer ikke.
Problem nummer to: Søvndal lovede at samle partiet. Nørhøj gør det modsatte. Det svarer til at vinke en rød klud foran den store, EU-positive fløj, som støttede Pia Olsen, når Søvndal henter en inkarneret skeptiker frem som næstformand.
"Det er virkelig et ubegavet træk. Folk føler sig røvrendt, fordi Villy i valgkampen gjorde så meget ud af, at han ville samle partiet," siger en kilde i partiet.
Som om det ikke giver problemer nok for Villy Søvndal, så er den tidligere formandskandidat, Meta Fuglsang, også opsat på at blive næstformand. Stillingen er i øjeblikket 19-19 i partiets hovedbestyrelse, vurderer kilder. Søvndals kronprins kan falde, før han får begyndt.
Bolden
Men den vrede, som kommer til udtryk i forretningsudvalget i dag, handler ikke kun om manden, men lige så meget om bolden - politikken.
Jakob Nørhøj, måske-næstformand, kan bliver bannerfører for en intern bevægelse i SF, som - opildnet af det franske nej til traktaten - skubber partiet i retning af mere skepsis.
Søvndal er under mistanke for at ville i den retning. Og valget af Nørhøj bestyrker den mistanke.
"Han vil ændre den EU-positive retning, som SF i årevis har bevæget sig i retning af," vurderer en central SF-kilde.
"Der er ingen tvivl om, at den franske afstemning har givet nej-fløjen blod på tanden igen. Og en forventning om, at Villy vender tilbage mod nej-siden," siger en anden kilde.
Og de mest EU-glade SF'-ere behøves ikke at lede længe efter tegn på, at en kursændring kan være på vej.
For på dagens møde er også et oplæg til den kampagne, SF skal føre frem mod den danske afstemning i september. Her skal SF'erne hovedsageligt slå på to argumenter for at få danskerne til at stemme ja: Traktaten sikrer udvidelsen af EU med østlandene og EU styrkes som modspil til USA.
Kampagneoplægget har allerede fået tilhængerne som parlamentsmedlem Margrete Auken til at se rødt: Det er formuleret defensivt, helt uden entusiasme uden idéer for, hvordan fremtidens EU skal se ud. Samtidig kan tilhængerne slet ikke se, hvordan den skeptiske Jakob Nørhøj skal kunne føre den kampagne ud i livet som næstformand med det organisatoriske ansvar.
Så Villy har et problem. For ledelsen omkring ham er allerede imod ham. Den anden næstformand, Trine Bendix, tilhører den EU-begejstrede fløj. Og landssekretæren, Turid Leirvoll, er gift med Steen Gade, der aktivt promoverede Pia Olsen i den forgange valgkamp. Sat på spidsen har Villy Søvndal kort sagt brug for egne håndlangere i ledelsen.
Søvndal kan ende med at få sin mand, men miste bolden.
rali@informaiton.dk
