Læsetid: 1 min.

Folk

4. juni 2005

Kyssere

I aften uddeler tv-kanalen MTV dens egne filmpriser - MTV Movie Awards. Der vil blandt andet være priser til bedste kys, bedste slagsmål og bedste actionsekvens.

Kvinder

'Kvindernes Verdensmarch 2005' kommer til København i dag. Kl. 16.00 er der demonstration på Christianshavns Torv, og kl. 18.00 afholdes kvindefesten Slip bitchen løs i Den Grå Hal på Christiania. Der vil være politiske taler, musik og gøgl ved begge arrangementer.

Tøser

Det 112 kilometer lange kvindecykelløb 'Tøserunden' fejrer 15 års jubilæum. Turen starter og ender i Køge, og ruten fører bl.a. tøserne rundt på Stevns. Diplom og medalje opnås, hvis løbet afsluttes inden 10 timer fra eget starttidspunkt, oplyser arrangørerne.

Havfruer

"Den lille havfrue kommer fra Færøerne." Med den eventyrlige påstand indtager de færøske havfruer Eivør Pálsdóttir, Gudrun Sólja Jacobsen og Lena Anderssen i aften København med en anderledes og helt særlig koncert på Falkoner Scenen.

Brad Pitt

Filmstjernen og sexsymbolet er blevet spurgt, hvilken af sine egne roller han synes bedst om. Frem for at vælge en af sine hovedroller fremhæver han birollen som sig selv i filmen Being John Malkovich da det er den rolle, han synes, han har klaret sig bedst i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her