Mens krigen mod terrorisme intensiveres i Østafrika og andre steder i verden, så peger terrorforskere på, at ekstremister måske søger til Vestafrika. Her er efterforskningen af terrorisme endnu ikke optrappet.
I Østafrika er terrornetværket bedre udviklet end det er i vest, forklarer Princeton N. Lyman, leder af studier i afrikansk politik hos Council on Foreign Affairs i Wahington DC.
Langs Afrikas østkyst har situationen været den samme gennem de seneste fem år, hvor forskellige terrorceller opererer i landene langs kysten. Et eksempel på dette er arresteringen af en af de mistænkte bagmænd ved London-bombningerne 21. juli i Zambia. Terroristers muligheder for at bevæge sig ubesværet ned langs østkysten er gode.
"Der er et lille men tydeligt netværk af folk, ideer og våben, der rejser hele vejen fra Somalia ved Afrikas horn ned langs kysten til hele vejen til Sydafrika," siger Lyman. Han advarer om, at man ikke skal stirre sig blind på landene i øst.
"Når man taler om terror i Afrika, skal man også kigge mod vest, hvor der bor mange muslimer i lande, hvor den økonomiske situation ikke er særlig opløftende. Det avler frustration og behov for at lave et opgør," siger Lyman, der er ph.d. i statskundskab fra Harvard.
Terrornetværket i Vestafrika er endnu ikke så veludviklet som i øst, men her er tale om uudnyttet 'potentiale'.
Svage demokratier
"Antallet af afrikanske terrorister vokser hver dag, men kun marginalt indtil videre, og folk bliver rekrutteret som individer ikke som grupper. Der er ikke tradition for selvmordsbombning blandt afrikanske terrorister, så det vil være en overraskelse at se afrikanere springe på den form for terrorisme. De bliver rekrutteret til andre formål," siger Lyman.
Potentialet i Nigeria
I stedet for kun at fokusere på at lukke allerede eksisterende al-Qaeda-celler, så må det internationale samfund også fokusere på kontinentets problemer med dårlig økonomi, etniske, skrøbelige regeringer, svage demokratier samt overtrædelse af menneskerettigheder, som alle er medvirkende faktorer til, at terrorismen trives, mener Lyman.
Lyman peger på, at i et land som Nigeria med over 67 millioner muslimer, som er ulykkelige og lider af store økonomiske problemer, er potentialet for rekruttering af terrorister blevet større.
"Man kan heller ikke forvente andet end modstand fra nogle af de mange muslimer, fordi regeringen eksporterer olie til USA," mener Lyman.
Af de vestafrikanske lande ser han klart, den største fare for rekruttering af al-Qaeda-folk kommer til at ske i Nigeria. Landet dukker jævnligt op i forskellige al-Qaeda-dokumenter som mål for terror, fordi de eksporterer olie til USA, forklarer Magnus Ranstorp, vicedirektør for Centre for the Study of Terrorism and Political Violence fra University of St. Andrews i Skotland.
"Nigeria er blevet truet af terror af bin Ladens trofaste højrehånd Ayman al-Zawahiri på grund af olieeksport til USA," siger han. Men også de fattige lande syd for Algeriet er udsat for al-Qaedas forsøg på at rekruttere folk.
"Den al-Qaeda-relaterede gruppe GSPC fra Algeriet bevæger sig gennem ørkenen ind i de forskellige omkringliggende lande som Mali, Niger, Mauretanien, og rekrutterer folk," forklarer Princeton N. Lyman.
Selv om rekrutteringen foregår i mindre omfang udgør de nye terrorister en trussel.
"Et terrornetværk kræver ikke hundrede- eller tusindvis af medlemmer for at være effektivt. Det tager reelt kun 10 mennesker at organisere et bombeangreb via et fly på et hotel eller en ambassade," siger Matt Bryden, Afrika-analytiker hos tænketanken International Crisis Group.
"I Somalia kender vi kun til omtrent 10 medlemmer af det internationale al-Qaeda netværk. Det, vi har set fra Somalia, er, at der er en reel terrortrussel derfra, men at den trussel kan komme fra en lille gruppe på under 50 mennesker," siger Bryden, der er specialist i landene omkring det afrikanske horn.
Det, der er mere vigtigt, er, at truslen nu kommer indefra, forklarer Bryden. Al-Qaeda dannedes i begyndelsen af 90'erne i Afrikas horn. Da Osama bin Laden boede i Sudans hovedstad Khartoum, begyndte de at planlægge angreb på amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998. På daværende tidspunkt var det terrorister fra Mellemøsten, Syd- og Centralasien. I dag er al-Qaeda netværket folk fra Kenya, Tanzania, Comorerne og en ny celle i Somalia.
"Al-Qaeda har gennem de seneste 10 år udvilket sig fra at være en trussel ude fra det afrikanske kontinent til at være en trussel indefra. Når det først begynder at udvikle sig indefra, er det sværere at kæmpe mod, end hvis det er terrorister, der kommer udefra," siger Bryden.
Styrk regeringerne
Bryden peger på, at man skal tage de pågældende landes problemer med regeringsledelse meget alvorligt, hvis man vil forhindre den videre udvikling af terror på det afrikanske kontinent.
"At kæmpe mod terrorisme handler om at regeringerne i de pågældende lande har overskud og overblik til det og først og fremmest at regeringsledelsen fungerer. Der er ingen idé i at have en førsteklasses-efterretningstjeneste, hvis politiet ikke fungerer, hvis du ikke har et ordentligt personregister, hvis told- og immigrationssystemet er fyldt med huller og korruption" siger Bryden.
Han mener, at det internationale samfund har en opgave i at styrke de pågældende regeringer. Men at det også drejer sig om at forstå de islamiske samfund.
Der ligger en stor udfordring for det internationale samfund at definere, hvem der er de onde, forklarer Lyman. Han mener, at statskuppet i Mauretanien i torsdags indikerer denne vanskelighed.
"Den tidligere mauretanske regering havde erklæret sig som modstander af al form for terrorisme og smidt terrorister i fængsel. Men grænsen mellem terrorister og opposition var rimelig mudret og flere medlemmer af oppositionen var endt bag tremmer. Når man støtter regeringer i at kæmpe mod terrorisme, skal man passe på, hvem man støtter og på hvilke vilkår," advarer Lyman.
Bush-administrationen har erkendt at "fattigdom, svage nationale institutioner og korruption kan gøre svage stater sårbare over for terrornetværk," skrev de som en del af deres strategi for den nationale sikkerhed tilbage i 2002. Bush-administrationen bruger i øjeblikket 100 millioner dollar på at bekæmpe terroren i Vestafrika ved blandt andet at træne militæret i forskellige lande som Mali og Niger, forklarer Lyman.
