Husene står på gyngende grund. Milliarder skal investeres i nye veje, landingsbaner og rørledninger. Men værst: Når den dybfrosne tundra tør op, bliver der frigivet metan. Metan virker 20 gange stærkere end CO2 som drivhusgas.
I dag er der bundet mange hundrede milliarder kubikmeter metan i den permanent frosne jordbund i Sibirien, Alaska, Canada og Grønland. Nu frygter forskerne, at vendepunktet er nået. Hvis tundraen tør og metanen slipper fri, vil det hastigt fortstærke den globale opvarmning. Det er en af de selvforstærkende feedback-mekanismer, klimaforskerne har advaret om. Den bundne metan i arktis stammer fra alle årene siden sidste istid.
Økologien er i skred
I sidste uge kom forskerne Sergei Kirpotin fra Tomsk Universitet og Judith Marquand fra Oxford Universitet hjem fra en rejse i det nordvestlige Sibirien. For første gang siden slutningen af sidste istid for 11.000 år siden, er permafrosten ved at smelte i et område på størrelse med Tyskland og Frankrig tilsammen, rapporterede de til det britiske videnskabsmagasin New Scientist. Området dækkes af store smeltevandssøer.
"Det er et økologisk skred, der sandsynligvis er umuligt at standse. Det har utvivlsomt forbindelse med den globale opvarmning," siger Sergei Kirpotin. Hele den nordvestlige del af Sibirien er begyndt at smelte, og "det er altsammen sket indenfor de seneste tre-fire år," tilføjer han.
Temperaturen i området er steget cirka tre grader de sidste 40 år, og det er mere end noget andet sted på jorden.
Kan ikke standses
Tre faktorer virker sammen: For det første de almindelige lokale udsving, den såkaldte arktiske occilation. For det andet den menneskeskabte drivhuseffekt. Og for det trejde den lokale forstærkning af drivhuseffekten, som hænger sammen med, at mørke områder af jord og åbent hav suger mere varme til sig end områder, der før var dækket af is og sne en større del af året. De hvide overflader kastede solens stråler tilbage.
"Når først permafrosten er væk, kan man ikke lave den igen," påpeger klimaforskeren David Viner, East Anglia Universitet i den britiske avis The Guardian.
"Der findes ingen bremse, vi kan bruge. Den udløsende faktor er menneskelig akvititet, og fænomenet vil hæve temperaturerne mere end vores udslip gør."
Al den frosne metan vil ikke sive ud på én gang, men selv om den siver langsomt i løbet af de næste 100 år, vil det fordoble det global udslip af denne drivhusgas og føre til en forøgelse af den globale opvarmning på mellem 10 og 25 procent, har klimatologen Stephen Sitch ved det britiske meterorologiske instituts klimaafdeling Hadley Center beregnet.
Grunden skrider
I Alaska er varmen også skruet op. For tredje år i træk er der sommer-hedebølge med temperaturer på langt over 20 grader. Gletcherne trækker sig tilbage og skovene bryder i brand, mere end de plejer.
"Vores permafrost er stadig stabil, skønt den er meget, meget varm," siger geofysikeren Vladimir Romanovsky på Alaskas Fairbanks Universitet til avisen The Independent. "Men så snart den begynder at tø, vil vi vide, at klimaet er det varmeste, vi har haft i 100.000 år," tilføjer han.
Permafrosten er et stabilt grundlag for planter, men også for veje, lufthavne og rørledninger. Både i Alaska og andre dele af Arktis er der et voksende antal af jordfaldshuller - og stigende problemer med huse, der revner og bryder sammen, når fundamentet skrider. Store udgifter forudses af de lokale regeringer hele vejen rundt om Nordpolen. I Grønland skal landingsbanen i den største lufthavn, Kangerlussuaq, repareres for 120 millioner kr.
