Læsetid: 7 min.

De kan ikke købes for penge

I 80'erne var det finansmanden, der købte og solgte penge. I 90'erne var det dotcom-drengene og deres teknologi. Men hvem er det nye årtusindes ledestjerner? Information er gået på jagt efter vor tids 'højeste kaste'
15. juli 2005

Kreative, initiativrige - og klar til at satse hele butikken.

Nej, ovenstående er hverken en jobannonce eller et udpluk af den danske regerings strategi til fremme af iværksætterånd i erhvervslivet. Det er derimod nogle af de fællestræk, som livsstilseks-perter peger på, når det gælder samfundets rollemodeller anno 2005: Dem, der sætter en værdidagsorden; dem, vi andre spejler os i gennem medier og reklamer; dem, der i dag udgør samfundets hø-jeste kaste.

"Jeg er bange for, at jeg må melde mig i koret og sige, at den højeste kaste i dag er den såkaldt kreative klasse," siger Frederik Preisler, direktør i reklamebureauet Propaganda McCann.

Samme budskab lyder fra Christian Have, direktør i Have PR & Kommunikation.

" Selvrealisering og kreativitet er blevet samfundets målestok i dag, kreativitet viser, at man tilhører den del af samfundet, der har overskud," siger han.

Den højeste kaste har in-gen specifik alder, men er dog ofte i den yngre del af den erhvervsaktive alder. De arbejder typisk med kreative fag under meget selvstændige rammer.

"Mange er for eksempel beskæftiget med små virksomheder - entrepreneurship - og har måske deres eget designfirma, en modebutik, et tøjmærke, eller måske en importvirksomhed," fortæller Have.

Den højeste kaste er repræsenteret af begge køn og bor typisk i en storby - i Danmark som regel København.

"Det er et urbant folk, fordi man lige nu helst skal være i nærheden af en metropol. Sådan ser det ud i stort set hele Vesteuropa. Selv om nogle af dem stadig bor i strandvejsvillaer i Hellerup, er tendensen, at man bor i den fede lejlighed f.eks. i brokvartererne i København," siger Christian Have.

"Men jeg tror, at den geografiske placering bliver mindre vigtig de kommende år, fordi metropolen har sin egen begrænsning. Ét af nøgleordene i dag er at signalere kontrol over dit liv. Dét at være stresset er outet. Derfor er folk måske allerede nu så småt ved at flytte ud og signalere stokroseidyl."

Penge

Mens den højeste kaste tidligere var forbundet med økonomisk magt og sikkerhed, er den i dag nærmere forbundet med økonomisk oprørskhed, mener Frederik Preisler.

"Konkurrenten til titlen som 'Den højeste kaste' er den traditionelle yuppie, og de findes stadig: erhvervslivets gulddrenge, 29-årige, der står i spidsen for fonde på 300 millioner. Men de kreative har ikke yuppiens svaghed; dér, hvor du altid kan ramme yuppien, er på tanken om økonomisk fallit. Det ser den kreative klasse jo nærmest som et ridderslag," siger Frederik Preisler.

Frihed fra afhængighed af penge er i det hele taget kodeordet for vor tids højkaste, mener Preisler.

"Ifølge buddhisterne er den ultimative frihed frigørelse fra alt det materielle. Og det har de gjort, i hvert fald i forhold til deres konkurrenter som den højeste kaste. De griner lidt af dem, der interesserer sig for penge."

At afstå fra penge eller høj løn kan ligefrem være en kvalitet i sig selv for den kreative klasse, mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

"Der er en kvalitet i at kunne sige: 'Det er ikke det mest højtlønnede job, jeg kunne få, men det giver så noget andet.' Det er sådan en overskudsagtig indgang til erhvervsvalget. 'Jeg kunne sagtens tjene flere penge andre steder, men nu har jeg valgt det her.' Det er også sådan noget, man godt kan lide at sige til sig selv og andre, for det fortæller, at man har andre og mange muligheder. Det at vælge hårde kontanter væk frem for blødt og vibrerende indhold, det er noget, mange mennesker godt kan lide."

At den kreative klasse ikke interesserer sig ret meget for penge og høje positioner betyder også, at de ikke er underordnet andres magt og beslutninger.

"De får jo den frihed, fordi de ikke er underlagt de sædvanlige systemer - de er ikke en skid bange for at miste deres job. Ikke sådan at de har frigjort sig fra materialisme, men det er bare ikke deres punkt et på agendaen. Det tager de som en naturlig følge af, at de er gode til det, de laver. Og det gør dem jo i virkeligheden langt frækkere i forhold til det gamle establishment. De har ikke en disse respekt for den direktør, der sidder og udstikker ordrer, for hans magt er funderet i, at han kan tilbyde en høj løn, og det vil de sgu blæse på. Det kan de få så mange steder."

Af samme grund vil man ikke finde ret mange medlemmer af den højeste kaste i store traditionsrige, konservative organisationer som A.P. Møller, mener Henrik Byager.

"Der kommer man ind i en struktur, hvor man ikke kan lave noget om, men underkaste sig nogle strukturer og hierarkier, og tingene skal gøres på den samme måde som altid. Det fascinerer ikke de her mennesker," siger han.

"De findes i stedet på steder, hvor der er udvikling, nybrud og traditioner, der bliver brudt. De vil ind i arbejdsmæssige fællesskaber, hvor der er en stærk kultur og en vilje og evne til forandring og skabe nye måder og resultater. Uanset om det er i den offentlige eller private sektor."

$SUBT_ON$Drivkraft

Derfor er der også stor forskel på, hvad der driver tidligere tiders højkaste såsom yuppien anno 1980 og nutidens højkaste anno 2005.

"De nye er ikke drevet af tanken om, hvad de skal have af biler. Du kan ikke lokke dem nogen som helst vegne med en firmabil. Erhvervsdrengene hænger jo fast i sådan et helt Gordon Gekkok'sk (storyuppien fra filmen Wall Street, red.) værdisæt: Greed is good, og det er det, der får verden til at køre rundt. Men du vil opleve, at den kreative klasse har en helt anden social forståelse. Ikke sådan forstået, at de i handling er specielt meget mere solidariske med det omgivende samfund, men de har en helt anden forståelse for, at der må være lidt mere balance i tingene - de bekender sig ikke til den stærkeres ret, snarere til den kvikkeres ret," siger Frederik Preisler.

"Deres syn på globalisering er ikke, at her er en chance for at tjene penge. De ser snarere en mulighed for at udligne forskellene mellem rig og fattig. Der er flere humanistiske værdier inde over. Det gør også, at de er i opposition til den siddende regering. Man må bare ikke misforstå og tro, at det er, fordi de vil have en socialdemokratisk regering. Sådan har de det ikke. De er globalpoliti-ske. De interesserer sig ikke for fnidder i Folketingssalen."

Den højeste kaste af i dag er heller ikke interesseret i at vise, hvor mange penge de har ved at købe mange og dyre luksusting.

"Før skulle man have det hele, nu handler det mere om prioriteringer. Jo flere piger, der går med Guccitasker, desto mindre smart er det at gå med Guccitaske," mener livsstilsekspert Uffe Buchard fra Style Counsel.

Han peger på, at alle lag i samfundet har fået flere penge mellem hænderne de seneste 20 år, f.eks. står bankerne i kø for at låne penge ud til ny bil og bolig. Derfor har yuppiebilledet også forandret sig, og neo-yuppier anno 2005 flasher ikke med ydre statussymboler, men lægger mere vægt på indre og underspillede værdier.

"F.eks. er juvelerfirmaer begyndt at lave ringe og urskiver, hvor diamanterne er skjult, og hvor man skal åbne en lille lem for at kunne se dem. Det er meget underspillet, for man vil ikke prale. Nu, hvor vi har de store nye markeder med Rusland og Kina, hvor det hele handler om at vise, hvor mange penge man har, så går vores samfund i den anden retning. Vi gider ikke ligne nyrige russere. I stedet vil vi hellere gå ind i os selv og investere i rejser, hvor vi bliver udrenset og snakker med en guru - det er sådan nogle ting, vi bruger penge på."

$SUBT_ON$Gøgeunger

Selvom den kreative klasse er repræsentant for nutidens højeste kaste, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den faktisk har magt, som den har agt.

"Hvis man tilhører den herskende klasse, skal man jo egentlig dominere. Det gjorde både yuppierne og it-nørderne, idet en masse værdier knyttet til dem vandrede ind i litteratur, musik, modeverdenen og designverdenen. Den kreative klasse - historiefortællerne - får også pænt plads og anerkendelse i dag, men skaber de værdier?" spørger Niels Thomsen, direktør i reklamebureauet Grey.

Han mener, at den kreative klasses magt kun er symbolsk, fordi den næsten udelukkende eksisterer som et ikon i medierne.

"Det forekommer mig, at dem, det går rigtig godt for, er dem, som tv-kameraet elsker- så de er lidt i hænderne på medierne og på andre, der skriver deres historie. På den måde er den øverste kaste lidt en snylterklasse," siger han.

"Vi tror, den kreative klasse har magt, fordi den gør sig så godt i medierne, men det er en skinmagt i forhold til både yuppierne og it-nørderne. Yuppierne havde magt, fordi de tilførte penge til samfundet, de købte og solgte penge og firmaer; it-nøderne havde magt, fordi de ændrede vores samfund i en hastigt voksende it-hverdag, men den kreative klasse lever faktisk på snylt og har på en eller anden måde ingen indflydelse. Det ligner, at der er kommet en ny svane, men det er gøgeungen, som sidder og mæsker sig, fordi den ikke har bygget sin magtposition på noget."

Også Christian Have er skeptisk. Han forudser en kommende højkaste-generation, der på baggrund af den kreative klasses ikon-status er så optaget af succes og lykke, at den bliver dybt ulykkelig.

"Den nye generation lærer, fra de bliver født, at de skal realisere sig selv og blive en succes. Jeg frygter, det vil betyde, at de ikke tør kaste sig ud i noget af angst for at mislykkes," siger han.

@tabJump footer:Læs endnu en artikel i serien på næste side

Pressegruppen LUX består af journalisterne Jeppe Villadsen, Ulrikke Moustgaard og Lasse Højsgaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her