Læsetid: 2 min.

USA vil vedtage ny energipolitik

Aktierne på Vestas vindmøller og Novozymes enzymer steg, da USA's kongres omsider nåede til enighed om en energiplan
28. juli 2005

En ny energipolitik var det første lovkompleks, præsident Bush lagde frem for Kongressen i Washington, da han første gang tiltrådte som præsident for seks år siden. Hidtil er det faldet på modstand, både mod udgifterne og indgrebene i miljøet, herunder olieboring i de sårbare områder i Alaska.

Nu ser det ud til, at Kongressen gør sig færdig med et forslag, før den på fredag går på fem ugers sommerferie.

For at nå til enighed har den blandt andet droppet olieboringerne i Alaska og forslag om loft over drivhusudslip fra kraftværker og fabrikker, skærpede krav til bilers udstødning og de mest kostbare tilskudsordninger.

En overgang var der optræk til flertal i Senatet for at begrænse drivhusudlippet med kvoter, sådan som flere af de amerikanske stater planlægger. Men efter pres fra Det Hvide Hus blev Senats-forslaget skrinlagt. Den nye lov baner vej for meget store tilskud til traditionelle kulkraftværker, atomkraft, olieselskaber og bilfabrikker. Men den rummer også en lang række lovregler, garantier og støtteordninger, som skal fremme brugen af naturgas, energibesparelser og vedvarende energikilder.

Den gennemgående idé er at bane vej for en større og mere stabil energiforsyning, som på længere sigt kan formindske USA's afhængighed af olie udefra - uden at udslip fra energisektoren vokser tilsvarende.

Danske aktier steg

I lovpakken er der også støtteordninger til vindmøller og mere brug af sprit i benzintanken. Det fik i går aktierne i verdens største vindmølleproducent, danske Vestas, til at stige. Det samme gjorde aktierne i Novozymes, som i konkurrence med det Danisco-ejede Genencore har udviklet enzymer, der kan nedbryde planterester (f.eks. majsplanter) til bestanddele, man direkte kan lave sprit af. Med brug af Novozymes enzymer kan man lave brændstof til biler ud af majsplanter, halm og andre planterester for næsten den samme pris som man laver benzin af råolie.

Gavebod

Kritikerne af den nye energilovgivning kritiserer, at den giver milliarder af tilskud til energiselskaber, der i forvejen tjener styrtende med penge på de høje oliepriser og en voksende efterspørgsel efter strøm.

"Det er én stor gavebod. Loven vender bunden i vejret på de amerikanske borgere og skatteydere, så pengene rasler ud af deres lommer. Den er en historisk fiasko," siger demokraten Edward J. Markey til Washington Post.

Loven sætter nye standarder for energiforbruget i køleskabe og aircondition-anlæg. Men kravet til biler kommer ikke op på europæisk eller japansk niveau. Til gengæld er der løfte om fortsat støtte til køb af de såkaldte hybridbiler, der skiftevis kører på el og benzin og derved kommer længere frem pr. liter benzin. Der er også støtte til den fortsatte udvikling af brintteknologi og andre effektiviseringer af energianvendelsen. Og til solceller, geotermisk energi og vindkraft.

Sommertiden i USA udvides med fire uger for at spare på strømmen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her