Læsetid: 1 min.

Folk

21. september 2005

Robbie Williams

Den britiske poptrold siger til engelsk radio, at han drømmer om UFO'er hver nat og forudser en UFO invasion snart. Hans nye hit 'Trippin' får helt ny mening.

Udlandsdanskere

Tjek www.hjemve.dk. Her kan du købe alt fra rugbrød og syltede agurker til 'Hundeprutter' og musik med Kaj og Andrea. Skulle nogen længes efter Henrik Qvortrups skaldede isse, kan det seneste nummer af 'Se og Hør' også erhverves.

Møn-fans

Pak teltet og smør jydekrogen. Camping Møns Klint er netop blevet nomineret til Årets Bedste Campingplads af Hollands største campingorganisation. Campingpladsen, der byder på både 'individuel ro' og familieaktiviteter, har åbent til 31. oktober.

Fart-fetichister

Vi har klippekortet, tyskerne har en Cannonball Task Force. Den særlige politistyrke skal fange bil-ejere, der over internettet arrangerer racerløb á la Cannonball Run (Ud at køre med de skøre) på de tyske autobahner.

Flemming Hansen

På et spørgsmål om Banedanmark svarede ministeren for nylig en journalist med et vredt "Har jeg ikke svaret på dit spørgsmål? Jeg synes faktisk, jeg har svaret!" Gad vide, om der lyder mere myge toner, når han i dag igen skal forklare sig i sagen i Finansudvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her