Det var et arrangement, vi i Danmark tager som en selvfølge. Fællessalen på Christiansborg var i går eftermiddag fyldt med østeuropæiske journalister, danske politikere og nysgerrige tilhørende. Alle var mødt op for at deltage i konferencen om censur og selvcensur i Rusland og Hviderusland. Som sagt, intet odiøst ved det.
Men alligevel et arrangement, som aldrig ville finde sted i parlamentsbygningerne i hverken Moskva eller Minsk.
"Vi er bange for, at de europæiske menneskerettighedskonventioner om ytringsfrihed ikke bliver overholdt i Rusland," indledte Ole Espersen, juraprofessor og formand for den danske Helsinki Komité.
Et eksempel på dette kom fra den russiske journalist Sergei Strokan fra det uafhængige dagblad Kommersant, som beskæftiger sig med politik og erhverv.
I juni 2004 var en bank-krise under opsejling. Kommersant skrev en forsidehistorie om, at folk havde travlt med at få deres penge ud af banken. De talte med desperate bankkunder hos den regeringsvenlige Alfa Bank og illustrerede artiklen med et fotografi af de lettere kaotiske tilstande, der herskede uden for Alfa Bank.
"Kort efter fik vi en bøde af banken, som sagde, at det var vores skyld, at der overhovedet opstod en bank-krise. De havde fået et firma til at regne deres tab ud til 11 millioner dollar, hvilket er et greb i lommen for dem, men svarer til 70 procent af Kommersants værdi. De ville have os ned på knæ," forklarer Strokan.
Kommersant så sig nødsaget til at låne penge i deres bank for at betale de 11 millioner dollar - ellers var avisen blevet lukket.
Alfa Bank krævede også, at avisen bragte et dementi af deres artikel på forsiden. Så det gjorde de.
"Vi trykte dementiet bagvendt og på hovedet, så vi på den måde kunne illustrere, at vi mente det modsatte af, hvad der stod. På forsiden bragte vi ligeledes et billede af en smilende Putin, der trykker en direktør fra Alfa Bank i hånden. Desuden var indlands- og udlandssiderne blanke den dag for at demonstrere, at vi ikke kan skrive noget som helst, hvis vi ikke må være kritiske. Sportssiderne var de eneste sider, der havde artikler den dag," siger Strokan, mens han viser den omtale udgave af avisen.
Dette er bare et af mange eksempler på, hvordan magthaverne i Rusland og Hviderusland spænder ben for den kritiske presse. I dag er de væsenligste tv-stationer underlagt statslig kontrol i begge lande, og medierne er i den grad udsat for "manipulation og ideologisk indoktrinering" som den Hviderussiske journalist Alexandr Antsipenka utrykker det.
Emner som krigen i Tjetjenien og korruption i den politiske ledelse er renset ud i de statsejede tv-kanaler og er generelt risikable at beskæftige sig med i den øvrige presse. Siden starten af 90'erne anslår man, at 240 russiske journalister har mistet livet som følge af deres arbejde.
'Farlige' Vibeke
Det er ikke kun journalister i Rusland og Hviderusland, der arbejder under urimelige vilkår. OSCE har udarbejdet en liste, som viser, at mindst 10 journalister fra den internationale presse er blevet nægtet indrejse i Rusland siden år 2000. Én af dem er den tidligere Moskva-korrespondent og nuværende Politiken-journalist Vibeke Sperling. Hun er siden oktober 2003 blevet nægtet indrejse i Rusland trods hendes veletablerede ry som kvalificeret Rusland-kommentater.
"Det er mig en stor forundring, hvorfor man nægter mig adgang til Rusland. Jeg har ingen forklaring på det, fordi jeg ikke har fået nogen forklaring," siger Sperling. Hun bliver ofte mødt med kommentarer som "du må da have gjort noget dumt, siden de ikke lukker dig ind".
"Det har jeg nu ikke, men så spørger jeg, om man ikke må være dum og alligevel have lov til at krydse en grænse," siger Sperling, for hvem det er et stort mysterium, hvorfor hun skulle være så 'farlig'. Hun sammenligner det med Sovjet-tiden. Forskellen er bare, at det dengang krævede tålmodighed at få et visum. Nu får hun slet ikke noget.
OSCE vurderer, at der er mange journalister, der sandsynligvis undlader at protestere i håb om at få visum på et senere tidspunkt.
