Læsetid: 1 min.

Folk

19. august 2005

Weary, Mary

Puha, et liv i slid med slæb: Kronprinsesse Mary åbner i formiddag en Kgl. blomsterudstilling i Frederiksborg Slotspark i Hillerød. Fotomuligheder garanteres.

Blændende, Bendt

En imponerende række af Folketingets mentalt overfrankerede medlemmer samles i dag, når de konservative holder sommergruppemøde. Partiejer Bendt Bendtsen har med vanlig sans for detaljen henlagt mødet til kursusejendommen Rolighed i Nordsjælland.

Skudt forbi, Søren

Forsvarsminister Søren Gade (V) returnerer i dag til fædrelandet efter et fire dages inspektionsbesøg hos de danske styrker i Afghanistan. Spændende bliver det ikke mindst at høre, om ministeren denne gang huskede at glemme pistolen.

Banalt, Barfoed

Giv ungerne en tallerken plastic med mælk og sukker til morgenmad! Efter offentlig omtale af seks skadelige stoffer i det legetøj, Kellogg's har proppet i cornflakespakkerne, kræver Miljøstyrelsen nu fakta om legetøjets præcise indhold, oplyser fødevareministeren.

Jydepelse

Til sidst et par ord om et velafprøvet koncept, ikke mindst i bilbranchen, der med succes nu er overført til finere stangtøj: En forretning i Aulum sælger via jydepelse.dk brugte luksuspelse til kvinder. Hårrejsende gaveidé for dem, der ikke har nok i en ræv bag øret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her