Når Helle Thorning-Schmidt idag holder sin store tale til Socialdemokratiets kongres i Ålborg kongrescenter, er det hendes livs prøve. Socialdemokratiet hænger stadig under 25 procent af stemmerne i den danske opinion. Det vælgermirakel, som socialdemokraterne i foråret håbede skulle indfinde sig efter formandsvalget af Helle Thorning-Schmidt, er udeblevet. Det danske socialdemokrati er dog ikke alene. I Tyskland og Frankrig kæmper søsterpartierne om at genvinde fodfæstet igen efter lang tids krise. Som i Danmark er de under hårdt pres fra populistiske protestpartier, der jagter socialdemokratiske kernevælgere.
"Populismen stikker ikke bare hovedet frem i Tyskland, Frankrig og Danmark. Det sker i hele Europa. De populistiske partier spiller på frygten for globaliseringen," siger Poul Nyrup Rasmussen, der er formand for de europæiske socialdemokratier.
Tysk-fransk krise
Ved det tyske valg den 18. september ser den socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröeder (SPD), ud til at miste regeringsmagten til den konservative kandidat, Angela Merkel. Selv om Schröeder efter sin tv-duel med Merkel har fået en lille fremgang til 32 procent, står de borgerlige stadig til et flertal. SPD er klemt. Det nye populistiske venstrefløjsparti under ledelse af den fhv. socialdemokrat, Oskar Lafontaine, er stormet frem i meningsmålingerne til godt 10 procent. Selv om SPD i foråret langede ud mod 'kapitalister', der udbytter mennesker og natur, har SPD ikke stoppet proteststrømmen til venstre.
Også i Frankrig har Socialistpartiet svært ved at formulere et projekt, der kan samle. Flere taler nu åbent om risikoen for en partisplittelse. Poul Nyrup erkender, at situationen er kritisk:
"De franske socialister har været præget af spændinger siden sidste præsidentvalg. I dag er partiet splittet mellem folk som Laurent Fabius, der anbefalede et nej til EU's forfatningstraktat, og mere europæisk orienterede politikere som formanden Francois Hollande. De franske socialister skal inden næste kongres enes om et svar på fornyelsen," siger Nyrup.
På et sommermøde fornylig holdt Hollande en tale, der antydede, at socialisterne måske vil satse på en let venstredrejning. I ord. For at berolige de skeptiske nej-sigere - anført af Fabius. Det er en opskrift, som socialdemokrater fra Spanien til Norge har satset på med skiftende held. Hollande fik lange klapsalver for sin tale, hvor han hele 10 gange angreb liberalismens 'dæmoner' og sagde, at der er tale om en 'planetarisk konfrontation mellem liberalismen og progresismen'.
Reformpisk
Poul Nyrup fastholder, at socialisterne er pisket til at gennemføre reformer: "Frankrig har verdens bedste beskyttelse på arbejdsmarkedet, men træk af den socialdemokratiske model skal reformeres," fastslår han.
Frankrig såvel som nabolandet Tyskland er ifølge ham "kommet for sent i gang med at formulere en offensiv reformstrategi" i forhold til globaliseringens udfordringer.
Netop på det punkt har de franske og tyske sosser måske i virkeligheden mere at lære af Danmark end omvendt. Det mener professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen:
"Det tyske velfærdssamfund og den tyske økonomi har behov for en række reformer, men Schröeder er kørt fast. De socialdemokratiske regeringer i Danmark satte gang i økonomien, og de lavede velfærdsreformer. Og under tidligere danske regeringer blev der gennemført en pensionsreform," siger han. Goul advarer mod at generalisere fra land til land. Vilkårene er altid forskellige.
"I Frankrig, der er en lukket økonomi, ses globaliseringen som en trussel. Men i Danmark, der altid har været en åben økonomi, er der måske enkeltpersoner og enkeltvirksomheder, der opfatter globaliseringen som en trussel, men på samfundsplan oplever de fleste globaliseringen positivt som en udfordring. Vi har helt andre erfaringer end franskmændene. Danmarks første store globaliseringsbevægelse var andelsbevægelsen."
Det offentliges styrke
"De mest åbne økonomier har også de største velfærdsstater. Der er en sammenhæng mellem velfærdsstatens størrelse og den økonomiske åbenhed," siger han.
Måske kan Socialdemokratiet kombinere en offensiv velfærdsstrategi med mere globalisering? Globaliseringen behøver ikke at føre til nedskæringer i staten. I Norge har formanden for Arbejderpartiet, den 46-årige Jens Stoltenberg, ført valgkamp på at bruge omkring 60 milliarder kroner fra statens oliefond til investeringer i mere velfærd, uddannelser og børnepasning. Stoltenberg er rykket til venstre og stiler efter at danne en rød-grøn regering med Sosialistisk Venstreparti efter valget på mandag. Som alternativ til den borgerlige blok, der vil bruge oliemilliarderne til nye skattelettelser. Men i de seneste meningsmålinger er de borgerlige partier - efter flere måneders dødvande - igen kommet i flertal. Mislykkes Stoltenbergs mål om at vinde magten kan det skabe ny krise i det store norske arbejderparti. Men det kan give Helle Thorning-Schmidt et argument imod de kræfter i Socialdemokratiet, der stadig drømmer om at relancere den sociale kamp i nye klæder.
Poul Nyrup Rasmussen synes ikke, at det er enten-eller:
"Jeg skal ikke skrive det danske socialdemokratis principprogram, for det er der andre til. Men den fælles dagsorden for de europæiske socialdemokratier er at forsvare den sociale tryghed gennem velfærdsreformer, der giver mennesker på arbejdsmarkedet bedre instrumenter til at påtage sig nye job i de permanente forandringer i globaliseringen. Nogle arbejdspladser forsvinder til den tredje verden, men der skal skabes nye job gennem investeringer i uddannelse og forskning. Og det offentlige bør blive bedre til at skabe nye vækstmarkeder, sådan som vi har gode erfaringer for i Danmark med f.eks. vindmølle- og medicinalindustrien."
Poul Nyrup Rasmussen mener, at der er lyspunkter for socialdemokraterne i Europa: "Det er ikke mit indtryk, at vi befinder os i en krise," understreger han.
"I Portugal har vi et stærkt parti og en fremsynet socialdemokratisk ledet regering. Det er det samme i Spanien. I Italien tyder alt på, at der ved næste valg kommer en centrum-venstre regering under ledelse af Romano Prodi, med støtte af socialisterne. I Grækenland har PASOK under George Papandreus ledelse renset ud i den gamle garde, gjort op med korruptionen og skabt et nyt momentum. I Holland har Wouter Bos forynget arbejderpartiet i stil og form, og formuleret en ny politik, der tager højde for hollændernes frygt for en for stor indvandring. Også i Storbritannien er Tony Blairs regering i en god periode."
Nogle analytikere mener Thorning-Schmidt bør tage ved lære af Blair. Men andre kigger til Holland. Det hollandske arbejderparti har overvundet den krise, som partiet blev kastet ud i efter det store valgnederlag i 2002. Under ledelse af den 42-årige Wouter Bos har partiet hurtigt genvundet sin gamle styrke som Hollands største parti. Efter en modernisering står det nu til omkring 33 procent i meningsmålingerne. Bos vil ikke tænke i gamle højre-venstre skel, men satser på et 'visionært, progressivt og konservativt' program. På indvandrerområdet har han gjort sig bemærket ved at arbejde for flere stramninger.
Poul Nyrup Rasmussen vil helst undgå at udpege et enkelt land som model for det danske socialdemokrati. Men han er enig i, at der som i Holland er brug for klare signaler i indvandrerpolitikken. Der skal ifølge Nyrup lægges "et menneskeligt pres på indvandrerne. Det gælder også om at finde den rigtige balance mellem en benhård politik mod illegal indvandring og et praktisk forsvar for frihedsrettighederne."
