Politiet skal kunne skyde og dræbe borgere under mistanke for at være i gang med en selvmordsaktion.
Det mener mangeårigt medlem af Folketingets Retsudvalg Helge Adam Møller (K).
Politiets skydereglement giver i dag mulighed for at affyre dræbende skud, hvis der er overhængende fare for andres liv.
Og den mulighed skal politiet benytte sig af i bekæmpelsen af terrorisme, mener Helge Adam Møller. Så må samfundet være rede til at håndtere et eventuelt fejlskøn fra politiets side - som det skete i London, hvor en uskyldig blev skudt fem gange i hovedet og dræbt.
"Hvis det er højlys dag, og han er omgivet af andre mennesker, men så alligevel stikker af fra politiet, så har jeg stor forståelse for, at det rigtige må være at stoppe ham. Men det er da en ufattelig svær situation," siger Helge Adam Møller.
Han støttes af retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup:
"Den mulighed skal vi ikke afskrive os. Det er selvfølgelig forfærdeligt, at en uskyldig er blevet skudt i London, men det er en menneskelig fejl, som vi må berede os på," siger han.
Heller ikke det parti i Folketinget, der traditionelt vægter retssikkerheden højest - Det radikale Venstre - har betænkeligheder:
"Det er desværre det, terrorismen gør ved os alle sammen. Vi skal ikke indskrænke de muligheder. Tænk nu hvis den pågældende i London havde haft rygsækken fuld af bomber og havde været terrorist," siger Elisabeth Arnold (R).
Britisk politi modtog i 2003 en ordre om at skyde for at dræbe, hvis det er nødvendigt for at standse en selvmords-bombemand.
Politiet gjorde brug af den mulighed, da en formodet bombemand for nylig blev skudt i Londons undergrundsbane. Han viste sig efterfølgende at være uskyldig.
Eksperter advarer
Herhjemme vil hverken Rigspolitiet eller Politiets Efterretningstjeneste af sikkerhedsmæssige hensyn oplyse, om politiet har særlige or-drer, når det gælder formodede terrorister. Londons politi valgte efter terrorbombningerne at opgradere politifolkenes pligt til at standse formodede terrorister ved skud i hovedet.
Men to førende politiforskere advarer mod at lempe reglerne for politiets adgang til at skyde for at dræbe.
"Nej, jeg mener det ville føre til frygtelige tilstande, hvis politiet på en løsere mistanke kunne skyde for at dræbe. Vi bør holde fast i de krav, der gælder i dag," siger adjunkt i strafferet Thomas Elholm, Syddansk Universitet. Han er forfatter til en bog om politiets brug af skydevåben.
Også forsker Lars Holmberg, Københavns Universitet, advarer mod lempede regler:
"Jeg mener ikke, politiet så at sige burde have ekstra lov til at skyde for at dræbe - at man i en terrorsituation skal sænke kravene. Det er en meget ubehagelig idé," siger han.
Strafferetseksperten Thomas Elholm mener, at reglerne i dag netop åbner for, at politiet kan skønne, hvad der er påkrævet for at standse en eventuel terrorist:
"Politiet kan skyde for at dræbe i en række situationer - blandt andet for at afværge et farligt angreb på andre. Det skal være en overhængende fare og altså ikke et angreb, som måtte komme længere ud i fremtiden," siger Thomas Elholm.
Desuden skal politiets brug af skydevåben være nødvendigt og forsvarligt - hvis et mildere indgreb, f.eks. stav i stedet for pistol, kan stoppe den mistænkte.
Der er flere fortilfælde, hvor politiet har affyret dræbende skud. Og hvor politiet ikke efterfølgende er blevet straffet, oplyser forskeren. Den mulighed bør fortsat stå til rådighed for politiet, mener han.
Skyd efter hovedet
Mens det er uvist, om politiet herhjemme har udvidet betjentenes ordre til at bremse mistænkte terrorister, så har Londons politi efter terrorangrebet i undergrundsbanen den 7. juli tilpasset sig truslen.
Antiterror-politiet har fået ordre til at skyde efter hovedet for at undgå, at eventuelt sprængstof bliver udløst eller at en såret terrorist udløser en bombe.
Formanden for Folketin-gets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), er om nødvendigt rede til at give politiet udvidede beføjelser til at bremse bombemænd:
"Vi er meget lydhøre, hvis politiet kommer og siger, at deres redskaber ikke er gode nok," siger han.
De radikale er klart imod:
"Skyd-først-spørg-bagefter er normalt ikke strategien herhjemme. Politiet skal have den handlemulighed og bedømme selv," siger Elisabeth Arnold.
De britiske ordrer til politiet om at skyde formodede terrorister i hovedet er blevet til efter konsultationer med myndighederne i Sri Lanka og Israel.
