Normalt undsiger Venstremedlemmer ikke deres partiformand - og da slet ikke når han hedder Anders Fogh Rasmussen.
Men flere medlemmer i Folketingsgruppen udtrykker nu dyb skepsis over for at undertrykke retssikkerheden til fordel for kampen mod terror.
Mens den britiske premierminister Tony Blair i går indkasserede sit første politiske nederlag i otte år netop på spørgsmålet om en ny terrorlov deler spørgsmålet også vandene i Danmark.
Helt ind i regeringen føler man sig usikker på, hvor langt man skal gå for at beskytte befolkningen mod terrorister i forhold til at slække på de demokratiske grundprincipper.
Men tvivlen har ikke kun ramt Venstres egen folketingsgruppe. Formanden for Venstres Ungdom, Karsten Lauritzen, er direkte skuffet over statsministerens udmeldinger om terror.
"Man skulle ikke tro, at de her ting kommer fra en borgerlig liberal regering," siger han.
Blandt borgerlige kommentatorer lyder der samme kritik, og hos den liberale tænketank CEPOS stiller man sig skeptisk over for, om de 49 punkter i embedsmandsrapporten overhovedet virker.
Splid blandt borgerlige
Den borgerlige lejr er splittet omkring den kommende terrorpakke, og Anders Fogh Rasmussen kan ikke længere ignorere advarslerne.
De første kritikere i partiet var retsordfører Birthe Rønn Hornbeck og partiets politiske ordfører Jens Rohde, men nu bliver de bakket af flere andre Venstrefolk.
En af dem er folketingsmedlemmet Leif Mikkelsen, der advarer regeringen mod at gå for langt i kampen mod terror.
"Der tages hele tiden skridt på skridt, som fører hen imod et samfund, som vi ikke er interesseret i. Derfor skal vi virkelig passe på i denne her debat. Vi må simpelthen ikke miste fokus. Jeg er klar over, at det er en balancegang mellem sikkerhed og retssikkerhed, men jeg kan ikke lide, at man hele tiden indskrænker den personlige frihed," siger Leif Mikkelsen.
Han bakker derfor op om et af de forslag, som CEPOS har luftet om at sætte en tidsfrist på de terrorlove, der bliver vedtaget i Folketinget.
"Det er en god ide med tidsfrister. Trusselssituationen ændrer sig hele tiden, så derfor er det godt, at man ikke vedtager noget, som gælder fra nu af og frem. Det er vigtigt, at vi kan spole tiden tilbage," siger han.
En af embedsmandsrapportens 49 punkter nævner blandt andet muligheden for at skanne telefonsamtalerne fra en hel boligblok, og det er Leif Mikkelsen en klar modstander af.
"Sådan et forslag vil i den grad indskrænke den personlige frihed. Det bryder jeg mig bestemt ikke om," siger han.
Hans gruppefælle Inger Støjberg, der selv har delta-get i flere af Venstres interne terrorudvalgs-møder, kalder hele debatten om terrorpakken for et "frygteligt dilemma".
"Det er en stor udfordring for den liberale sjæl af finde kompromisset mellem hvad, der er nødvendigt, og hvor langt vi kan gå uden at øve vold på vores principper," siger Inger Støjberg.
Hun advarer om faren for at "miste den liberale identitet", hvis man går for langt i frygten for terrorister.
Her bakkes hun op af formanden for partiets europaudvalg Ellen Trane Nørby.
"Hvis vi ender med at skabe et lukket, skræmt og overvåget samfund vinder terroristerne uanset hvad. For på den måde går vi på kompromis med centrale grundpiller i vores samfund. Det vigtigste er, at vi bliver ved med at være åbne og demokratiske og med vandtætte skotter mellem de forskellige myndigheder," siger hun.
Ellen Trane Nørby er glad for, at de 150 millioner, der af afsat på finansloven til terrorbekæmpelse ikke er udmøntet.
"Vi skal sikre, at vi ikke går på kompromis med vores grundlæggende holdninger, og sikre, at Dansk Folkeparti ikke helt mister deres kritiske sans," siger Ellen Trane Nørby.
Mere direkte er VU-formanden Karsten Lauritzen, der kalder aftalen med Dansk Folkeparti for et taktisk spil af Fogh Rasmussen.
"Fogh har sagt, at der er brug for en tænkepause. I virkeligheden har han brugt pausen til en taktisk manøvre, hvor Dansk Folkeparti har fået vetoret på det her område. Jeg forstår ikke, hvordan en borgerlig og liberal regering kan give så mange indrømmelser til et parti som Dansk Folkeparti, som ikke har noget imod at indskrænke den personlige frihed," siger han.
I det hele taget har VU-formanden ikke noget positivt at sige om embedsmandsrapportens 49 punkter eller den terroraftale, som regeringen allerede nu har indgået med Dansk Folkeparti i finansloven.
"Vi er simpelthen bange for at regeringen skal gennemføre en lang række af de her forslag. Når en borgerlig liberal regering først har sat så vidtgående ting i gang som embedsmandsrapportens 49 punkter, så er jeg ikke i tvivl om, at en stor del af materialet bliver brugt i den kommende terrorpakke."
Direktør Martin Ågerup fra den borgerlige tænketank CEPOS har flere betænkeligheder ved embedsmandsrapportens forslag, og han er direkte uenig med statsministeren, når det handler om mere overvågning på offentlige steder.
"Min umiddelbare indstilling er, at det er problematisk, at man vil lave en systematisk overvågning på offentlige steder. Jeg bryder mig ikke om, at man kan spore folk rundt om i landet. Det minder mig om den amerikanske fremtidsfilm "Minority Report", som netop handler om et overvågningssamfund," siger Ågerup.
Politiets adgang til flylister, personlige data og muligheden for scanne boligblokke er han heller ikke begejstret for.
Desuden tvivler han på, om mange af punkterne overhovedet virker, hvis de bliver ført ud i livet.
"De smarte terrorister vil altid finde smuthuller. Et af forslagene handler blandt andet om, at man skal registrere enorme mængder data fra PC'ere. Men hvis jeg f.eks. tager min PC med ud i lufthavnen, og logger mig på et trådløst netværk, så kan min email ikke spores. Derfor har politikerne en pligt til at sikre, at det kun er de relevante oplysninger de opfanger, og det er det min bekymring går på."
Hos de borgerlige morgenaviser er man også bekymret. Især regeringens aftale med Dansk Folkeparti, som sikrer partiet afgørende indflydelse på, hvordan Danmark øger sin indsats i bekæmpelsen af terror, møder modstand.
Redegørelsen er nu i høring og skal til politisk forhandling om et par uger, men alligevel fik Dansk Folkeparti gennemtrumfet en bevilling på 150 millioner kroner, som hovedsageligt skal bruges til øget overvågning.
En manøvre som Morgenavisen Jyllands-Posten betegner som "et alvorligt fejlgreb", og det viser ifølge avisen, at populismen har fine vilkår i dansk politik, når finansminister Thor Pedersen (V) tilsyneladende uden større betænkeligheder afsætter en økonomisk ramme til terrorbekæmpelse alene på Dansk Folkepartis anmodning.
"Det er beklageligt, at regeringen på forhånd sætter sin troværdighed over styr i et spørgsmål, der er for vigtigt til i værste fald at skulle afklares med den smalle støtte, som Dansk Folkeparti kan give. Terrorlovgivning kræver i sagens natur bred opbakning. Det vidner om manglende lederskab, at regeringen sådan lader sig gidseltage til at fremme Dansk Folkepartis populistiske udspil," skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Også Berlingske Tidende kritiserer terrorbevillingen.
"Det er helt uantageligt, at noget så retspolitisk følsomt hastes igennem - med kun Dansk Folkeparti til at sikre flertallet, og så som led i en finanslovaftale," skriver Berlingske Tidende, der mener, at Dansk Folkeparti har fået alt for stor indflydelse.
