Læsetid: 5 min.

Skal Mærsk have folkepension?

Debatten om finansloven blæser friske vinde ind over velfærdsstaten. Flere partier vil nu se på, om statens ydelser automatisk skal gå til alle
9. september 2005

Det er ikke ønskeligt, at vi alle blev malkeapparater på statens store legeme, thi vi malker til syvende og sidst os selv

Førende Venstre-politiker

Mads Gram, 1922

Egentlig er det et bizart dilemma, som ret ubemærket har sneget sig ind i årets finanslovsdebat.

For hvem havde forventet, at Enhedslisten ville stå som forsvarere af børnecheck og folkepension til Strandvejens velhavere, mens mere borgerlige røster så småt siger det modsatte?

Det drejer sig om de såkaldte universelle ydelser - børnecheck, pension, kontanthjælp for eksempel. Ydelser, som staten tilbyder alle borgere, der opfylder konkrete betingelser. Velfærdsstatens livsblod.

Efterlønnen er i dag det bedst kendte eksempel: Enhver borger, der opfylder de formelle krav, kan få efterløn fra det 60. år. I takt med, at velfærdsstaten kommer under pres, bliver spørgsmålet oftere stillet: Skal bankdirektøren med en millionformue kunne spille golf på samfundets regning. Eller sat på spidsen: Skal Danmarks rigeste mand, Mærsk Mc-Kinney Møller, modtage folkepension fra det offentlige?

Samtidig med et betydeligt nedslag i ejendomsværdiskatten - det får alle over 65 år i dag.

Velkommen til en kringlet debat.

Velfærdsstat fødes

De universelle ydelser danner for mere end 100 år siden fundamentet for den begyndende velfærdsstat.

Alderdomsunderstøttelse og aldersrente hedder forløberne for folkepensionen i 1956. Det er universelle ydelser til alle danskere.

De universelle ydelser viser sig hurtigt at have en tendens til at blive umulige at afskaffe igen. Borgerne vænner sig til dem.

Problemet er i dag, at staten bruger en stadig voksende del af sit budget på ordningerne. Navnlig når det gælder udgifterne til ældre, udgør det et problem i fremtiden, hvor antallet af pensionister vokser med 50 procent. Hvor stort problemet er, skændes økonomerne om.

Det nye er, at partierne i varierende grad overvejer at gøre op med selve princippet om universelle ydelser. Og i stedet målrette ydelser efter behov.

Tag som et klart eksempel forslaget fra Det Radikale Venstre om en seniorydelse. En slags ny efterløn, men kun beregnet på dem, der kommer gennem et nåleøje og rent faktisk bedømmes til at være nedslidte. Efterlønnen som en ret er forsvundet. I eksemplet efterlønnen står Socialdemokraternes forslag for det modsatte. Godt nok strammes kravene til ordningen - 38 års medlemsskab af en fagforening - men ydelsen bevares som en ret til alle.

Røre i DF

De radikale er det parti, sammen med SF, som i videst omfang vil indlede opgøret med de universelle ydelser.

Partiet har i sit finanslovsudspil fundet 2,1 milliard kroner gennem et opgør med aldersbetingede ydelser. Særregler for folk over 65 skal slettes, og dem med de laveste indkomster skal så kompenseres gennem tillæg til folkepensionen.

Væk med ekstra boligstøtte, nedslag i ejendomsværdiskat, mimrekort og influenzavaccine, lyder forslaget fra de radikale.

Partiets finansordfører Morten Helveg Petersen mener, at der er behov for at tage et opgør med den "knopskydning af forskellige tilskud, der har fundet sted i løbet af de seneste år."

"Det bør være en konkret vurdering af individets behov, der er afgørende for om den enkelte tildeles ydelser. Og det er altså ikke en social begivenhed at fylde 65 år," siger Morten Helveg Petersen

Øvelsen går ud på skridt for skridt at vurdere, hvem der skal have de ydelser, der førhen var beregnet på alle, mener han:

"Vi er nødt til at begynde at definere listen over kerneydelser i et velfærdssamfund. Og det er vel de færreste, der mener at en influenzavaccine er en kerneydelse," siger Morten Helveg Petersen.

De radikale vil hverken regulere folkepension eller børnecheck - som SF vil. Børnecheck fordi det er bureaukratisk og vil forhøje marginalskatten. Folkepensionen, fordi den er en af kerneydelserne i et velfærdssamfund.

Argumentet om skatten er ét, som ofte holder borgerlige politikere fra at fjerne universelle ydelser fra mere velhavende borgere: Hvis en borger kommer op over en vis indtægt og til gengæld mister en stribe ydelser fra staten - ja så dæmper det lysten til at bringe sig op på den indtægt, lyder argumentet, der modstrides politisk.

Nasserøve

Nasserøvene sidder på Børsen, ikke i flygtningelejrene, hed det engang på Enhedslistens plakater. Forekommer det så ikke paradoksalt, når partiet ikke vil fjerne børnecheck eller folkepension fra de rige?

Enhedslistens gruppeleder, Line Barfod, afviser helt, at der skal pilles ved velfærdsydelserne.

"Velfærden skal være til for alle, uanset indtægt. Regningen skal betales af skatteyderne, og her skal de rige betale mere, end de gør i dag," siger Line Barfod.

Hun henviser til at velfærd, der er målrettet de fattige bliver fattig velfærd.

"Hvis man først begynder at regulere velfærdsydelserne i forhold til indkomst, kommer man hurtigt i den situation, at folk gør sig svagere eller dårlige end de er, eller at systemet begynder at mistænke dem for at snyde," siger Line Barfod.

De "tilskud" Enhedslisten dog gerne vil kigge på er indbygget i skattesystemet: "De rige får direkte tilskud gennem forskellige skattefradrag. F.eks. rentefradrag og pensionsfradrag er blandt de store tilskud til de rige," siger Line Barfod, og henviser til at staten hvert år går glip af 40 milliarder i skatteindtægt på grund af pensionsfradraget.

"Man kan altså få en del folkepension for 40 milliarder," siger Line Barfod. Endelig er visse ydelser i dag reguleret efter indtægt. Folkepensionen udbygges f.eks. med tillæg.

Kig på børnecheck

Børnechecken har gentagne gange været bragt i spil som et emne, der ikke længere bør være en universel ydelse.

Selv Dansk Folkeparti overvejer i sine stille stunder at tage checken fra de rigeste. Indtil videre er partiets udspil dog en teknisk regulering, der bevarer ydelsen som en ret for alle. Konkret vil Dansk Folkeparti begrænse børnechecken til de første to-tre børn.

Helle Thorning-Schmidt og SF har stået for at begrænse børnechecken. Socialdemokraternes formand satte grænsen ved ca. 700.000 kroner i indkomst for en familie, før checken gradvist skulle blive mindre.

Hos de konservative er der stor villighed til generelt at se på de universelle ydelser. Men lysten har trange kår, når statsministeren hedder Anders Fogh Rasmussen. Statsministeren slog med hård hånd ned på de liberale teser, der forrige år skulle rydde op i velfærdsstatens ydelser.

Diskussionen om årets finanslov byder kun glimtvis på opgør med de universelle ydelser. Debatten tager til, når Velfærdskommissionen til december fremlægger sin sidste rapport og anbefaler forskellige typer reformer af velfærdssamfundet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her