Læsetid: 5 min.

Et langt dansk forhindringsløb

Det er en myte, at Danmark er et globalt orienteret land, og de højere læreanstalter støder på en række forhindringer, når de vil udenfor nationalstatens grænser, mener Hans-Henrik Holm fra Journalisthøjskolen, som havde svært ved at få anerkendt en ny masteruddannelse
7. juni 2005

På papiret ser det smukt ud. Til september starter 40 studerende fra 25 forskellige lande på en Erasmus Mundus masteruddannelse i journalistik og globalisering i Århus. Det er en fælles uddannelse mellem højere læreanstalter i fem europæiske lande.

Det ligner et mønstereksempel på, at Danmark går i spidsen i den europæiske Bologna-proces for at skabe fælleseuropæiske uddannelser på tværs af landegrænserne og er ved at realisere regeringens mål om Danmark som et foregangsland i globaliseringens tidsalder.

Men afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole, Hans-Henrik Holm, der er en af drivkræfterne bag den nye uddannelse, fortæller en lidt anden historie:

"Mine forestillinger om mit lille globalt orienterede fædreland har vist sig at være en myte," siger han i telefonen.

Selv om han glæder sig til at undervise de nye elever fra alle verdensdele, har det været en usædvanlig lang kamp mod forhindringer i forældede danske universitetslove og 'indgroet modvilje' på Slotsholmen at få stablet den nye europæiske masteruddannelse på benene:

"Ministeren holder taler om internationaliseringen, og vi har en liberal regering, men i praksis har vi mødt mange forhindringer. Vi er blevet behandlet som noget at være bange for. Den del af videnskabsministeriet, der har med internationale ting har været enormt positive overfor vores projekt, men nogle af de jurister i ministeriet, der har skrevet udkastet til loven, har vist en indgroet modvilje," siger Hans-Henrik Holm.

En undtagelse

Han er stolt over, at Journalisthøjskolen og Århus Universitet - trods alle hindringer - alligevel med denne master er endt som de eneste danske koordinatorer af et Erasmus Mundus projekt. Det holdt hårdt. For først skulle loven ændres.

"Uddannelsen blev godkendt, men det var kun som en undtagelse og så skulle der en lovændring igennem," siger Holm med henvisning til den seneste tillægslov om internationalisering af uddannelserne, der blev vedtaget af Folketinget i april.

"Før den seneste lovændring kunne vi slet ikke få lov til at lave europæiske joint degrees (fælles grader) og double degrees (dobbelt grader). Selv om loven er ændret, er der stadig mange forhindringer. Der er en bestemmelse om, at vi skal give karakterer efter 13-skalaen, men den er meget svær at bruge i international sammenhæng. Loven forbyder os at udbyde uddannelser i andre lande, men det strider imod målsætningen om at lave globale uddannelser og give de studerende mulighed for at tage globale uddannelser, som flere institutioner udbyder," siger Hans-Henrik Holm.

Lederen af det internationale kontor på Københavns Universitet, John Edelsgaard Andersen, synes også, at de nuværende bestemmelser er utidssvarende.

"På Københavns Universitet vil vi gerne udbyde to master-programmer med joint degrees i f.eks. Urban Cultures og European Studies. Selv om vi med en række andre hovedstadsuniversiteter i Europa søger at udvikle egentlige fælles uddannelser, løber vi stadig ind i den lovbegrænsning, at de danske studerende skal indskrives på en dansk uddannelse i Danmark, og mindst en tredjedel af uddannelsen skal tages i Danmark. Det begrænser vore muligheder for at lave joint degrees med mere end to universiteter fra andre europæiske lande," konstaterer John Edelsgaard Andersen.

"Vi har fået en overenskomst med videnskabsministeriet om, at vi godt kan lave Erasmus Mundus-projekter med andre europæiske universiteter og lave europæiske joint degrees, men det skal anerkendes fra gang til gang. Det virker lidt baglæns. Men jeg tror, at ministeriet er ved at få øjnene op for, at man måske burde have formuleret det hele lidt anderledes fra starten."

Klemt af en tredjedel

Hans-Henrik Holm i Århus havde store praktiske problemer med at strikke den nye masteruddannelse i global journalistik sammen, så den kunne blive statsanerkendt på Slotsholmen.

Det var ikke let at leve op til kravet om, at mindst en tredjedel af uddannelsen skal finde sted i Danmark, når der var tale om en fælles europæisk master sammen med universiteterne i Amsterdam, Swansea, Hamborg og City University fra London. Man skar den gordiske knude over ved at lægge hele første semester i Århus, det næste i Holland, og derpå lade de studerende specialisere sig ved et af de tre andre universiteter.

De danske studerende får ikke en europæisk fællesgrad, men en dobbelt grad, hvor den ene er fra Århus og den anden er fra det universitet, hvor de skriver speciale.

"I Danmark siger man stadig, at det skal være en dansk grad. Vi skal lave uddannelser på danske bekendtgørelser, men vi kan ikke få lov til at lave globale bekendtgørelser for uddannelserne," siger Holm, der mener, at det rører ved noget fundamentalt i den danske nationalstatstænkning.

"Man siger stadig, at uddannelserne skal være for danskerne, og at uddannelsen overvejende skal ske på danske instititutioner. Og dem, der rejser ud, skal tilbage til Danmark for at tage deres afgangseksamen. Og vi stiller særlige danske krav til, hvordan et speciale skal skrives."

John E. Andersen er enig i, at Bologna-processen rører en livsnerve i nationalstatens syn på uddannelse:

"I Danmark er der en tradition for at udbyde statsanerkendte uddannelser. En betragtelig del af de videregående uddannelser foregår på professionsskoler, der skal uddanne læger, lærere, sagførere, embedsmænd og præster til at tjene nationalstaten. Der holdes mange taler om, at Danmarks videregående uddannelser skal internationaliseres, men vi taler stadig mest om danske uddannelser for danske studerende. Vi har stadig et meget nationalstatsligt system, og der er langt igen før universiteterne for alvor bliver europæiske og globalt orienterede," mener han. "Det er oplagt barriere i forhold til Bologna-processen, at statsanerkendte danske uddannelser stadig kun må udbydes i Danmark."

Ud af reservatet

Hans-Henrik Holm mener, at man "er nødt til at give universiteterne større beføjelser til selv at styre internationaliseringen af uddannelserne." Og som han ser det, er der tre faser af internationaliseringen af uddannelserne.

I den første fase var der i Danmark en tendens til at sige, at 'vi er de bedste til det meste', og man var uvillige til at godkende ret store dele af studieophold fra udlandet.

I den anden fase af internationaliseringen, som Danmark nu befinder sig i, siger man stadig, at det er godt at rejse ud, 'men kom snart hjem igen'.

Uddannelserne tænkes stadig som danske uddannelser med lidt udenlandsk krydderi. Holm mener, at det er på tide at springe ind i den tredje fase, hvor der laves ægte globalt orienterede uddannelser, der tager sigte på det nye europæiske og globale arbejdsmarked:

"Når man sidder i videnskabsministeriet og har kontrol over uddannelserne, tænker man stadig i at bevare kontrollen og sikre, at de studerende tager de rigtige uddannelser, der passer til det danske arbejdsmarked. Men hvis vi i Danmark beslutter os for at satse på globaliseringen, skal vi til at tænke i helt nye baner. Så gælder det om at skabe globale muligheder for de danske studerende på det globale arbejdsmarked," fastslår Holm.

"Vi er måske en nation af hjemmeføddinge, men vi behøver ikke at frygte, at vi bliver væltet omkuld af globaliseringen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her