Læsetid: 3 min.

Evige spørgsmål løber man ind i de særeste steder

Således spørgsmålet om begyndelse, midte og slutning i litteraturen
10. juni 2005

Der står en klarinettist ved nedgangen til metroen. Jeg har hørt ham flere gange, han er god, og hver gang har travle mig ærgret sig over ikke at gide afse tid til at standse op, tage rygsækken af, famle pungen frem, lede efter et passende beløb og pakke sammen igen, før jeg iler videre. Men i dag havde jeg tilfældigvis en tyver liggende løst i lommen, som jeg i forbifarten dumpede ned i hans klarinetkasse.

Øjeblikkelig 'slog han af' og begyndte på en fyrig pasodoble, som muntert og kraftfuldt løb efter mig hele vejen ned ad rulletrappen, lige til den forsvandt under metroens kultiverede glidestøj.

Man hører aldrig et helt nummer et sted som i metroen. Man kommer gående ind i Summertime og forsvinder ud af den igen. Men man når at lægge mærke til, om det er en musiker, der kan spille.

Jeg kommer i tanke om klarinettisten, fordi jeg i Weekendavisen fra sidste uge læser, at Somerset Maughams diktum var, at en bog skulle have en begyndelse, en midte og en slutning. Han må have læst Aristoteles! En meget gammel ide om litteratur er det.

Men også et udsagn, der ifølge Lars Bonnevie, som refererer det, anfægtes af V.S. Naipaul. "Livet foregår hele tiden, og man bør derfor begynde midt i det og slutte midt i det og lade det alt sammen foregå dér," gengiver Bonnevie hans opfattelse.

Målt på langs er livet kort/Men lodret målt uendeligt, skriver Benny Andersen i digtet "Livet er smalt og højt," og mener vist noget af det samme.

Smalt og højt som en pasodoble på vej ned ad metroens rulletrappe. Fordi man ikke når at høre hele nummeret, kan man godt lytte!

Om en bog skal have en begyndelse, midte og slutning kan således hurtigt blive et eksistentielt spørgsmål, for hvornår foregår livet ikke?

Men omvendt: Er livet altid værd at skrive om? "Hvis det er en forfatter, der kan skrive," kan et nærliggende svar lyde.

Hvormed man dog ikke får sagt andet, end at gode bøger er gode. En mager konklusion og ingen forklaring på, hvorfor spørgsmålet har optaget litterært interesserede siden - ja, de gamle grækere.

Derfor er det også sjovere at se på, hvordan det er blevet besvaret.

Nogle vælger at begynde med at få det overstået i en fart, som H.C. Andersen, når han i indledningen til Snedronningen skriver: "See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi nu vide...". Så har man lissom frie hænder og kan uden overgang komme til sagen: "for det var en ond Trold!"

På den måde kommer man ind på midten i en fart. Men problemet tager sig vel forskelligt ud, alt efter om det er læseren eller digteren, der iagttager det?

For læseren har en historie helt håndgribeligt begyndelse, midte og slutning, for digteren skrives denne frem af et stort, amorft korpus, der altid allerede findes, og som aldrig ender, før digteren holder op med at være digter.

"At skrive en bog er som at køre bil i mørke. Man kan kun se så langt, som lygterne rækker, men alligevel kommer man frem," har (vistnok) Leonard Cohen sagt. Midt i fra først til sidst. Og så: Bums, dér kom garagen!

Det er nok andet end kravet om begyndelse, midte og slutning, der styrer skriveprocessen. Fornemmelse for vejens beskaffenhed, advarselsskilte, forbud, benzintanke, iskiosker, skove, søer, panoramaer og påbud. Man kan følge skiltningen og man kan styre kanen lige derind, hvor der står adgang forbudt. Men først, hvis man gør det, ved man, hvad der sker.

Og det er vel det interessante i begyndelse-midte-slutnings-problematikken. At give det amorfe form kræver udelt opmærksomhed, det indeholder erfaringen om at køre vild, vende om og nogle gange slet ikke at have opdaget noget, før det er for sent.

Politikens tegnere Wulff og Morgenthaler illustrerer det sidste i en tegning af et vandfald. Læst fra venstre mod højre kommer floden i begyndelsen flydende, i midten falder den ned i et vandfald, og mod højre, i slutningen, flyder den videre. Teksten lyder: 1) "Det her er dejligt og roligt ..." 2)"ARGHHHHHHHHHH!" 3) "Hvad skete der lige der!?"

Life is what is happening, while you are making other plans, sagde John Lennon.

Det kan der også skrives romaner om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu