Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) drev under Den Kolde Krig hverken systematisk spionage eller forberedte væbnet opgør mod regeringen i tilfælde af krig. Det fastslår Koldkrigsudredningen, der blev udgivet torsdag.
"En egentlig militær støtte til Sovjetunionen fra DKP's side synes på det foreliggende grundlag mindre sandsynlig," skriver Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i udredningen.
Men Sovjetblokken anvendte DKP til kommunistisk propaganda og til at udlevere oplysninger om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udredningen beskriver blandt andet, hvorledes DKP-formand Knud Jespersen og ledende DKP'er Ib Nørlund i 1963 bad den sovjetiske ambassade om godkendelse af partiets forslag til en alternativ dansk sikkerhedspolitik. Og Ib Nørlund blev senere instrueret af østtyskerne om, hvordan partiet skulle agere politisk i forhold til NATO's dobbeltbeslutning i 1980'erne om atomraketterne.
Men allerede i 1946 rapporterede Nørlund fra FN's generalforsamling til Moskva om den danske delegations holdninger til vigtige sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Ingen skandinavisk blok
Ib Nørlunds samtale forgik med 2. sekretær ved USSR's ambassade i Danmark B.F. Jelsukov juleaften 1946, og referatet er fundet blandt de sovjetiske dokumenter, som DIIS har anvendt til udredningen.
I samtalen taler Ib Nørlund om ledende danske politikeres og diplomaters holdninger til vigtige udenrigspolitiske spørgsmål og forhold til andre lande. Han fortæller for eksempel, hvorledes den danske delegation havde så stærk kontakt til englænderne, at man i spørgsmålet om tilvejebringelse af oplysninger om de allieredes tropper officielt indtog en holdning, der "var i modstrid med Danmarks interesser", fordi man under ingen omstændigheder ville støtte sovjetiske forslag.
Han beskriver desuden, hvorledes de skandinaviske lande er splittet, og hvordan Norges udenrigsminister ved en middag i New York for de skandinaviske lande udtaler, at de "kan være venner, men at der ikke kan være tale om en blok".
"Under denne middag blev der talt om en fælles optræden i spørgsmålet om tilvejebringelse af oplysninger om tropperne, men de førte ikke til noget. Danskerne ønskede ikke på nogen måde at optræde sådan, at det kunne fornærme USA. Det ønskede islændingene endnu mindre. Svenskerne og nordmændene optrådte positivt," sagde Ib Nørlund.
Frygt for Øst
Han kommer også ind på sensitive emner som de amerikanske baser på Grønland og befæstninger på Bornholm. Ib Nørlund fortæller, hvorledes daværende udenrigsminister Gustav Rasmussen var utilfreds med forhandlingerne om de amerikanske baser.
"Gustav Rasmussen og danskerne i det hele taget er bange for, at tilstedeværelsen af amerikanske baser i Grønland vil fremkalde utilfredshed fra russisk side. I det hele taget fører Rasmussen over for Sovjetunionen den samme politik, som Danmark førte over for Tyskland i 30'erne."
Han vurderer, at det på generalforsamlingen ikke lykkedes Rasmussen at opnå en aftale om, at de amerikanske baser i Grønland skulle betjenes af dansk personale.
"Amerikanerne ønsker at bevare rettighederne til at benytte lufthavnene og baserne i Grønland og især i Thule til at fortsætte deres forskningsvirksomhed i Arktis."
Nørlund beskriver Rasmussen som en svag, kompromissøgende udenrigsminister, der ikke har sin egen udenrigspolitik.
"Rasmussen forstår, at Sovjetunionen i dag indtager en meget stærk international position, og at man ikke kan ignorere den; derfor foretager han ikke et eneste skridt, der ville kunne vække mistanke fra Sovjetunionens side, og omvendt benytter han enhver lejlighed til at gøre en smuk gestus over for russerne. Men jeg er overbevist om, at han ved løsningen af alvorlige og for Danmark livsvigtige spørgsmål vil orientere sig mod Vest."
