Hvis flertallet fik lov at bestemme ville det være forbudt at udtrykke sympati for terrorister eller terrorgrupper i Danmark. Det fremgår af en ny Gallup-undersøgelse, der viser, at seks ud af ti danskere ønsker 'terrorloven' strammet, og Dansk Folkeparti (DF) vil gerne diskutere, hvordan borgernes ønske kan opfyldes. "Vi har flere eksempler på personer her i landet, som gør det, borgerne i Gallup-undersøgelsen fordømmer - nemlig opfordrer til terror. Alligevel har politiet ikke ment, at lovgivningen var stærk nok til at rejse en sag mod dem," siger retsordfører Peter Skaarup, der også er formand for Folketingets retsudvalg.
Han ser med interesse på den engelske indenrigsminister Charles Clarkes forslag om etablering af en global database over ekstremistiske personer, der er fortalere for terror, og mener Danmark skal forsøge at tage ved lære af lande som Holland, Tyskland, Frankrig og Italien, hvor man undersøger mulighederne for at udvise f.eks. imamer, der opildner til terror.
Vi skal diskutere
Men en straming af lovgivningen er ikke løsningen, mener Socialdemokratiets retsordfører Morten Bødskov: "Vi mener ikke, at der er behov for at gå videre end de gældende bestemmelser i terrorlovgivningen, hvor der allerede er mulighed for at skride ind over for ekstreme udtalelser." Han mener, terror skal diskuteres åbent: "Det er meget vigtigt, at debatten foregår åbent, når man opererer med fanatikere. Vi er nødt til at tage diskussionen, så uhyrlighederne kan komme frem, og de kan blive konfronteret. Ellers risikerer vi bare, at miljøerne bliver endnu mere lukkede, og PET får sværere ved at lokalisere de potentielt farlige," siger Morten Bødskov.
Politistat
Også Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, er afvisende i forhold til at reagere på Gallup-undersøgelsens resultater med mere lovgivning. Hun mener, man i sin iver efter at sætte ind mod terror, skal være påpasselig med ikke at sætte dyrebare rettigheder på spil:
"Det er fristende for politikere, der gerne vil vise handlekraft, at man kræver stramninger. Men terror kan ikke i sig selv legitimere, at vi får en politistat," siger Birthe Rønn Hornbech.
Den samme opfattelse har juraprofessor og tidligere socialdemokratisk justitsminister Ole Espersen: "Det er trygheden, der optager folk mest. Men hvis almindelige danskere ender med gang på gang at få indskrænket deres frihed ved eksempelvis at blive overvåget, så ender de selv med at sidde i en utryg situation," siger Ole Espersen. Morten Bødskov medgiver, at det er vanskeligt dilemma at vurdere, om Politiets Efterretningstjenestes (PET) arbejde overordnet set ville blive lettere med skærpede regler: "På den ene side er det jo forståeligt, at det er utilfredsstillende for PET, at der er sager, hvor de ikke føler, de kan skride til handling over for mennesker, der overskrider grænserne, men vi har jo netop defineret det acceptable niveau i forbindelse med terrorloven, og hidtil har man ikke funder grundlag for at dømme nogen efter den. Jeg tror i sidste ende, det er vigtigere, at vi kan konfrontere ekstreme ytringer i fuld offentlighed, for ellers risikerer vi jo også at kriminalisere debatten i sig selv," siger Morten Bødskov. Information ville gerne have haft PET's vurdering af, om en yderligere kriminalisering af udtalelser til støtte for terror eller terrorgrupper ville lette PET's anti-terror arbejde i Danmark, men PET ønskede ikke at medvirke.
