Elton John
Elton John, the one and only, får taget til at lette i aften på Atletion Stadion i Århus - med eller uden tag. Som han gjorde det forrige uge i ved Live8 i Hyde Park.
Linda Wendel
Linda Wendel debuterede med Diskodigte i 1980 - og blev straks indrulleret i nå-generationen. Snart gik hun til filmen, hvor hun blandt andet har instrueret Ballerup Boulevard og Baby. Nå, men i dag bliver hun knageme 50 år.
Byron Katie
Kald det kærlighed. Forfatterinden Byron Katie lader ikke læserne i stikken, men møder selv op for at lede et kursus i Købehavn denne weekend. Hendes bog Behøver jeg din kærlighed? er netop udkommet hos Aschehoug. Svaret må være et rungende ja.
Dyreelskere
Der vil være en kaglen, brægen, gøen og summen, når Dansk Landbrugsmuseum i morgen kl. 10-17 inviterer til sin årlige fåre-, fjerkræ- og honningdag på Gl. Estrup i Auning i Jylland. Aktiviteterne omfatter bier, fjerkræ, hyrdehunde og får. Også mennesker er velkomne.
Christian X
I morgen er det 85 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Stefan Viggo Pedersen trak penslen og malede resolut et billede af kong Christian på den hvide hest, som siden har symboliseret sagen. Hesten ligger begravet ved Øster Hurup.