Læsetid: 1 min.

Folk

9. september 2005

Sven Göran Eriksson

Den svenske 'lover boy' er ilde ude efter Englands historisk forsmædelige 1-0 nederlag i Nordirland. Find en engelsk avis (anyone!) og der er karaktermord. Hilarious!

Feminister

Frem til den 11. september er der stiftelseskongres for det nye svenske politiske parti 'Feministisk Initiativ'. Log ind på www.feministiskinitiativ.se og bliv misundelig (måske) over diskussioner om diskrimination, seksualisering af kvindekroppen etc. Lycka till!

Buzz-folk

Dansk Eksportråd og organisationen Connect Denmark afholder i dag konference hos Udenrigsministeriet om højteknologiske virksomheders erfaringer med globalisering og kravene til dansk erhvervsliv i fremtidens konkurrence. Husk engelsk/dansk ordbog.

Australiere

En god nyhed kan ikke videreformidles for tidligt, så here goes: Frederiksborgmuseet åbner i april 2006 en udstilling med portrætter af kendte australiere... Ses kan bl.a. Nick Cave, Nicole Kidman, Mel Gibson, Dame Edna, og, selvfølgelig, Mary af Danmark.

Klaus Riskær Pedersen

Og når vi nu er ved det storladne, så tager retten i Faaborg i dag stilling til, om den tidligere finansfyrstes aflyste, episk anlagte, bryllup på Hvedholm Slot skal have konsekvenser. Slotsejerne vil have 70.000 kroner i erstatning. Kærlighed og kildevand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu