Læsetid: 2 min.

Drømme i sandsten

Han tegnede en række af Københavns mest berømte bygningsværker. Siden forsvandt han nærmest sporløst. Ny dokumentarfilm fortæller historien om Nicolai Eigtved
12. august 2005

I 1997 lavede instruktøren Nils Vest dokumentarfilmen Himmelstigen, et interessant portræt af en af 1700-tallets danske hofbygmestre, barokarkitekten Lauritz de Thurah. Anledningen var restaureringen af det snoede tårn på Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, men filmens motor var det betændte forhold mellem Lauritz de Thurah og hans kollega og rival Nicolai Eigtved.

Nu har Vest vendt perspektivet 180 grader rundt og fortæller i en lige så gedigen og underholdende film om forholdet, og perioden i det hele taget, set fra Eigtveds vinkel.

Historien om Nicolai Eigtved (1701-54) er så eventyrlig, at den omtrent kunne være skrevet af H.C. Andersen. Som søn af en sjællandsk fæstebonde bliver Eigtved som stor knægt via en venligt indstillet lokal herremand sendt ind til hovedstaden, hvor han hyres som gartnersvend i Frederiksberg Slotshave. Herfra sætter han ud på en 12 år lang Europarejse, hvor han - fortrinsvis i Sachsen og Polen - fatter interesse for den nye arkitektoniske stil: rokokoen.

Det er på denne rejse, Eigtved stifter bekendtskab med sandsten som byggemateriale. Ligesom han indgående studerer dekorative og indretningsmæssige detaljer i tidens ypperste byggekunst, en viden, der skal komme til at sætte tydeligt præg på mange danske herregårde, slotte og overklasseboliger. Et to-årigt studieophold i Italien sætter kronen på udlandserfaringerne, og kort efter Eigtveds hjemkomst til København i 1735 udnævnes han til hofbygmester.

Gåden Eigtved

Netop i den periode er det nye kongeslot, Christiansborg, under opførelse, og i de afsluttende etaper fortrænger den unge Eigtved ikke alene den siddende chefarkitekt Häusser, han overtager også ansvaret for de kongelige bygninger i København fra Lauritz de Thurah. Herfra går det stærkt. Trods sin relativt korte levetid fører Eigtved pennen på en lang række af de bygningsværker, der præger København i dag: Marmorbroen ved Christiansborg, Christianskirken, Eigtveds Pakhus, Kunstindustrimuseet, Nationalmuseet, etc. Hertil kommer, at han bliver direktør for Kunstakademiet samt ansvarlig for Danmarks hidtil største arkitektopgave: Frederiksstaden, en helt ny bydel i hovedstaden, inklusive de fire palæer, der udgør Amalienborg.

Kan Eigtveds levnedsforløb ved en overordnet betragtning fremstå som eventyrligt, er det til gengæld fyldt med gåder og hvide pletter i detaljen. Kun ganske få skriftlige dokumenter fra Eigtveds egen hånd er bevaret, troværdige vidnesbyrd om hans person er det sparsomt med, og end ikke et portræt findes der.

Bredere perspektiv

Nils Vest løser opgaven ved at nærlæse de dokumenter, der trods alt findes. Dernæst søger han spor og hints i malerier fra perioden, studerer skitser og tegninger, lader en grafolog undersøge Eigtveds håndskrift, opsøger mulige efterkommere samt konsulterer kunsthistorikere, konservatorer og arkitekter. Endelig går han på opdagelse i den arkitektur, der er bevaret, hvilket - i kraft af Erik Norskers omhyggelige fotografering - gør filmen til en betagende visuel oplevelse.

Som Himmelstigen er Arkitekten der blev væk en i positiv forstand traditionel dokumentarfilm båret af instruktørens engagerede fortælleglæde og hvilende på et forbilledligt researcharbejde. Og så er det en film, der i højere grad end forgængeren breder perspektivet ud og indvier den interesserede, ikke alene i historien om gåden Eigtved og om overgangsfasen i europæisk arkitekturhistorie mellem barok og rokoko, men også om magtforhold i 1700-tallets Danmark, en periode der på væsentlige måder har formet de smukkeste områder i nutidens København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her