Læsetid: 3 min.

DF: Test skal sikre, at nye statsborgere er danskere i sjælen

Rikke Hvilshøj (V) kan godt glemme alt om en multiple-choice test i forbindelse med de kommende krav til statsborgeransøgere, mener Dansk Folkeparti. De foreslår test, der kan afsløre, om ansøgerne er rigtig danske
12. november 2005

Man skal være dansk helt ind til benet, hvis man skal opnå dansk statsborgerskab. Det mener Dansk Folkeparti, der presser på for en endnu strammere statsborgertest, end det regeringen har spillet ud med.

Ifølge partiets indfødsretsordfører Søren Krarup er det utænkeligt, at næste uges forhandlinger om skærpede krav til statsborgeransøgere ikke fører til en massiv nedgang i antallet.

Krarup så helst, at man indførte en kvote på 2.000 personer om året, men i første omgang, retter han blikket mod det notat, som Integrationsministeriet har udarbejdet op til forhandlingerne.

Her fremgår det, at man vil indføre en multiple-choice test i dansk kultur, historie og samfundsforhold. Men den metode er man ikke tilfreds med hos Dansk Folkeparti.

"Det der med at sætte nogle krydser viser intet som helst om indlevelsesevnen i kultur og historie i Danmark," siger Søren Krarup.

I notatet fra ministeriet har man udtænkt fire punkter, der skal være med til at stramme op på reglerne på indfødsretsområdet.

I første punkt hedder det blandt andet: "...krav om bestået multiple-choice test i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er at sikre sig, at personer, der opnår indfødsret, har kendskab hertil."

Et punkt som Dansk Folkeparti nægter et lægge stemmer til.

"Man skal have en klar fornemmelse af, hvad dansk kultur er. Man skal have læst nogle danske digterværker, og man skal have sans for det, der ligger i dansk tradition. Og det er jo ikke noget, man bare krydser af i en multiple-choice test. Det er noget, som man udtrykker ved en mundtligt eller skriftligt prøve. Man kan jo skrive en stil, hvor man fortæller om sit forhold til det at være dansk," siger Krarup.

Han afviser, at personer, der født og opvokset i Danmark, skal kunne svare på de samme spørgsmål, som de nye ansøgere skal kunne. Man skal gøre sig fortjent til et statsborgerskab, hvis man kommer fra et fremmed land.

Søren Krarups fætter, Jesper Langballe, har tidligere i Information blandt andet foreslået, at man skal kunne redegøre for den danske andelsbevægelse, tidsbestemme reformatio-

nen og den danske grundlov i testen.

"Man kan ikke sammenligne de personer, der er født og opvokset i Danmark og har indåndet dansk kultur i sit hjem og sit samfund med personer, der kommer udefra. Det kan slet ikke sammenlignes. Man skal gøre sig fortjent til at være dansk statsborger, og derfor skal vi stille kundskabskrav til de fremmede."

Dårlig ide med test

Venstres medlem af Indfødsretsudvalget Eyvind Vesselbo er enig med Søren Krarup i, at en multiple-choice test er en dårlig ide. Men der stopper enigheden.

"Vi skal lave en fair test for de personer, der vil have statsborgerskab. Derfor tror jeg personligt ikke på en multiple-choice test. Du kan jo godt have en akademisk ansøger, som er fuldstændig ligeglad med det danske samfund, men som kan svare på alle årstal og kan referere fra Søren Kierkegaard. Omvendt kan du have en taxachauffør, som virkelig føler sig dansk, men som bare ikke kan historiske årstal og danske digte i hovedet. Det kan ikke være rigtigt, at man skal have en akademisk baggrund for at blive dansk statsborger," siger Vesselbo, der uddannet kultursociolog.

Dansk Folkeparti urimelige

Den konservative formand for Indfødsretsudvalget, Allan Niebuhr, kan heller ikke lide Integrationsministeriets planer om en multiple-choice test, desuden finder hans Dansk Folkepartis krav til ansøgerne for direkte urimelige.

"Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at lave en test, som jeg ikke selv kunne svare på. Jeg kan ikke svare på spørgsmål om reformationen, eller nævne store danske digtere. Det skal statsborgeransøgere heller ikke kunne. De skal vise, at de har en forståelse for det danske samfund, og det man passende gøre ved en mundtlig samtale. Jeg tror ikke på, at multiple-choice test er en god ide."

Siden VK-regeringen kom til magten i november 2001 har 35.223 personer fået indsfødsret i Danmark, viser tal fra Integrationsministeriet. En udvikling som Søren Krarup finder skræmmende for Danmarks eksistens.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her