Den danske guldalder er mest kendt for sin kunstneriske side, for billedkunsten eller Bournonvilles ballet. At tiden også var præget af filosofiske, teologiske og æstetiske debatter, ved i dag kun de færreste. Og det gælder både i Danmark og i udlandet.
"Med den nye oversættelsesrække vil vi gøre et forsøg på at gøre guldalderens meget spændende og interessante intellektuelle debatter kendte igen," siger Niels Jørgen Cappelørn, direktør for Søren Kierkegaard Forskningscentret.
Et af de centrale navne i den sammenhæng er Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), som er mest kendt i Danmark for den nationale skuespil Elverhøj fra 1828. Men han skrev også en del om forskellige filosofiske, religionsfilosofiske og æstetiske emner.
Hans mest kendte filosofiske skrift, Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid. Et Indbydelses-Skrift til en Række philosophiske Forelæsninger fra 1833, er den centrale tekst i den nye oversættelsesrækkes første bind, som snart udkommer hos C.A. Reitzels Forlag. Heibergs opfattelse af, hvilken rolle religionen skulle spille i hans tid, provokerede mange teologer og andre intellektuelle og gav dermed anledning til en række artikler og anmeldelser. Mange af disse artikler er ligeledes blevet oversat og er med i rækkens første bind, så læseren får mulighed for at følge hele debatten.
Opfylder et behov
Med den nye oversættelsesrække bliver imidlertid ikke alene guldalderens spændende filosofiske diskussioner tilgængelige igen. Den opfylder også behovet for at gøre disse tekster tilgængelige overhovedet. De er nemlig for de flestes vedkommende aldrig blevet udgivet i en moderne eller tekstkritisk udgave.
Men er der behov for sådan en række i udlandet? Det synes at være tilfældet, for Søren Kierkegaard Forskningscentrets nye kommenterede Kierkegaard-udgave, Søren Kierkegaard Skrifter, bliver oversat til en række fremmedsprog, som engelsk, tysk, spansk, ungarsk og kinesisk. Og i udgivelsens kommentarer er der ofte henvisninger til tekster og forfattere, som indtil nu ikke har været tilgængelige for udenlandske forskere.
"Disse tekster spiller en vigtig rolle i for eksempel Kierkegaards journaler, og det bliver en stor hjælp for forskere i udlandet, at de nu kan læse de forfattere, Kierkegaard henviser til," siger Niels Jørgen Cappelørn, og han tilføjer:
"Det bliver en vigtig sideeffekt af udgivelsen af den nye række, at man kommer til at se tidens store figurer som Kierkegaard og Grundtvig i deres sammenhæng. De vil derfor ikke længere forekomme som genier, der hænger frit i luften, men tænkere, der stod i sammenhæng og dialog med deres samtidige."
