Læsetid: 1 min.

Folk

29. september 2005

Kvindfolk 1

Endelig! Efter 12 års stilhed udgiver den flamboyante muse Kate Bush nyt album i november. Det er tilladt at drømme om kærlighedskøtere og stormfulde højder.

Kvindfolk 2

I Nagpur i Indien tog 200 rasende kvinder konsekvensen af 10 års voldtægter uden politireaktion: Midt i retsbygningen angreb de gerningsmanden, stak grønsagsknive i ham i et kvarter og skar sluttelig hans penis af. Nu erklærer alle 200 sig skyldige.

Kvindfolk 3

Også herhjemme har voldtægtsmænd stjålet natten, og nu tager kvinderne den tilbage. SFU inviterer folk af alle køn med til demonstration kl. 20 fra Blågården på Nørrebro - med fakler og oplæg fra Feministisk Selvforsvar. De lover, at det bliver fredeligt...

Vinderfolk 1

I dag uddeles den 'alternative Nobelpris', The Right Livelihood Award. Nogle af de tidligere modtagere, som aktivister bøjer sig i støvet for, er Vandana Shiva, Walden Bello, Johan Galtung, Uri Avnery, Mordechai Vanunu og over dem alle: Astrid Lindgren.

Vinderfolk 2

Fundamentalist eller bare småkonservativ? John Roberts får næppe nogen Nobelpris (og dog - überkrigsmager Kissinger fik jo fredsprisen i '73). Til gengæld stemmer Senatet i USAham formentlig ind som højesteretspræsident i dag. Lidt har også ret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her