Læsetid: 1 min.

Folk

6. juli 2005

Hemingway

San Fermin-festivalen, som Hemingway udødeliggjorde ved at skrive om den, indledes i dag i Pamplona. Tyrene har siden 1910 dræbt 15 gadeløbere.

Alexandra Rappaport

200 svenske kunstnere har stiftet et kulturparti, bl.a. skuespillerinderne Alexandra Rappaport og Kim Anderzon, musikeren Olle Ljungström og billedkunstneren Ernst Billgren. Partiet sigter på valget i 2006. (www.kulturpartiet.se).

Dalai Lama

Dalai Lama fylder 70 i dag. I virkeligheden hedder han ikke Dalai Lama, men Tenzin Gatso. Som to-årig blev han, søn af en fattig bonde, udpeget som kommende statsoverhoved og åndelig leder for det tibetanske folk. Fødselsdagen holdes i eksilet i Indien.

Kim Larsen

Kim Larsen og Kjukken optræder kl. ca. 15.45 i dag foran demonstranter ved Christiansborg. Det gør Savage Rose, Kenneth Thordal og Erik Clausen også. Anne Marie Helger er konferencier. George W. Bush anes i rollen som populær skydeskive.

Jacques Berg

Halvt dansk, halvt fransk har Jacques Berg i en menneskealder formidlet fransk kultur til danskerne - i sin tid som markant tv-reporter, senere som forfatter af bøger og artikler. I dag fylder Jacques 'de France' 70, nu fast bosiddende i Frankrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu