Læsetid: 1 min.

Folk

27. oktober 2005

Oliver Tambo

Den mangeårige ANC-leder og frihedshelt ville være fyldt 88 i dag, hvis han ikke var død kun et par år efter ophævelsen af apartheid. Én af de store i en evig aktuel kamp.

Rosa Parks

Kampen for sortes rettigheder tog i USA fart, da en sekretær som så mange andre blev befalet at rejse sig for en hvid mand i bussen. Forleden døde hun, 50 år efter at hun gjorde nøjagtig som Erik Clausen over for strisserne i Midt Om Natten - blev siddende.

Dick Cheney

Kampen for våbenfirmaers rettigheder personificeres nok allerbedst ved skyggepræsidenten. Nu er det ved at dæmre for medierne i USA, at han stod bag afsløringen af agenten Valerie Plame, hvis mand havde afsløret løgnen om masseødelæggelsesvåbnene.

Stig Møller

Den gamle krøltop er én af dem, som sætter dansk musik i centrum i dag på Spil Dansk Dagen. Rundt om i landet kan man høre troubadourer som Johnny Madsen og Allan Olsen - og i den lidt yngre ende bands som moi Caprice, Kå og Olesen-Olesen. Kom glad!

Lykke Friis

Dansk Industris europapolitiske chef med de insisterende øjne og en nebengeschäft som mediernes foretrukne EU-analytiker er med igen, når der i dag er debatmøde om forfatningen, der imploderede. CEPOS er vært, og stedet er Vestergade 16 i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu