Blandt danske forskere, energiplanlæggere og fortalere for vedvarende energi er der stærkt delte meninger om biobrændstof til biler. Information har talt med fire af de mest erfarne forkæmpere for alternativ energi.
De er enige om, at man skal spare på energien og undgå at producere brændstof på bekostning af mad, sådan som tendensen faktisk er i øjeblikket, hvor verdens priser på både sukker, soja, raps, majs og korn presses op af den voksende afsætning til brændsel. Men her holder enigheden op.
Planterester er der nok af
"På verdensplan er det kun 13 procent af landbrugets biomasse, der egner sig til føde for mennesker," påpeger professor Bent Sørensen. Resten er planterester og andre biprodukter. En stor del af dem bør anvendes til at producere brændstof til transportsektoren, mener han. Det er en realistisk løsning, og man kan ikke være sikker på, at det lykkes at udvikle brintbiler i tide.
Men det klogeste vil være at bruge plantematerialet som brændsel i kraftvarmeværker, mener både lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund og energiforskeren, civilingeniør Klaus Illum.
Lederen af Folkecenter for Vedvarende Energi, Preben Maegaard, mener, at det rigtige er at dyrke afgrøder som både giver protein og olie. Han er varm fortaler for biler, der kører på ren rapsolie.
Bent Sørensen var for 30 år siden hovedmanden bag Danmarks første alternative energiplan. Han har udarbejdet scenarier for en verden uden fossile brændsler og drivhusudslip. I de senere år har han især arbejdet med brint som energibærer i et alternativt energisystem.
"Men sandsynligheden for, at det lykkes at udvikle brintteknologien, er måske kun 50 procent, så det er ek-stremt vigtigt at udvikle alternativer, især til transportsektoren," siger han.
"Hvis man udvikler bilernes og de andre transportmidlers effektivitet, kan biobrændstof på verdensplan dække halvdelen af transportbehovet."
"Et landbrugsland som Danmark frembringer 12 gange mere biomasse, end vi bruger som fødevarer og foder. Men det aktuelle problem er, at det koster lidt mere at lave flydende brændstof af planterester end at gøre det med sukker eller korn."
Batterier er tunge
Henrik Lund siger, man skal satse på elbiler, fordi der bliver overskud af strøm, især fra vindmøller, i et samfund, der bruger vedvarende energikilder. Desuden er biler med elmotor mest energieffektive.
Planterester giver mest energi for pengene i kraftvarmeværker. Biobrændstof kan dog være anvendelig i en overgangsfase, især hvis det fremstilles som biprodukt på kraftværkerne, tilføjer han.
Men alle forsøg på at lave elbiler, der kan bruges til andet end korte byture, er slået fejl, lyder det fra Bent Sørensen. Batterierne til en elbil bliver alt for tunge, hvis den skal være i stand til at køre 500 km. Den overskudsstrøm, der kommer fra vindmøller f. eks. om natten, kan i stedet bruges til varmepumper og industri.
Klaus Illum påpeger, at der er et stort forbrug af energi på planteresternes vej fra marken til benzintanken. Energitabet er langt mindre, hvis man bruger planteresterne som brændsel i et kraftvarmeværk.
Stop frådseriet først
"Først og fremmest skal man holde op med at ødsle med energien, sådan som vi har vænnet os til på grund af den billige olie," siger han.
"Opgaven er ikke at sætte mål for mere biobrændstof og mere vedvarende energi. I stedet skal man sætte mål for mindre forbrug af olie og mindre udslip af CO2. Derefter må man så finde de bedste veje til at nå målet."
"Det er jo fuldstændig absurd, hvis man med store omkostninger laver en masse bioethanol eller andre biobrændstoffer og fyrer dem af i biler, der vejer to tons. Det er et kolossalt spild. Det er også absurd at opføre flere vindmøller, hvis man ikke udnytter mulighederne for at spare på selve forbruget af strøm."
Pinen kommer igen
Hvis ikke man satser på transportmidler, der har det lavest mulige energiforbrug, så vil brændstof til bilerne hurtigt lægge beslag på en meget stor del af verdens landbrugsjord, siger han. "Det svarer til at kurere en sygdom med hovedpinepiller. Bioethanol og biodiesel kan dæmpe bilisternes smerte et stykke tid, men pinen kommer tilbage med større kraft, for det hænger simpelt-hen ikke sammen i det lange løb," siger han.
Preben Maegaard kan ikke se noget moralsk dilemma i at dyrke raps og bruge olien til biler og resten til foder. Slet ikke så længe der er overproduktion i landbruget. Han betragter rapsbilismen som en folkebevægelse, der kæmper mod de store energimonopoler.
"Men det burde være forbudt at bruge korn og sukker, når vi har overskud af restprodukter fra landbrug og skovbrug," tilføjer han.
Hans målsætning er et landbrug, der både fremstiller mad, brændstof og materialer - uden spild.
