Et opgør med den danske folkepension kan finde vej fra Norge til Danmark.
Det norske Storting har netop vedtaget en reform, der lader folkepensionens størrelse afhænge af indsatsen på arbejdsmarkedet: Jo flere år og jo større indtægt - jo større bliver pensionen også, er princippet bag den norske model.
Reformen er et svar på den altoverskyggende udfordring, som også presser Danmark: At der bliver stadig færre personer i arbejde til at forsørge stadig flere pensionister.
Den norske ordning indebærer en gulerod, hvor folk lokkes til at blive længere på arbejde for at få en større pension. Samtidig sikrer modellen folk uden arbejde eller meget små indkomster en mindstepension.
Reformen er vedtaget med bredt flertal, fra den borgerlige regering til socialdemokratiet, og kan inspirere regeringen, der senere på året tager hul på præcis samme debat, når Velfærdskommissionen afleverer sin rapport.
"Jeg synes bestemt, vi skal være åbne over for alt. Og kigge på, om andre har indrettet sig smartere, end vi selv har gjort," siger finansordfører Morten Helveg Petersen (R).
Fattige vinder
I Norge fremhæver Arbeiderpartiets (Socialdemokraternes, red.) formand, Jens Stoltenberg, at især kvinder og lavtlønnede får gavn af pensionsreformen. Også det norske LO har valgt at støtte den historiske reform, efter at den sociale profil i forslaget nu kommer de svageste til gavn:
For indkomster mellem 120.000 og 235.000 norske kroner er udgangspunktet, at folk skal ende med en højere pension end den folketrygd, som er den almindelige pension i Norge.
For middelklassen med indkomster på mellem 235.000 og 295.000 kroner om året er udgangspunktet, at denne gruppe ender stort set med samme pension. Men pensionen kan dog blive større, hvis de vælger at arbejde mere end 40 år.
Netop de 40 år på arbejdsmarkedet er det centrale punkt i den norske reform. For det er på baggrund af mindst 40 års erhvervsarbejde, at pensionen bliver udregnet.
Her fremhæver reformens tilhængere, at ordningen på den måde lokker folk til at blive længere på arbejdsmarkedet - og dermed aflaster staten, når det gælder udbetaling af folkepension.
Men modstanderne af ordningen ser anderledes på ordningens princip:
"Folk bliver snydt," hævder næstformanden i det norske Fremskrittspartiet (svarer til Dansk Folkeparti, red.), Siv Jensen.
Hun anklager regeringen og Arbeiderpartiet for udelukkende at gøre reformen til en spareøvelse for staten.
Mindre pension
Fremskrittspartiet står sammen med det norske Sosialistisk Venstreparti (SF, red.) mod reformen. Kritikken retter sig også mod et princip, som flere gange har været på bordet under den danske debat: At regulere offentlige ydelser lidt lavere end tilfældet er i dag.
I dag reguleres f.eks. en dansk kontanthjælp efter lønudviklingen. Folk på kontanthjælp oplever dermed samme fremgang som lønmodtagere.
Det princip ændrer den norske reform ved.
Fremtidens pensionister får deres ydelser reguleret op med en lidt lavere takst, og staten sparer derved penge.
"Det svækker købekraften til pensionisterne. Det er det samme tyveri, som i årevis er foregået med en underregulering af pensionerne," siger Siv Jensen til avisen Aftenposten.
Den norske pensionsalder ligger allerede i dag højere end den danske - på 67 år. Med mulighed for efterløn ved 62 år.
Kritikerne af den nye norske ordning peger på, at de mere velhavende nordmænd blot vil lade deres private pensioner supplere folkepensionen - og stadig trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet.
Mens hjemmehjælperne, kassedamerne og de lavestlønnede må slide videre for at hive hver en ekstra krone hjem i pension.
Netop nedslidningen er én af begrundelserne for, at Det Økonomiske Råd ikke betragter den norske model som en farbar vej, fortæller overvismand Peter Birch Sørensen: "En 40-års model er en for mekanisk model, der ikke tager højde for, at medarbejderne kan blive nedslidte for folkepensionsalderen," siger han til Funktionær- og Tjenestemændenes Forbunds (FTF) blad, Resonans.
Rammer kvinder
Selv om det norske LO bakker op bag ordningen, så er der uro i den norske fagbevægelses rækker.
Formanden for det norske funktionærforbund (Yrkesorganisasjonernes Sentralforbund), Randi Bjørgen, peger på, at reformen indeholder et stort ligestillingsproblem:
"Det betyder nemlig, at hvis du vælger at arbejde på deltid, som mange kvinder gør, når børnene er små, så straffes du i pensionsalderen," siger Bjørgen til FTF-bladet Resonans.
Fremskrittspartiets Siv Jensen mener, at LO og Arbeiderpartiet med reformen bevæger sig væk fra de folk, de hævder at repræsentere. Hun foreslår i stedet en ordning, der minder mere om den danske - nemlig en flad folkepension til alle kombineret med frivillige pensionsopsparinger.
Reformen træder i kraft fra 1. januar, 2006. Og den gælder kun fuldt ud for folk, der i dag er under 40 år.
