Det moderne Spanien har synlige ambitioner om at manifestere sig som en del af Europas kulturelle avantgarde. Men side om side med denne fremtidstrang er der en mindst lige så stærk strøm - en torrente, på spansk - der hader alle glatte prætentioner og de kulturelt dannedes bibel for politisk korrekthed.
Ingen repræsenterer denne strøm bedre end den 40-årige Santiago Segura. I den forløbne uge er hans nye film Torrente 3: El Protector blevet set af næsten halvanden million spaniere. Segura spiller selv hovedrollen som den fede, fordrukne, svedende, frankofile og racistiske politiagent, der er den perfekte antitese til al politisk korrekthed. Spanierne elsker at grine af ham, hvis de ikke tilhører det lille eksklusive mindretal, der hader ham.
De to foregående Torrente-film var med over otte mio. solgte billetter blandt de største publikumssuccesser på den iberiske halvø. Men Torrente 3 - med den ironiske undertitel, 'beskytteren', for Torrente markedsføres også som 'Lovens idiotiske arm' - er på vej til at blive alle tiders største hit i Spanien. Selv ikke Lucas' stjernekrige holder trit med Torrente.
En parodi på 11. september
Denne gang tager Torrente til Madrid, hvor to korrupte topfolk i den spanske sikkerhedstjeneste hyrer ham til en specialmission: At beskytte den attraktive italienske Europa-parlamentariker, Giannina Ricci, som kommer til Spanien for at fordømme forurening fra olieselskabet, Petronosa.
"De troede, at han var et fjols... de havde ret", hedder det i filmreklamen, og i den første scene forstår man hvorfor.
Torrente sidder i flyet på vej til Madrid, taler i mobiltelefon og sviner sidedamen til, inden et par terrorister forrest i flyet tager et gidsel og truer med at skære gidslets hals over med en plastikkniv. Ha, det kan man da ikke, råber en storgrinende Torrente og viser sit falske politiskilt frem. Men terroristen dræber gidslet, og blodet sprøjter ud som i en spaghettiwestern. Torrente finder klumset sin pistol frem, ved et uheld skyder han flyets pilot og derpå rammer han et vindue, så flyet styrter ned og smadrer de to KIO-tårne i Madrid. Torrente lander dog på mirakuløs vis i faldskærm. Må man ikke tage pis på sikkerhedsfobierne efter 11. september, gør José Luis Torrente det.
Torrente, anti-helten over alle anti-helte, der er fanatisk tilhænger af Atletico de Madrid og ikke skjuler sine sympatier for den afdøde general Franco, samler et hold af totalt inkompetente tabere til sin mission. De korrupte sikkerhedsfolk har fået en sum penge af Petronosa for få missionen til at slå fejl. Torrente synes at være den perfekte garanti. Og Petronosa hyrer så tre frygtindgyende lejemordere til at dræbe Ricci.
I filmen er der en strøm af parodier på Rocky, Clousseau eller Kevin Costners poppede livvagt. Der mangler ikke kurver og sexscener, men da Torrente er en anti-Bond ender han med at gøre det med sin junkie-vens stenede junkie-veninde og at gramse på den smukke Riccis bryster, når han skal beskytte hende imod lejemordernes skud. Torrentes hund, Franco, er død, men Torrente er vendt tilbage endnu mere politisk ukorrekt. De små stænk af socialkritik, hvor papirløse immigranter udbyttes af bygherrer, hvor bistandsklienter berøves eller hvor sekretæren sutter den af på oliebossen, mens ordensmagten bestikkes, topper i Det Hvide Hus, hvor Torrentes folk ved en fejl dræber præsidenten. Det er, som man siger på spansk, én lang 'torrentismo'. Men Torrente er lovens idiotiske arm, og han triumferer. Til millioner af spanieres latter.
