Læsetid: 1 min.

FOLK

29. august 2005

Mary

Kronprinsessen besøger i dag Frivillighuset, hvor hun skal se indvandrere få lektiehjælp. Jamen alt det hun da får lov til.

Fupmagere

I dag i Københavns Byret står tre personer tiltalt for svindel med obligationer for 400 mio. kr. Hvem lægger sag an mod Nordea? De har lige fremlagt et halvårsregnskab med et overskud på 1.200 mio. euro, og de bliver ved med at opkræve absurde gebyrer.

Ministre

Ritzau: "Nordisk Ministerråd holder ministermøde om transport i dag og i morgen." Det er typisk for sådan nogle ministre - de tænker aldrig langsigtet. Hvad med i overmorgen? Er vi da igen overladt til DSB og Kø(ge)motorvejen?

Kondiløbere

Den årlige DHL-stafet finder sted i Fælledparken i denne uge, og mere end 50.000 ventes at deltage. Konceptet er enkelt: Betal 100 kroner per person for en pakke Pandrup Brød samt retten til at løbe fem kilometer. Det kunne selv Nordea ikke have skruet bedre sammen.

Fodboldspillere

I dag udnævnes årets 'Golden foot award'. En pris til verdens bedste fodboldspiller. Det er folket, der bestemmer, så mon ikke det bliver den tidligere AaB-komet Calle Facius, der får æren samt lov til at plante sit fodaftryk ved siden af de øvrige vinderes?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her