Det ligner et skidt forsøg på politisk karaktermord.
Søvndals begravelsesforretning.
Hvis den samfundsinteresserede borger søger efter "Søvndal" på internettet, så dukker der en ussel hjemmeside op med adressen www.soevndal.dk.
Helt sikkert én af den slags personlige hjemmesider, som Folketingets partiledere har fået udviklet, ville borgeren måske troskyldigt tænke, og klikke sig ind på siden.
Den fornærmende kedelige side indeholder ikke meget mere end logo, titel og så det triste "Siden er under udvikling".
"Det er godt nok gået ned ad bakke for SF, når formanden så åbent toner rent flag, og kalder det hele for en begravelsesforretning," vil være den sidste tanke, der strejfer den interesserede, inden hun klikker videre.
Hvis hun da ikke har nået at opdage, at hjemmesiden tilhører Frits Søvndal, der har en begravelsesforretning i Slagelse.
Nå - og så slemt står det faktisk heller ikke til i SF. Trods nærmest ubrudt tilbagegang ved de sidste 20 års valg.
En ny epoke kan være begyndt torsdag den 28. april klokken 18.08, hvor Villy Søvndals mobiltelefon ringer i Snapstinget, Folketingets restaurant.
'Du er nu valgt som ny formand for folkesocialisterne,' lyder beskeden.
Rød ramasjang
Som det ofte går med SF's pressemøder, så går det galt. Således også for den nyvalgte partiformand Søvndal, der efter at have forladt Snapstinget skal besvare spørgsmål fra de ventende journalister. Søvndal, der ellers ikke er meget for den tv-dikterede virkelighed, står og tripper for at komme live i nyhedsudsendelserne, mens de øvrige partifolk og presse utålmodigt venter. Til sidst afbrydes mødet i almindelig tumult og uorden.
Men hvordan er det gået Villy Søvndal siden den dag - har han gjort det, han lovede?
Det søde først: Søvndal lovede "flere skarpe kanter", da han i ugerne op til den 28. april førte intern valgkamp mod kandidaterne Pia Olsen og Meta Fuglsang.
Og det er uomgængeligt, at Søvndal har leveret skarphed. For den brede befolkning mest tydeligt ved den lille gimmick under George W. Bushs besøg i Danmark i juni. Her tøffede Søvndal skælmsk omkring med et lille papir i inderlommen - en kort lektion om USA's fortrædeligheder, som skulle afleveres til præsident Bush under middagen.
Også i det mere seriøse politiske arbejde har Søvndal faktisk leveret varen: Ved Folketingets afsluttende debat var det Søvndal, der tog teten for venstrefløjen. Helle Thorning-Schmidt var knap nok på talerstolen.
Søvndals facon er markant anderledes end forgængeren Holger K. Nielsens: Søvndal er polemisk, bruger ironi og har lettere til et lille smil under de bidende angreb.
Problemet med altid at kritisere er ligetil: "Der er altså én Enhedsliste i forvejen," sagde partifællen Villy Dyhr i Weekend-avisen, da han smækkede med døren og forlod partiet.
Gold kritik, utopiske forslag, enøjet kritik af alt amerikansk og surmuleri over nye og moderne tider, tilbydes allerede på den partipolitiske varehylde af Enhedslisten.
Så hvor er den store fortælling om, hvad SF vil? Ja, ifølge Søvndals eget program på partiets hjemmeside, så er de store planers tid forbi. De skal "nedtones" til fordel for aktuelle påfund. Ikke kun pressemødet giver Søvndal en svær start som partiformand. Partiets økonomi er, sagt kort, elendig.
SF har ikke den store støtte fra erhvervslivet og er meget afhængig af partistøtten og den partiskat, som folketingsmedlemmer afleverer til partiet. Her har tilbagegangen siden 1987-valget, fra 27 til i dag 11 mandater, sat sig tydelige spor. Samtidig valgte partiet at satse betydeligt ved sidste valg i håb om fremgang - og tabte. Det udløste en fyringsrunde blandt partiets medarbejdere.
På grund af den økonomiske smalhals skurrer det i mange partimedlemmers øren, at Søvndal udpeger sin tro væbner, Jakob Nørhøj, til ny næstformand. Og tre-dobler antallet af dage, hvor SF løskøber næstformanden til partiarbejde.
For mange på partiets kritiske højrefløj begynder tanker om nepotisme at melde sig.
Mere vigtigt ved udpegningen af den nye næstformand er, at Søvndal åbenlyst svigter sit løfte fra valgkampen om at samle partiet.
Nørhøj repræsenterer den stærkt EU-kritiske fløj, hovedsagelig fra partiets ungdomsafdeling, men også klart repræsenteret ved Pernille Frahm - Søvndals samlever. Partiets meget EU-positive, miljøfokuserede højrefløj har i dag ingen folk i partiets øverste ledelse. En bred gruppe af SF's medlemmer er potentielt hjemløse.
Fornyeren Eigil
Et andet af Søvndals valgløfter, som han gentager i Radioavisen, da han bliver valgt, er, at han vil sikre "den helt nødvendige fornyelse af partiet".
Han inviterer partiets shooting stars til møde den 4. maj på Christiansborg. Der er chokolade, frugt, kaffe og vand på bordene, da en stribe af de unge lovende emner møder partiformanden.
Men skuffelsen over mødet er blandt flere af de unge tyk nok til at skære i skiver. Der er intet konkret, ingen handlingsplan, der sikrer fornyelsen.
Søvndal taler om, at det er vigtigt, at de nuværende folketingsmedlemmer tager lidt orlov, så de unge suppleanter kan komme til. Og at der organisatorisk skal skabes plads til, at de unge kan præsentere politiske udspil.
Derefter tager den 31-årige Morten Homann orlov fra Folketinget for at passe barn. Ind suser en omvendt fornyelse i form af den 52-årige Eigil Andersen fra Hasle ved Århus.
Til trods for den manglende fornyelse er det nok forkert at konkludere, at Villy Søvndal ikke ønsker fornyelse. I Søvndals plan for SF's interne struktur er der skitseret flere måder, hvorpå den noget støvede partiorganisation kan gøres attraktiv for nye, yngre kræfter.
Det er bare lettere sagt end gjort, specielt når de aldrende SF-politikere ønsker fornyelse alle andre steder end lige dér, hvor de selv sidder.
Tæskeholdet
"På mange måder er kønssammensætningen meget skæv," skriver Søvndal i sit program fra den 22. maj i år.
Ligestillingen skal have topprioritet for SF under Søvndal. Det har den sådan set skulle mange gange tidligere i SF, og hver gang er det gået lidt mere skævt, så SF i dag er det parti i Folketinget med laveste kvinde-andel.
Umiddelbart udmønter Søvndals valgløfte om ligestilling sig i, at den kvindelige næstformand Trine Bendix udskiftes med en mand.
Den aktive ligestillingspolitik begrænser sig til et såkaldt feministisk 'tæskehold' af yngre folk - og det var allerede etableret, før Søvndal blev valgt.
Alt er dog ikke lutter ulykke for Søvndal på dette punkt. For hvis han blot lader tiden gå, så kan næste valg føre til en ret massiv bølge af nye yngre kvinder valgt i Folketinget for SF. Den besejrede modkandidat Pia Olsen er så godt som sikker på at komme ind. Også Ida Auken, Charlotte Gerhauge, Ninna Thomsen og Karen Touborg er yngre kvinder, der kan komme i Folketinget. Forudsat at Villy Søvndal holder et andet valgløfte - nemlig at skaffe fremgang.
Og på det punkt ser den nye partiformand ud til at gøre Søvndals begravelsesforretning til en absolut misvisende hjemmeside. Der er en mindre fremgang at spore - typisk et par mandater - i flere meningsmålinger.
Desværre er det heller ikke lutter gode nyheder for Søvndal. For de yngre kvinder, som kan blive valgt, er ganske uenige i hans linje. Det kan betyde, at partiformanden kommer i mindretal i sin gruppe i Folketinget og bliver jaget vildt.
Men så kan hjemmesiden da alligevel bruges.
